Peter Béliath |
24. januar 2008
Satanismen har et godt tag i nutidens ungdom, og kristianofobi hører til dagens orden i heavy metal-musikken. De unge gider ikke den sentimentale, blødsødne kristendom, skriver Peter Béliath, der vil have det heroiske aspekt tilbage i den kristne forkyndelse
Mange unge mænd søger en åndelighed, der passer til deres rastløse biologi. Finder de den ikke i kristendommen, står djævlen klar til at tage imod dem uden for kirken. Kristianofobi hører efterhånden til dagens orden på heavy metal-scenen. Man kan næppe åbne et metal-magasin uden at støde på antikristne udtalelser. Musikere, der konverterer til kristendommen, bliver lette ofre for hate speech (hadefuld omtale). Selv stjerner som Dave Mustaine (Megadeth, ex-Metallica) og Brian ”Head” Welch (ex-Korn) har været udsat for hadekampagner, fordi de bekender sig til Kristus.
Det er sandsynligvis årsagen til, at visse kristne metal-musikere som f.eks. Slayer-sangeren Tom Araya sjældent taler om deres tro. Slayers album fra 2001 hed meget malende ”God Hates Us All”, og deres aktuelle cd-udgivelse bærer titlen ”Christ Illusion”. Kristendom sælger ikke plader, og måske er det derfor, at succesbandet Evanescence, der ledes af den troende sangerinde Amy Lee, har lagt distance til det kristne musikmiljø, som gruppen i starten målrettede sine plader mod.
Djævlekult
Men det er ikke bare krig på ord. I 1990’ernes begyndelse brød et inferno løs i Norge. De såkaldte Sataniske Terrorister, der bl.a. talte bands som Mayhem, Burzum og Emperor, førte en slags satanistisk jihad: et selvmord, to drab, adskillige brandattentater mod kirker og diverse tilfælde af vold, dødstrusler og hærværk sendte en chokbølge gennem vort nordiske broderland. Det tog det norske politi mere end et år at optrævle terrornetværket, og da de hårde fængselsdomme til bl.a. Burzums Varg Vikernes og Emperors Bård ”Faust” Eithun endelig faldt, havde det satanistiske fænomen for længst spredt sig til andre lande.
I Sverige, Danmark, England og flere andre lande er kirkegårde blevet skændet og kirker sat i brand. I september 2005 blev den 19-årige australier Novak Majstorovic idømt tre års fængsel for at have sat ild på St Albans Uniting Church i Melbourne. Men alene i Danmark blev 365 gravsten på 45 forskellige kirkegårde skændet eller ødelagt i 2007 – hvor mange af disse angreb, der har forbindelse til det sorte heavy metal-miljø, vides ikke. For også herhjemme er det de færreste tilfælde af hærværk mod kirker, som bliver opklaret.
Desværre er det ikke kun i Norge, at der er begået mord i det satanistiske metal-miljø. Menneskeliv er gået tabt i Sverige, Tyskland og Italien. Det mest spektakulære black metal-relaterede mord skete i Chile den 24. juli 2004: den 26-årige fan Rodrigo Orias skar halsen over på pater Faustino Gazziero, just som denne var i færd med at afslutte en katolsk messe i Santiagos Metropolitan-katedral. Hundredvis af kirkegængere så til i skræk, mens Orias smurte sit ansigt ind i offerets blod for dernæst at dolke sig selv i bryst og hals.
Djævlekulten giver sig også udslag i almindelig kriminalitet i metal-miljøet. I februar 2005 blev Gaahl, frontmand i norske Gorgoroth, idømt fjorten måneders fængsel for at have tævet en 41-årig mand og truet med at drikke hans blod. Samme år fik Infernus fra samme band en dom på tre års fængsel for voldtægt.
Hvorfor tiltrækker satanismen?
Hvorfor har satanismen et sådant tag i nutidens ungdom? Som journalist har jeg haft lejlighed til at interviewe adskillige af de satanistiske musikere, bl.a. Marilyn Manson. Og der er påfaldende ligheder mellem mange af metal-satanisterne og de unge, der tiltrækkes af militant islam. Pudsigt nok har det britiske band Cradle Of Filth skrevet en sang, der handler om angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 – altså set fra terroristernes synspunkt.
Bl.a. Emperor og Morbid Angel har formuleret deres kritik af det moderne Vesten præcist. De savner de tidligere tiders åndelighed og heroisme, og de står for et opgør med materialismen, med det konforme og borgerlige, med globalismen, der undergraver og ensretter alverdens kulturer og gør alle folkeslag til én stor slavehær af forbrugere. De anser det sekulære samfund for at være svagt og bygget på løgn.
Desværre identificerer de kristendommen med denne svaghed og løgn. Direkte eller indirekte inspireret af den antikristne filosof Friedrich Nietzsche giver mange repræsentanter for den satanistiske heavy metal-scene kristendommen skylden for verdens dårligdomme. I oktober/november 2005-nummeret af det velanskrevne svenske blad Close-Up kan man således læse et flere sider langt og meget hadefuldt interview med Dark Funeral; ”Skyll det på Gud” lyder overskriften i artiklen, hvor ikke mindst den katolske kirke står for skud.
Som ung havde jeg selv problemer med at finde mig til rette i kristendommen, og som så mange andre måtte jeg træde ind i kirken via bagdøren: altså ved at fokusere på, hvad kristendommen ideelt set er, og ikke hvad den reelt er i dag. For kirken, hvad enten den er protestantisk eller katolsk, er blevet lunken. Kristne, som er brændende i Ånden, er et sjældent syn. Sat på spidsen: kristendommen er blevet sentimentaliseret og reduceret til et sæt bløde værdier. Og det er fremmedgørende for mange unge mænd, som søger en åndelighed, der passer til deres rastløse biologi.
De åndeligt søgende unge gider ikke høre om ”den lille Messias”. De ønsker at høre om helten fra Golgata, der besejrede døden. De vil høre om dragekampe, om engle i panser og ridderlige dyder – kort sagt alt det, der engang gjorde kristendommen til en storhedens religion. Fordi det heroiske aspekt mangler både i forkyndelsen og i den åndelige praksis, forlader mange unge kirken. Ofte med afsky. Og så er det, at det bliver uhyggeligt. For uden for kirken står Satan klar med sin legion af faldne engle i panser...
Peter Béliath er uddannet i litteraturvidenskab. Han er rockskribent og redaktionssekretær på heavy metal-magasinet NRG. Tidligere var han asatroende, nu kristen.
Du kan læse Peter Béliaths blogindlæg her, hvor du også kan kommentere hans indlæg.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk