Jøder beder for Jerusalem

Overrabbiner Bent Lexner forklarer, hvilken betydning Jerusalem har for jøderne.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning

Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.

flexblock

Læs også

flexblock

Tema

Jerusalem

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Bent Lexner | 25. januar 2008

Jerusalem har en helt særlig status for jøder – blandt andet er det forbudt at lade en død ligge natten over i denne by, fortæller overrabbiner Bent Lexner

Spørgsmål:

Hvad er Jerusalems betydning for jøder?

Hilsen Willy

Svar:

Kære Willy,

Her er et kort indlæg om Jerusalems betydning set med jødiske øjne.
Jerusalem er jødernes helligste by. Allerede på Kong Davids tid bliver Jerusalem omtalt som de kongeliges by og som centrum for Gudsdyrkelsen, og Kong Salomon får besked på at bygge det tempel i Jerusalem som hans far Kong David oprindeligt skulle have bygget. Fra den tid af bliver Jerusalem synonym for Templet og byens navn bliver knyttet til helligdommen. Gennem hele den bibelske litteratur bliver Jerusalem nævnt utallige gange som udgangspunkt for det jødiske folks eksistens og ikke mindst i Davids 137 Salme ses det, hvilken betydning man tillægger Jerusalem, et navn som ofte er synonymt med Zion:

”Ved Babylons floder sad vi og græd, når vi tænkte på Zion; i poplerne derovre hængte vi vore citere. For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang: »Syng for os af Zions sange!« Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange på fremmed jord? Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes; gid min tunge må klæbe til ganen, hvis ikke jeg husker på dig, hvis ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde”.

På grund af Jerusalems hellige status blev byen i jødisk lovgivning betragtet anderledes end andre byer. Jerusalem blev ikke tildelt nogen bestemt stamme ved indtagelsen af Israel under Joshvah og mange regler som gjaldt for andre steder, gjaldt ikke for Jerusalem. Når der skulle foretages en begravelse bragte man ikke den afdøde gennem Jerusalems gader, og i almindelighed var det forbudt at lade en død ligge natten over i Jerusalem. En regel som overholdes den dag i dag.

Annonce

I legendelitteraturen fortælles det, at ved Verdens skabelse var der 10 stadier af skønhed, hvoraf Jerusalem fik de ni. Tre gange om dagen beder jøder for Jerusalem og ved bordbøn anmodes Gud om at genopbygge Jerusalem snarlig i vore dage.

Som afslutning på den største jødiske helligdag fastedagen Jom Kippur istemmer menigheden sangen leshanah habaah bijrushalajim habenujah – Måtte vi i det kommende år kunne samles i det genopbyggede Jerusalem.

Bent Lexner, overrabbiner

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

Jøder beder for Jerusalem

Anonym, publiceret d.25/01 19:48 (for 4 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Jøder beder for Jerusalem

Øhm.... Er årsagen til at Jerusalem ikke blev tildelt en særlig stamme ved indvandringen ikke at byen først blev erobret af Kong David?

Del Link

Re: Jøder beder for Jerusalem

Avismand, publiceret d.25/01 20:23 (for 4 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Jøder beder for Jerusalem

Josua 15. 20. Judæernes Stammes Arvelod efter deres Slægter er:
21. Byerne i Udkanten af Judæernes Stamme ved Edoms Grænse i Sydlandet er følgende: Kabzeel, Eder, Jagur,
22. Kina, Dimona, Arara,
23. Kedesj Hazot, Jitnan,
24. Zif, Telam, Bealot,
25. Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,
26. Amam, Sjema, Molada,
27. Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,
28. Hazar Sjual, Be'ersjeba med Småbyer,
29. Ba'ala, Ijjim, Ezem,
30. Eltolad, Betul, Horma,
31. Ziklag, Madmanna, Sansanna,
32. Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med Landsbyer.
33. I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,
34. Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,
36. Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten Byer med Landsbyer.
37. Zenan, Hadasja, Migdal Gad,
38. Dilan, Mizpe, Jokte'el,
39. Lakisj, Bozkaf, Eglon,
40. Kabbon, Lamas, Hitlisj,
41. Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.
42. Libna, Eter, Asjan,
43. Jifta, Asjna, Nezib,
44. Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
45. Ekron med Småbyer og Landsbyer;
46. fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger på Asdodsiden, med tilhørende Landsbyer;
47. Asdod med Småbyer og Landsbyer; Gaza med Småbyer og Landsbyer indtil Ægyptens Bæk med det store Hav som Grænse.
48. I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
49. Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,
50. Anab, Esjtemo, Anim,
51. Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
52. Arab, Duma, Esjan,
53. Janum, Bet Tappua, Afeka,
54. Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
55. Maon, Karmel, Zif, Jutta,
56. Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,
57. Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
58. Halhul, Bet Zur, Gedor,
59. Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med
Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
60. Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer med Landsbyer.

61. I Ørkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,
62. Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.

63. Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Judæerne ikke drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Judæerne den Dag i Dag.

Del Link

flexblock