For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

EU har udnævnt 2008 til at være et år med Interkulturel Dialog. Det var grunden til, at stormuftien besteg parlamentets talerstol, skriver Kirsten Auken.

-

Annonce flexblock
flexblock
6 debatindlæg

Det er ikke uden betydning, om religionerne bliver en del af problemet eller en del af løsningen, når det kommer til at skabe fredelig og frugtbar sameksistens på tværs af kulturer og trosretninger. Synspunkt af Kirsten Auken, Informations- og Europasekretær i Folkekirkens mellemkirkelige Råd

I sidste uge vakte det debat at den syriske stormufti, Ahmad Badr Al-Din Hassoun, var blevet inviteret til at holde tale i Europa-Parlamentet. En stor del af parlamentarikerne, bl.a. nogle af de danske, blev så vrede at de valgte at udeblive fra talen og protestere over besøget. Protesten handlede blandt andet om, at der ikke var plads til debat med stormuftien efter hans tale. Men også om at det var en forkert sammenblanding af religion og politik.

Det var Parlamentets formand, Hans-Gert Pöttering, der havde inviteret stormuftien til at komme, og det forventes at flere religiøse overhoveder og politiske ledere fra lande udenfor EU i de kommende måneder vil få mulighed for at tale til parlamentarikerne.

Annonce
At religionen spiller en vigtig rolle på den europæiske dagsorden, er nok noget vi som danskere kommer til at vænne os til. Helt siden kommissionsformand Jacques Delors i starten af 90’erne indbød kirker og trossamfund til at drøfte europæiske værdier – give Europa en sjæl som han udtrykte det – har der været en stadigt voksende kontakt mellem europæiske politikere og embedsmænd og repræsentanter for de forskellige trossamfund i Europa, ikke mindst de kristne kirker.
Kontakten mellem EU-systemet og kirker og trossamfund finder for eksempel sted i halvårlige møder, hvor præsidenten for Kommissionen inviterer trossamfundenes repræsentanter til en samtale om forskellige emner. På det seneste møde var også ministerrådet og Europa-Parlamentet repræsenteret.

Ved møderne deltager også repræsentanter for Konferencen for Europæiske Kirker som Den danske Folkekirke og Baptistkirken i Danmark er medlem af. Konferencen for Europæiske Kirker har en afdeling i Bruxelles, som arbejder direkte med forholdet til de europæiske politiske institutioner. De kommer med input til debatten om den nye traktat og om konkrete emner som beskæftigelse, menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse, flygtninge, handel med kvinder og bioetik.

Konferencen for Europæiske Kirker har blandt andet arbejdet for en formulering i forslaget til forfatningstraktat om at Unionen skal opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med kirker og trossamfund i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag. Paragraffen kom som artikel 16c med videre over i den Lissabon-traktat som afløste forfatningstraktaten, og som lige nu er til debat i EU. Man kan sige, at denne paragraf formaliserer noget som allerede har fundet sted igennem flere år, samtidig med at den understreger at dialogen skal være åben og gennemsigtig.

Et argument for denne paragraf er, at den sikrer at andre end den katolske kirke kan komme til orde. Den katolske kirke er i forvejen sikret kanaler ind i det politiske system i kraft af Vatikanstatens anerkendelse som stat med alt hvad deraf følger af politisk og diplomatisk repræsentation; i kraft af en figur som paven – der nærmest har antaget karakter af en religiøs ”superstar” med enorm gennemslagskraft; og i kraft af en stærk kristendemokratisk gruppe i Europa-Parlamentet og mange engagerede katolikker på højt placerede embeder i EU. Katolikkerne skal nok få deres stemme hørt – om end ikke nødvendigvis deres forslag gennemført.

For andre kirker er det noget vanskeligere. Protestantiske og ortodokse kirker har ikke den samme verdensomspændende opbygning med et stærkt overhoved som kan få pressens bevågenhed. Men nu får de – vi – altså en lovfæstet adgang til at komme med bidrag til den europæiske politiske proces. Hvordan denne mulighed kan og skal udnyttes er til stadig debat, bl.a. imellem medlemskirkerne i Konferencen for Europæiske Kirker.

Interkulturel Dialog
En anden vigtig grund til at religionen nu slippes mere løs på den politiske scene i Europa – og den konkrete grund til at stormuftien forleden besteg parlamentets talerstol – er at EU har udnævnt 2008 til at være et år med Interkulturel Dialog. Det skete blandt andet på baggrund af erfaringerne med den danske karrikaturkrise i 2005-06.

Dialogen mellem kristendommen og islam spiller en nøglerolle i denne interkulturelle dialog. Og mange muslimer i Europa er engageret i sagen. Få dage før stormuftiens besøg skrev 400 muslimske grupper i Europa under på et Charter for Europæiske muslimer – en slags code-of-conduct, der over 26 punkter beskriver muslimers rettigheder og pligter i de europæiske samfund. Underskrivelsesceremonien fandt sted i Europa-Parlamentet.

I 2008 ønsker EU at styrke den interkulturelle dialog indenfor de enkelte medlemslande og på tværs af landene. Det handler ikke bare om at styrke den gensidige tolerance men om at få mennesker i civilsamfundet til i højere grad at interessere sig for hinanden og gå i samarbejde og samtale i det daglige liv.

Et led i dette er at skabe en samtale mellem repræsentanter fra forskellige kulturer i og uden for Europa. Og her spiller de religiøse repræsentanter en vigtig rolle. For det er ikke uden betydning om religionerne bliver en del af problemet eller en del af løsningen, når det kommer til at skabe fredelig og frugtbar sameksistens på tværs af kulturer og trosretninger. Her er det væsentligt at vi møder hinanden, taler sammen og forhåbentlig får et mere nuanceret billede af hvem ”de andre” er. For vi møder dem under alle omstændigheder i stigende grad i vores hverdag, også her i Danmark.

Derfor kan man selvfølgelig godt vælge at boykotte enhver politisk kontakt med religiøse overhoveder fra andre lande og markere en modstand mod religiøse stemmer i den politiske debat. Det vil dog næppe få religionen til at forsvinde fra det politiske liv i Europa.

En anden vej kunne være at anskue religiøse repræsentanter som fuldgyldige bidragsydere i den åbne demokratiske debat – i erkendelse af, at religion for mange mennesker er en vigtig kilde til deres livssyn, værdier og politiske holdninger. De religiøse synspunkter bør naturligvis indgå på lige fod med alle andre synspunkter og skal kunne gøres til genstand for modsigelse og debat.


Kirsten Auken er Informations- og Europasekretær i Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
Hvordan kan vi/man fortsat foregøgle os, at Islam udlukkende er en religion ?

Hvorfor tager vi ikke selve Islams historie, Koranen og Hadith samt Sunna til intægt for hvad denne står for ?

Ingen kan derefter være i tvivl om, at Islam er en ideologi hvis overordnede må er erobring gennem Jihad - indtil den hele Klode er underlagt Islam.

Der er emperi nok at tage fat i, så undskyldninger om at vi ikke anede noget om Islams substans kan ikke bruges.

Vivi Andersen
Del Link til dette indlæg
Anonym
3 år siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
http://hodja.wordpress.com/
Del Link til dette indlæg
Anonym
3 år siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
Hvorfor ?
Fordi de fleste af os er vokset op med det holdningssystem ,som de DER ER SLUPPET FRI FRA DET, nu kalder for politisk korekthed. Forstaaelsen af dette faenomen er en intellektuel udfordring af galaktiske dimentioner,"an artwork in progress"
Del Link til dette indlæg
ole burde
3 år siden

Erfaren

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 344

Re: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
Er det endelige mål ikke længere at bringe hele jorden under islams herredømme og udrydde de vantro?
Del Link til dette indlæg
Anonym
3 år siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
"Fælleserklæringen om Retfærdiggørelseslæren" fra 1995 åbnede mulighed for dybere dialog og forståelse mellen den romersk-katolske kirke og de luthersk-evangeliske kirker. Så vidt jeg ved er en fortsættelse af arbejdet og en dragning af konsekvenser endnu ikke bragt til veje. Det er især kirkeforståelsen, embedsforståelsen og spørgsmålet om nadveren, der adskiller kirkerne. Hvor udfoldes dialogen i dag?
Kirkerne har fælles trosbekendelse, én Herre, Jesus Kristus. Derfor mener jeg, at det er en afgørende forpligtelse at finde frem til denne énhed i en tid hvor Sækularisering,Islam og sværmeriske trosretninger vinder frem.
Johan-Otto Schmidt.
Del Link til dette indlæg
Anonym
3 år siden

Veteran

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 69574

Re: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?

Læs artiklen bag debatten her: Hvad laver en stormufti i Europa-Parlamentet?
EURABIA - DET NYE BABELSTÅRN

Ingen synes at have givet det mest nærliggende svar på spørgsmålet i overskriften, at denne stormufti selvfølgelig har gang i nøjagtig det samme som hans kollega Haj Amin havde, da han gik i dialog med EUs forløber NEUROPA.

Jeg tænker selvfølgelig på historien om stormuftien af Jerusalem, Haj Amins frugtbare dialoger med Adolf Hitler, hvis gæst han var under det meste af krigen.

Der står stadig jihad på alle stormuftiers program og i EU har de fundet en villig og underdanig samarbejdspartner, der gerne giver en hånd med for at løse muslimernes problem med de oprøske jødiske dhimmier, der nu bilder sig ind, at de skal være herrer i deres egen stat. Den naqba (katastrofe) må selvfølgelig bekæmpes med alle midler.

Længe før staten Israels oprettelse førte områdets arabere jihad mod de jøder der i stadig større tal var strømmet til det britiske mandatområde Palæstina som følge af jødernes religiøse og politiske vækkelse qua den zionistiske bevægelse (grundlagt 1897 i Bern) og Balfourerklæringen fra 1917, der lovede jøderne en selvstændig stat i deres bibelske hjemland Israel.

Stormuftien Haj Amin, der var terroristen Yasser Arafats farbroder, havde i 1930´erne stået bag progromer, terror og massemord på jøder i mandatområdet Palæstina og han rejste kort efter anden verdenskrigs udbrud til Tyskland hvor han var Hitlers gæst under det meste af krigen.

For Stormuftien var fællesnævneren mellem islam og nazismen primært, men ikke udelukkende, det selvindlysende faktum, at begge ideologier var gennemsynet af et helt ekstremt jødehad, en galloperende judeofobi. Efter devisen min fjendes fjende er min ven søgte Stormuftien nazisternes hjælp til sin jihad mod jøderne i Palæstina og til gengæld ydede Stormuftien nazisterne hjælp med deres folkedrab på jøderne i Europa ved aktivt at bistå med til at formere et par muslimske SS-batalioner på Balkan, samt forsøge et cup d´etat i Irak for at få indsat en nazivenlig islamisk regering. Dette blev dog forpuret af briterne, der også forhindrede udførelsen af planerne om at begå massemord på Palæstinas jøder ved at hælde gift i brønde og vandforsyninger - en plan som Amin havde udarbejdet sammen med nazisterne.

Så alt tyder på, at denne nye stormufti blot fortsætter traditionen fra kollegaen Amin, der ikke blot var i dialog med Hitler, men blev redet fra at blive stillet for en krigsforbryderdomstol ved krigens slutning ved personlig indgriben af Frankrigs præsident Charles de Gaulle, der selv ønskede at komme i dialog med stormuftien for at fremme Frankrigs interesser i Mellemøsten.

Præsident de Gaulle omlagde Frankrigs udenrigspolitik op til 6-dages krigen i 1967. Der er stærke vidnesbyrd om, at det faktisk var de Gaulle som lokkede Ægyptens præsident Nasser til at fremprovokere en krig med Israel, idet Charles lovede politisk støtte til angrebet. Frankrig fordømte da også Israel som aggressor og indførte våbenembargo mod landet.

Det var dog først efter OPECs olie-afpresning (olie-jihad) efter det arabiske nederlag i 1973 krigen mod Israel, at det i EF lykkedes Frankrig, sammen med et svagt Vesttyskland, at få banket de andre medlemslande, herunder det nys indmeldte Danmark, på plads med en pro arabisk anti-israelsk, anti-amerikansk politik. Etableret gennem EAD (Euro-Arab Dialogue) og siden udbygget kraftigt gennem dens mange metastaser i de følgende år.

På spørgsmålet om hvorfor EU har lukket 20-30 millioner muslimer ind og tilladt dem at etablere parallelsamfund, med fri ret til at islamisere Europa, samtidig med, at kritik af islam og muslimer kriminaliseres som racisme (islamofobi), er det korte svar: at det skete som følge af de (del dels hemmelige) aftaler der siden 1973 løbende er blevet udbygget mellem de arabiske diktaturer i Mellemøsten og EU. Målet er at etablere en helt ny type multikulturel- og religiøs supermagt EURABIA, der efterhånden skulle optage de arabiske lande omkring Middelhavet i fællesskabet.

Første skridt i den retning var optagelsen af Tyrkiet og som instrument der skulle reducere befolkningernes demokratiske indflydelse til omtrent samme niveau som det var på i Sovjetunionen ville EU ligesom Stalin have vedtaget en ny forfatning for Unionen. Lige som Stalins forfatning fra 1936 garanterede denne nye forfatning befolkningerne demokratiske positive rettigheder som næsten nåede himlen. At man så samtidig udvandede de politiske negative rettigheder så foreneligheden med islam blev mindre problematisk, regnede man ikke med at befolkningerne ville opdage.

Men her gjorde magthaverne regning uden vært. Frankrigs og Hollands borgere sagde nej, og Tyrkiets medlemsskab er vel i dag lige så sandsynlig som at Pakistan bliver optaget i Unionen. I de forløbne år er det sekulære Tyrkiet af det regerende islamiske parti APK langsomt men sikkert efter salamimetoden på vej mod en islamisk shariastat ved hjælp af en næsten usynlig, men yderst kreativ form for jihad.

Hvis Europa skal redes så må befolkningen træde i karakter og gøre oprør mod de politiske ledere og partier der bag deres ryg har holdt brandudsalg på demokratiets værdier og fundament, så vi kan få standset byggeriet at det nye Babelstårn EURABIA og atter blive herrer i eget hus. Det bør ske ved at enkeltstaterne tilbagetager den suverænitet de gennem årene har afgivet til Unionen og i stedet for den halvfascistiske Union etablerer et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde som er kemisk renset for fælles politiske agendaer. Demokratiers naturlige samarbejdspartnere er selvfølgelig ikke islamofascistiske diktaturstater i Mellemøsten, men demokratiske lande som USA og Israel.

Når denne enkle sandhed engang går op for befolkningerne i EU sammen med afsløringen af, at de er blevet holdt for tyk nar af deres egne politiske ledere gennem 35 år, så slipper vi ud af det nuværende vanvid, men heller ikke før.

Hilsen

Thomas


--------------
"Why has the European Union (EU) proposed a Constitution that willingly renounces and even denies its Judeo-Christian roots? Has the 1930s WW II alliance of Arab jihadists with European Nazis and fascist trends been resurrected today? Is the EUs covert war against Israel, through its Palestinian Arab allies, the secret "schadenfreude" fulfillment of an interrupted Holocaust?" - Historikeren Bat Ye'or i indledningen til bogen "EURABIA - The Euro-Arab Axis", 2005.
Del Link til dette indlæg
Thomas More
2 år siden

Erfaren

Registreret:
8. juni 2010

Indlæg: 236
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock