http://hodja.wordpress.com/

Er det endelige mål ikke længere at bringe hele jorden under islams herredømme og udrydde de vantro?

EURABIA - DET NYE BABELSTÅRN

Ingen synes at have givet det mest nærliggende svar på spørgsmålet i overskriften, at denne stormufti selvfølgelig har gang i nøjagtig det samme som hans kollega Haj Amin havde, da han gik i dialog med EUs forløber NEUROPA.

Jeg tænker selvfølgelig på historien om stormuftien af Jerusalem, Haj Amins frugtbare dialoger med Adolf Hitler, hvis gæst han var under det meste af krigen.

Der står stadig jihad på alle stormuftiers program og i EU har de fundet en villig og underdanig samarbejdspartner, der gerne giver en hånd med for at løse muslimernes problem med de oprøske jødiske dhimmier, der nu bilder sig ind, at de skal være herrer i deres egen stat. Den naqba (katastrofe) må selvfølgelig bekæmpes med alle midler.

Længe før staten Israels oprettelse førte områdets arabere jihad mod de jøder der i stadig større tal var strømmet til det britiske mandatområde Palæstina som følge af jødernes religiøse og politiske vækkelse qua den zionistiske bevægelse (grundlagt 1897 i Bern) og Balfourerklæringen fra 1917, der lovede jøderne en selvstændig stat i deres bibelske hjemland Israel.

Stormuftien Haj Amin, der var terroristen Yasser Arafats farbroder, havde i 1930´erne stået bag progromer, terror og massemord på jøder i mandatområdet Palæstina og han rejste kort efter anden verdenskrigs udbrud til Tyskland hvor han var Hitlers gæst under det meste af krigen.

For Stormuftien var fællesnævneren mellem islam og nazismen primært, men ikke udelukkende, det selvindlysende faktum, at begge ideologier var gennemsynet af et helt ekstremt jødehad, en galloperende judeofobi. Efter devisen min fjendes fjende er min ven søgte Stormuftien nazisternes hjælp til sin jihad mod jøderne i Palæstina og til gengæld ydede Stormuftien nazisterne hjælp med deres folkedrab på jøderne i Europa ved aktivt at bistå med til at formere et par muslimske SS-batalioner på Balkan, samt forsøge et cup d´etat i Irak for at få indsat en nazivenlig islamisk regering. Dette blev dog forpuret af briterne, der også forhindrede udførelsen af planerne om at begå massemord på Palæstinas jøder ved at hælde gift i brønde og vandforsyninger - en plan som Amin havde udarbejdet sammen med nazisterne.

Så alt tyder på, at denne nye stormufti blot fortsætter traditionen fra kollegaen Amin, der ikke blot var i dialog med Hitler, men blev redet fra at blive stillet for en krigsforbryderdomstol ved krigens slutning ved personlig indgriben af Frankrigs præsident Charles de Gaulle, der selv ønskede at komme i dialog med stormuftien for at fremme Frankrigs interesser i Mellemøsten.

Præsident de Gaulle omlagde Frankrigs udenrigspolitik op til 6-dages krigen i 1967. Der er stærke vidnesbyrd om, at det faktisk var de Gaulle som lokkede Ægyptens præsident Nasser til at fremprovokere en krig med Israel, idet Charles lovede politisk støtte til angrebet. Frankrig fordømte da også Israel som aggressor og indførte våbenembargo mod landet.

Det var dog først efter OPECs olie-afpresning (olie-jihad) efter det arabiske nederlag i 1973 krigen mod Israel, at det i EF lykkedes Frankrig, sammen med et svagt Vesttyskland, at få banket de andre medlemslande, herunder det nys indmeldte Danmark, på plads med en pro arabisk anti-israelsk, anti-amerikansk politik. Etableret gennem EAD (Euro-Arab Dialogue) og siden udbygget kraftigt gennem dens mange metastaser i de følgende år.

På spørgsmålet om hvorfor EU har lukket 20-30 millioner muslimer ind og tilladt dem at etablere parallelsamfund, med fri ret til at islamisere Europa, samtidig med, at kritik af islam og muslimer kriminaliseres som racisme (islamofobi), er det korte svar: at det skete som følge af de (del dels hemmelige) aftaler der siden 1973 løbende er blevet udbygget mellem de arabiske diktaturer i Mellemøsten og EU. Målet er at etablere en helt ny type multikulturel- og religiøs supermagt EURABIA, der efterhånden skulle optage de arabiske lande omkring Middelhavet i fællesskabet.

Første skridt i den retning var optagelsen af Tyrkiet og som instrument der skulle reducere befolkningernes demokratiske indflydelse til omtrent samme niveau som det var på i Sovjetunionen ville EU ligesom Stalin have vedtaget en ny forfatning for Unionen. Lige som Stalins forfatning fra 1936 garanterede denne nye forfatning befolkningerne demokratiske positive rettigheder som næsten nåede himlen. At man så samtidig udvandede de politiske negative rettigheder så foreneligheden med islam blev mindre problematisk, regnede man ikke med at befolkningerne ville opdage.

Men her gjorde magthaverne regning uden vært. Frankrigs og Hollands borgere sagde nej, og Tyrkiets medlemsskab er vel i dag lige så sandsynlig som at Pakistan bliver optaget i Unionen. I de forløbne år er det sekulære Tyrkiet af det regerende islamiske parti APK langsomt men sikkert efter salamimetoden på vej mod en islamisk shariastat ved hjælp af en næsten usynlig, men yderst kreativ form for jihad.

Hvis Europa skal redes så må befolkningen træde i karakter og gøre oprør mod de politiske ledere og partier der bag deres ryg har holdt brandudsalg på demokratiets værdier og fundament, så vi kan få standset byggeriet at det nye Babelstårn EURABIA og atter blive herrer i eget hus. Det bør ske ved at enkeltstaterne tilbagetager den suverænitet de gennem årene har afgivet til Unionen og i stedet for den halvfascistiske Union etablerer et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde som er kemisk renset for fælles politiske agendaer. Demokratiers naturlige samarbejdspartnere er selvfølgelig ikke islamofascistiske diktaturstater i Mellemøsten, men demokratiske lande som USA og Israel.

Når denne enkle sandhed engang går op for befolkningerne i EU sammen med afsløringen af, at de er blevet holdt for tyk nar af deres egne politiske ledere gennem 35 år, så slipper vi ud af det nuværende vanvid, men heller ikke før.

Hilsen

Thomas


--------------
"Why has the European Union (EU) proposed a Constitution that willingly renounces and even denies its Judeo-Christian roots? Has the 1930s WW II alliance of Arab jihadists with European Nazis and fascist trends been resurrected today? Is the EUs covert war against Israel, through its Palestinian Arab allies, the secret "schadenfreude" fulfillment of an interrupted Holocaust?" - Historikeren Bat Ye'or i indledningen til bogen "EURABIA - The Euro-Arab Axis", 2005.