Helligånden er livets kilde

Det første der må siges, når jeg vil prøve at gøre rede for Helligåndens natur, er at det ikke kan lade sig gøre! Stillet overfor det centrale mysterium i den kristne tro sloges selv Det Ny Testamentes forfattere med sproget og billederne. Det gjorde de, fordi de var bevidste om, at når vi bruger ordet ÅND, bevæger vi os ind i et ukendt land.
Alligevel er ÅND et ord, vi egentlig ofte bruger med rimelig forståelse for, hvad det betyder.

Hvad er ÅND i menneske-tale?
 - Vi kan tale om at et menneske, der hviler i sig selv, er nærværende og levende, er en åndspersonlighed                      
- Et gammelt menneske, kan være træt og slidt, men stadig åndsfrisk.
- Vi taler om tids-ånden.
- Der kan være en god ånd i et hjem eller i et selskab. 
- Mennesker, der har mistet nære slægtninge, kan stadig føle, at de ofte er dem nær i ånden.
- Ånden kan også være over os, så vi mærker vi lever og er ”tændte”.
- Han/ hun har Geist!
- Når vi skal dø, ånder vi ud for sidste gang.

Det er kort sagt noget, vi kan ”forstå” men ikke definere. Højst kan vi ligesom de bibelske forfattere tage vores tilflugt til omskrivninger.

Guds ånd er livgivende
På Biblens første sider tales der om, at Guds Ånd svævede over vandene og frembragte en skabt verden, der syede af LIV.  På samme måde er Guds Ånd også en vind, usynlig og ubegribelig, den livsånde, som Gud indblæser i sine skabninger.

Et andet billede på den livgivende Ånd i Biblen er vandet, for hvor der intet vand er, kan der ikke eksistere liv. Således skildrer profeten Ezekiel en flod, der strømmer ud fra templet, hvor Gud er tilstede ( Ez. 47).