Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kan man skrifte for åben skærm? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan man skrifte for åben skærm?

Kan man skrifte for åben skærm, uden at det kommer til at smage af usmageligt reality-TV? På billedet en traditionel skriftestol.

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Vi har stadig til gode at få besvaret, om man kan skrifte for åben skærm, skriver Benny Alex i en kommentar til den første udsendelse af DR2-serien ’Skriftestolen’, som blev sendt søndag den 27/1. Ifølge Benny Alex var vi nemlig ikke vidner til et skriftemål men til en samtale, som mest lignede åndelig vejledning

Mange af os var nok på forhånd skeptiske over for ’Skriftestolen’ på grund af programmets titel. Kan man overhovedet skrifte for åben skærm, uden at det kommer til at smage af usmageligt reality-TV? At skrifte vil jo i traditionel forstand sige at bekende sine synder og derefter modtage absolution med tilhørende hjælp til at gøre bod.

I den samtale mellem præsten og den skriftesøgende, som vi overværede, var der da heller ikke tale om at bekende og få tilgivelse. Det var snarere en åndelig-filosofisk samtale mellem to mennesker, der aldrig nåede hinanden, selv om præsten forsøgte efter bedste evne at forstå det ikke-troende menneske, han sad overfor. Men han forstod ham ikke, og det udviklede sig til en monolog fra præstens side, som man fik indtryk af mest gik ud på at trække den anden over på sin side og ind i sit eget personlige kristne univers, der dybest set ikke gav mening for den skriftesøgende, selv om han gjorde alt for at komme præsten i møde. Derfor blev det en underlig akavet situation med præsten i centrum, hvor man kunne have ønsket sig, at præsten ville begrave sin dagsorden og i stedet lytte sig ind til, hvad den anden virkelig følte og havde behov for.

Et eksempel var den skriftesøgendes følelse af skyld over, at han ikke havde sat nok til side for at besøge sin døende far. Det var en reel følelse, som præsten var for hurtig til at affeje og bagatellisere væk med sin egen filosofi om, at man ikke må føle skyld over fortidige handlinger, som man alligevel ikke kan lave om på. Netop her var vi tættest på et egentligt skriftemål, men det blev desværre aldrig andet end en bortvisning. Det kunne fra præstens side have været en god anledning til at tage skyldfølelsen alvorligt, og selv om det naturligt nok ville have været besynderligt at tilbyde Guds tilgivelse til en, der ikke har bedt om at få den, så kunne præsten i det mindste have trådt ind i skyldfølelsen og vist forståelse og barmhjertighed frem for at afvise den reelle følelse.

Det bliver interessant at følge de næste udsendelser i serien, for står dette program alene, kan man som udenforstående få et fejlindtryk af, hvad en sjælesorgssamtale i dybet kan være. Hvem tør åbne sit hjerte, hvis ikke man bliver ordentligt lyttet til og rummet i de følelser og erfaringer, man måske knap selv kan udtrykke? Skulle jeg selv have siddet i den skriftestol, der blev præsenteret i udsendelsen, ville jeg nok ikke have ønsket at åbne mig halvt så meget, som den unge mand gjorde.

Annonce
Benny Alex er maler, grafiker og forfatter

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock