Det gode for os som kristne i modsætning til muslimerne er at vi har en levende Gud. Gudsbegreber er der ingen liv i.. det er der derimod i Sandheden.
Islam er en logisk fejlslutning. Den religion giver intet nyt svar til menneskesket, ingen ny livsmulighed... den gud som muhammad skildrer er så antropomorf som nogen gud kan skildres.
Derfor siger også konvertitter fra islam til kristendommen: vi elsker vores muslimske medmennesker, men de lever i absolut tomhed.
En mand spurgte engang den tidligere hinduistiske sadhu Sundar Singh om hvad der da var forskellen mellem kristendommen og alt andet, og Singh svarede "Kristus".
Det menneske som har mødt den levende Jesus Kristus vil aldrig falde for noget andet..
Ina Bach.

Hej Ina..

Og naturligvis vil du så sige, at alle der tidligere har været kristne, men som har mistet tilliden til troen, aldrig har 'mødt den levende Jesus', ikke sandt;o)

Mvh

Kære Ina Bach,,,


Hvis vi skal til VM i Teologi (verdensmesterskabet i teologi) og muslimerne stiller op med islam,,, så tror jeg at du har vendt taktikken på hovedet, for det er os der har et hårdtslående argument (konck out argument) med det antropomorfe.

Gud er en projektion af mennesket og eksisterer ikke i sig selv. L Feuerbach. En kritik vi kristne har indarbejdet i vores teologi.

Måske vi hellere skulle sige at mennesket, det sandt menneskelige, er en introjektion fra Gud.

Mange småfilosofiske kærlige hilsner Hanskrist.

Hej Ina

Jeg vil blot gøre opmærksom på, at der ligger et par indlæg til dig i tråden: Universet har ingen begyndelse eller ende

Desuden vil jeg meget kortfattet og ud fra en mere litterær tilgang underbygge Hanskrist's påstand om de antropomorfe gudsbilleder i kristendommen ved at pege på GT og NT, hvor Gud beskrives som en med menneskelige egenskaber (Gud der i Genesis 1 går rundt i haven, Gud der ser, hører og taler, Gud udtrykker vrede, jalousi, prøvelser, mægtighed, kærlighed, Gud taler ned fra himlen ved sin søns dåb i NT etc.). Det antropomorfe siger noget om den skikkelse, Gud fremtræder i, møder os i.

Hvad angår islam synes jeg nok den største forskel netop ligger i det antropomorfe eller nærmere bestemt Guds fremtrædelse og selvåbenbaring m.a.o. i forskellen mellem Jesus Kristus og Muhammed.

Mvh
Anne

P.S
Ina, nu ved jeg ikke, hvilket fagområde du beskæftiger dig med/studerer, men kunne DO II (dogmatik) friste dig? )

Ja, tænk hvis Gud virkelig havde antropomorfe egenskaber, så ville Guds sind være ligeså konfliktfyldt og kaotisk som menneskets.

Gad vide om den gud med antropomorfe egenskaber også tror på at angreb er det bedste forsvar?

Gad vide om Sandheden kan være i konflikt med sig selv? I så fald ville den være ligeså uvidende og vildledt som mennesket.

"mistet tilliden til troen".. hmm, interessant opstilling. Nej jeg vil snarere sige de har mistet troen på Gud.. dette kan fx. begynde med at man mister troen på sin egen skabthed som menneske og resignerer på sig selv.

Og hvis man stadig tror på G-D, men derimod ikke på at Jesus skulle have budskab?

Mvh

Hej Anne.
Da jeg ikke har været ved hverken begyndelsen eller enden af universet vil jeg vove at påstå det er en religiøs udtalelse at påstå enten det ene eller det andet om den sag.

Hvad angår om Gud er antropomorf... jeg har kun det at sige at jeg er enig i Kierkegaards Uvidenskabelige efterskrift: vi kan måske opfinde store ting men intet menneske kan opfinde en Gud der dør på korset og på den måde forener sig selv med den elskede. Det er en livsmulighed jeg gerne vil leve mit liv på og synes dette er et privilegium.

Hvorom alting er så har jeg læst Freud og Feuerbach og de andre religionskritikere, og jeg mener at vi som mennesker, i vores omgang med Gud, kan tillægge Gud personligheder og humører alt efter vores egne stemning eller kultur... så på en måde har Feuerbach ret i det.
jeg er så bare af den overbevisning at Gud og Sandheden er objektiv.. og ligesom jeg kan misforstå og tillægge et andet menneske ideer og stemninger ud fra min egen frygt eller stolthed, således kan jeg også omgås med Gud uden egentligt at søge Ham for Hans egen skyld, og derved heller ikke komme til at kende Ham.. Kort sagt mener jeg, at det ikke er os der har sat Gud men Gud er har sat os, og med os har Han også sat et menneskeligt sprog, som Han har villet møde os i. Der er altså ikke en modstilling men Gud er den som Han åbenbarer sig som og som Han har villet åbenbare sig som.

Om Gud altså eksister og er den jeg tror Han er, det er et spørgsmål om tro. jeg mener det er logisk, plausibelt og jeg har oplevet Ham som virkelig, ligesom jeg oplever mennesker som virkelige.. men Guds Virkelighed overgår vores forstand.

Det betyder ikke, jeg ikke respekterer andre mennesker og deres ret til at svare på Guds kalden på den måde som de formår/forstår Ham. Men jeg må stadig forbeholde mig ret til at tale ud fra mit eget verdensbillede ligesom Aminah Tønsen og Dawkins taler ud fra deres respektive. Der kan der kun være tale om at forklare, men stadig uden at undskylde for den sandhed man mener man er nået frem til.

Ina Bach.

Kære Ina Bach,

simpelthen fremragende tilbagemelding fra dig af.

Må jeg fremhæve en meget smukt og sigende passage:


ligesom jeg kan misforstå og tillægge et andet menneske ideer og stemninger ud fra min egen frygt eller stolthed, således kan jeg også omgås med Gud uden egentligt at søge Ham for Hans egen skyld, og derved heller ikke komme til at kende Ham.. Kort sagt mener jeg, at det ikke er os der har sat Gud men Gud er har sat os, og med os har Han også sat et menneskeligt sprog, som Han har villet møde os i. Citat slut.


Du er udtaget til landsholdet, der skal stille op til VM, Verdens Mesterskabet i teologi.


"Kort sagt mener jeg, at det ikke er os der har sat Gud men Gud er har sat os, og med os har Han også sat et menneskeligt sprog, som Han har villet møde os i"


Fremragende teologisk formulering, som bliver svært at give igen på fra andre.


Du er skarp og i topform Ina, og har skrevet et imponerende godt indlæg.

Mange kærlige hilsner Hanskrist.

PS: nu har du ikke taget doping? Altså Helligånd?

nej pjat

Kære HansKrist, du skriver til Ina:

"Kort sagt mener jeg, at det ikke er os der har sat Gud men Gud er har sat os, og med os har Han også sat et menneskeligt sprog, som Han har villet møde os i"

Fremragende teologisk formulering, som bliver svært at give igen på fra andre.


Der har vi så også forklaringen på, at der findes så mange ateister, der ikke har mødt Gud. Al kommunikation foregår jo på modtagerens betingelser.

Vi taler hverken hebraisk eller aramæisk.

Mvh

Ole Bjørn