Ricardt Riis |
13. februar 2008
Flere ting i Luthers tænkning var med til at bane vejen for sekulariseringen, skriver cand.theol. Ricardt Riis
Spørgsmål: Hej
Jeg er ved at lave en eksamensopgave om sekularisering til
Kristendom/livsoplysning-faget på Århus Lærerseminarium.
Jeg skal finde nogle specifikke "ting/retninger" ved Luthers tænkning, som viser at Luther var med til at bane vejen for sekulariseringen.
Og især hvilken betydning det har på hvordan vi lever i dag.
Venlig Hilsen
Søren
Svar: Kære Søren!
Lad mig nævne to ting, som du måske kan bruge.
Den ene ting, som viser, at Luther var med til at bane vejen for sekulariseringen, var, at han blev klar over, at paven var antikrist. Det skete i februar-marts 1520. Før den tid anså han pavemagten for at være en del af den øvrighed, der ifølge Rom 13,1-7 skulle adlydes. Og indtil juni-juli 1520 var han lidt i tvivl om, hvordan man skulle behandle den pavemagt, der efter hans mening var djævelens forsøg på at overtage Kristi rige: Skulle den bekæmpes med magt, eller var det "kun" ved ordets magt, den skulle imødegås? Han endte på det sidste standpunkt, og så var grunden lagt til alle de forslag til ændringer, der nu myldrede frem fra hans hånd i skrifterne "Til den tyske adel" og "Kirkens babyloniske fangenskab".
Alt sammen dog ting, der skulle gennemføres frit, dvs. man skulle blot undlade at adlyde pavemagten og så ellers lade paven dømme én, som det lystede ham; hans dom kunne man være ligeglad med, han var jo bare djævelen selv, der havde taget fromme klæder på.
Og, hævdede Luther, fyrsten eller øvrigheden var fritaget for den forpligtelse, han tidligere havde været underlagt: forpligtelsen til at brænde de mennesker, som kirken udpegede som kættere. Kætterne skulle fremover bekæmpes med ordet som våben, ilden under kætterbålene skulle slukkes.
De to ting: At kirken ikke var en øvrighed, der skulle adlydes, og at den borgerlige øvrighed ikke skulle slå folk ihjel på grundlag af deres meninger, lagde grunden til vore dages sekulære samfund.
En mere grundig undersøgelse af forholdet mellem gejstlig og verdslig øvrighed ud fra Luther har jeg foretaget i en lille afhandling om Kaj Munk og Martin Luther, specielt er nok kapitlet om Luther og den verdslige øvrighed relevant her. Det findes
herMen som altid må man gøre sig klart, at selv om Luther på mange måder har forudgrebet meget af det, vi i dag finder selvfølgeligt, så var han også barn af sin tid. Men spændende og bemærkelsesværdigt er det.
Venlig hilsen
Ricardt Riis, cand.theol.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk