Da jeg for et par måneder siden sad og lagde sidste hånd på en bog på engelsk om Muhammed-krisen i 2006, tænkte jeg, at nu måtte den høre til historien. Jeg valgte at kalde bogen ”From Cartoon Crisis to Headscarf Row”, da jeg anså konflikterne omkring karikaturtegningerne af profeten og  omkring Asmaa Abdol-Hamids tørklæde for at være sammenhængende.

For det første spillede Asmaa en rolle i begge konflikter. Under Muhammedkrisen var hun talsmand for den gruppe muslimske foreninger, som meldte Jyllands-Posten til politiet, og i tørklæde-striden var hun sagens hovedperson, idet hun havde til hensigt at lade sig vælge til folketinget og der optræde med tørklæde.

De to konflikter hang også sammen på en anden og dybere måde. Karikaturtegningerne blev opfattet som en provokation af mange muslimer i Danmark såvel som i udlandet. Muslimer blev udfordret til at acceptere tegningerne på basis af den grundlovssikrede ytrings- og pressefrihed. Asmaa’s hovedtørklæde – og hendes afvisning af at give hånd til mænd – blev opfattet som en provokation af mange ikke-muslimer i Danmark. Danskere blev udfordret på basis af den samme ytringsfrihed og især også religionsfriheden til at acceptere nye former for påklædning og adfærd.

Og så havde jeg alligevel en klar fornemmelse af, at Muhammed-krisen (og tørklæde-balladen) ikke var overståede og isolerede historiske begivenheder, men at de var led i den lange og vanskelige proces, som Danmark gennemløber disse år, nemlig overgangen fra at være et mono- til at blive et multisamfund, bl.a. mht. til religion. Derfor gav jeg bogen undertitlen ”Two Conflicts Changing Multi-religious Denmark”.