Påske betyder forbigang

Det er vel de fleste bekendt, at jøder ikke fejrer påske på samme måde som ikke-jøder gør det. Selvfølgelig glæder vi os sammen med det store samfund over ferie og fridage, men det der virkeligt betyder noget for os, det er den jødiske påske -- Pesach.

Måske er det værd allerførst at konstatere at navnet påske -- nærmest er "tyvstjålet" fra det hebraiske -- pasak -- som betyder overskride og som også lægger navn til den jødiske påske -- Pesach.

Med overskridelse menes den situation, hvor Guds engel passerede forbi de jødiske huse under den sidste af de ti plager -- drabene på ægypternes førstefødte.

Baggrunden for pesachfesten er historien om hvorledes slaveriet i Ægypten, som varede i 210 år, ophørte. Pesachfesten varer i otte dage, hvoraf de to første og de to sidste er egentligt helligdage. I modsætning til en del af de andre jødiske helligdage, koncentreres fejringen af festen i hjemmet. De to første aftener kaldes for sederaftener.

Her er der et helt fast ritual, hvor såvel hebraisk tekster og sange indgår. Indholdet er fortællingen om udgangen af Ægypten, og da det er overordentligt vigtigt at få børnene med i selve aftenen, indledes den med at børnene stiller fire spørgsmål om, hvorfor denne aften er anderledes end alle andre aftener. Disse spørgsmål besvares så i løbet af aftenen af de øvrige tekster, som de tilstedeværende læser.

I forbindelse med pesachfesten findes der regler om, at man i et jødisk hus ikke må have nogen som helst form for syret eller gæret. Det betyder, at der er foregået en gennemgribende rengøring i alle hjem inden denne fest kan fejres. Jeg bliver lige begejstret hvert år for den fantastiske ide om, at man for tusinder år var opmærksom på, at "forårsrengøring" er en god ting, men ikke mindre tænker jeg på hvilket kolossalt arbejde vore kvinder først og fremmest påtager sig i forbindelse med denne rengøring. Det er nu ikke sådan at mændene ikke også gør rent, men i alle fald hjemme hos mig må jeg erkende, at planlægningen og det meste af udførelsen foregår af husets frue.

Hvilken betydning har påsken for danske jøder?

For et folk, der gennem dets historie har været overladt til fremmede tyranners for godt befindende, er det dejligt at kunne markere, at selv om der har været en periode med slaveri, så fulgtes den af en periode med såvel fysisk som åndelig frihed.

Har påsken et budskab til ikke-jøder?

Nogen går meget op i, at den sidste nadver faktisk skulle have været netop det festmåltid, som jeg ovenfor har beskrevet. Jeg tror ikke, der er så mange, der er sig dette bevidst, men alligevel oplever jeg, at mange skoler gerne vil markere påsken med konkrete oplevelser, og at disse skoler ofte tager netop sedermåltidet og dets forskellige elementer ind i undervisningen, for at illustrere hvorledes Jesus spiste sit sidste måltid.

Bent Lexner er jødisk overrabiner. I dagene op til påske fortæller flere personer om deres påskefejring - artiklerne samles løbende i dette tema.