Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kan man være naziræer i dag? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan man være naziræer i dag?

En naziræer afholder sig fra vin for at signalere en distance til denne verdens materielle goder, skriver Jens Bruun Kofoed.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Naziræerløftet i Det gamle Testamente gav lægmanden mulighed for frivilligt at hengive sig til Gud for en kortere eller længere periode, forklarer cand.theol. Jens Bruun Kofoed

Spørgsmål:

Kan man være naziræer i dag?
Efter at have taget et nasiræerløfte skal man afholde sig fra alt alkoholiseret, lig og at klippe håret af sit hoved. Efter perioden som naziræer skal man bringe et syndoffer til Beth Ha'Mikdash templet i Jerusalem.

Så kan man være naziræer uden et tempel, og hvorfor skal man bringe syndoffer, når man egentlig gør noget udover det forventede?

Jonathan

Svar:

Kære Jonathan!

Naziræerløftet, som vi finder i 4 Mos 6,1-21, var en ordning, som gav lægmanden mulighed for frivilligt at hengive sig til Gud for en kortere eller længere periode. Og i lighed med det asketiske liv hos oldkirkens ørkenfædre og i de katolske munke- og nonneordener, signalerede afholdenheden fra vin en distance til denne verdens materielle goder og en venden sig mod de åndelige, mens det uklippede hår formentlig var et symbol på, at personen gav sig helt og intakt til Gud.

Annonce
Løftet kunne vare en uge eller en måned, men også være livslangt, som det f.eks. var tilfældet med Samson, Samuel og Johannes Døberen. At sidstnævnte også fremstår som naziræer understreger, at ordningen også optræder i nytestamentlig sammenhæng, og sammenholdt med den første kristne kirkes praksis omkring bøn og faste må vi derfor sige, at selvom det specifikke naziræerløfte optræder i en etnisk old-israelitisk sammenhæng, så vidner den kristne kirkes historie om, at det også i dag er en mulighed frivilligt at afgive et sådant løfte i kortere eller længere tid.

På spørgsmålet om, hvorfor naziræeren skulle foretage et syndoffer ved afslutningen af den periode, han havde lovet at være naziræer, finder vi en række forskellige svar. I jødisk tradition anfører tre middelalderlige fortolkere hver sin forklaring.

Moses Maimonides hævder, at naziræeren skal bringe et syndoffer, fordi det er en synd i sig selv at blive naziræer, eftersom Gud skabte vinen til glæde for mennesket. Nachmonides, derimod, hævder det stik modsatte, nemlig at det er synd ikke at blive naziræer, og at syndofferet derfor må bringes fordi løftet afbrydes.

Solomon Astruc giver en tredje forklaring, nemlig at syndofferet skal bringes, fordi løftet om afholdenhed er et tegn på, at personen har et alkoholproblem, og derfor har brug for tilgivelse for sin ustyrlige drikketrang. En moderne rabbiner anfører en fjerde tolkning, som går ud på, at eftersom jødedommen handler om religiøs struktur og rutine, må naziræerløftet anses for en radikal afvigelse fra den normale, religiøse rutine, og derfor må der bringes et syndoffer før personen genoptager et mere struktureret liv.

I kristen tradition forklares det med henvisning til at syndofferets generelle funktion er at bringe soning for ubevidste synder (3 Mos 5,1-6), og at selv en naziræer, som ellers burde fremstå som mere hengiven og moralsk uangribelig end alle andre, har brug for at sone sine ubevidste synder før han bringer et brændoffer, som symboliserer den fuldstændige overgivelse til Herren (3 Mos 1,10-13), og de efterfølgende måltids-, afgrøde- og drikofre som symbol på den retablerede harmoni i fællesskabet mellem den ofrende og Herren.

Bedste hilsner

Jens Bruun Kofoed, cand.theol.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​