Villy Søvndal langede hårdt ud efter Hizb ut-Tahrir efter deres demonstration på Nørrebro.
- Kristian Brasen/Scanpix
Mogens Mogensen |
28. februar 2008
Inden vi synger med på Villy Søvndals populistiske sang om at sende Hizb ut-Tahrir ad Helvede til, skulle vi måske overveje, om disse vrede unge mennesker måske en dag bliver klogere. Blogindlæg af konsulent Mogens S. Mogensen
Socialistisk Folkepartis leder Villy Søvndal er som en anden Holger – ikke Nielsen men – Danske vågnet til dåd. Han er nu blevet så træt af de unge sortklædte Hizb ut-Tahrir-tilhængere, som tillader sig at demonstrere mod Muhammed-karitkaturtegningerne og at agitere for afskaffelsen af demokratiet og indførelsen af et islamisk kalifat, at han har hævet stemmen ud over det sædvanlige. Han opfordrer dem til at forlade Danmark og gå ad Helvede til. Nu er det ikke sikkert, at man dér ønsker at modtage denne gruppe, og Villy Søvndal opfordrer dem da også til at emigrere til et land i Mellemøsten, hvor de kan komme til at leve under et sådant diktatur.
Det er virkelig en historisk situation. SFs leder bliver rost ikke bare af sine egne, men også af de borgerlige partier, inklusive Dansk Folkeparti! I denne historiske situation skulle vi måske kaste et blik bagud på historien. I 1930’erne var der fanatiske unge, som var blevet grebet af nazismen og i deres brune uniformer agiterede for indførelse af nazismen i Danmark. Måske skulle man også dengang have arbejdet på at få disse afvigere sendt ud af fædrelandet til Nazi-Tyskland.
I 1970’erne var der fanatiske unge, som blev grebet af kommunismen og under de røde bannere agiterede for indførelse af kommunisme. Måske ville det have været en patriotisk gerning til gavn for demokratiet, hvis vi dengang i min ungdom havde gjort en indsats for at få disse unge afvigere eksporteret til Sovjetunionen eller måske endnu bedre helt over til Kommunist-Kina.
Der er bare lige det ved det, at nogle af dem, som i 30’erne var påvirket af nazismen, senere vendte ryggen til deres ungdoms-forelskelse i nazismen og blev gode konservative samfundsborgere. Kaj Munk var en overgang meget optaget af nazismen, men blev en af vore vigtigste nationale digtere.
På samme måde gik det med mange af de unge, der i 70’erne var højrøde og troede på verdensrevolutionen og også i et vist omfang forsøgte at fremme den. Hvis de alle sammen den gang var endt i Sovjet eller Kina, så ville vi i dag have manglet en hel række prominente samfundsborgere, politiske kommentatorer, medlemmer af politiske partier fra Enhedslisten over SF og Socialdemokratiet og langt ind i de borgerlige partier, og også Villy Søvndals folketingsgruppe ville i dag sikkert have set anderledes ud, hvis alle kommunisterne var blevet lempet ud af landet den gang. I mellemtiden har disse kommunister imidlertid lagt den kommunistiske ideologi bag sig og har udviklet sig i en helt anden retning.
Jeg nærer absolut ingen som helst sympati med hverken nazisme, kommunisme, kalifatisme eller andre lignende former for galimatias, men inden vi i flok og rad synger med på Villy Søvndals skingre melodi og hans populistiske sang om at sende HT’erne ad H til, skulle vi måske overveje, om det ikke kunne tænkes, at disse vrede unge sortklædte mennesker måske en dag bliver klogere – lige som de fleste nazister og kommunister blev det – og, hvem ved, måske bliver gode demokratiske danske samfundsborgere.
Mogens S. Mogensen
F. 1950, PhD, ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Har tidligere været gymnasielærer i Esbjerg, missionær i Nigeria og generalsekretær i Sudanmissionen og Dansk Missionsråd. Har bl.a. skrevet bøgerne "Dåb og religionsskifte" (2005), "Når danskere skifter tro" (2005) og "I begyndelsen var missionen" (2007). Står for hjemmesiderne
www.intercultural.dk (inkl.
www.konversion.dk og
www.missionalkirke.dk)
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk