Der er bare lige det ved det, at nogle af dem, som i 30’erne var påvirket af nazismen, senere vendte ryggen til deres ungdoms-forelskelse i nazismen og blev gode konservative samfundsborgere. Kaj Munk var en overgang meget optaget af nazismen, men blev en af vore vigtigste nationale digtere.

På samme måde gik det med mange af de unge, der i 70’erne var højrøde og troede på verdensrevolutionen og også i et vist omfang forsøgte at fremme den. Hvis de alle sammen den gang var endt i Sovjet eller Kina, så ville vi i dag have manglet en hel række prominente samfundsborgere, politiske kommentatorer, medlemmer af politiske partier fra Enhedslisten over SF og Socialdemokratiet og langt ind i de borgerlige partier, og også Villy Søvndals folketingsgruppe ville i dag sikkert have set anderledes ud, hvis alle kommunisterne var blevet lempet ud af landet den gang. I mellemtiden har disse kommunister imidlertid lagt den kommunistiske ideologi bag sig og har udviklet sig i en helt anden retning.

Jeg nærer absolut ingen som helst sympati med hverken nazisme, kommunisme, kalifatisme eller andre lignende former for galimatias, men inden vi i flok og rad synger med på Villy Søvndals skingre melodi og hans populistiske sang om at sende HT’erne ad H til, skulle vi måske overveje, om det ikke kunne tænkes, at disse vrede unge sortklædte mennesker måske en dag bliver klogere – lige som de fleste nazister og kommunister blev det – og, hvem ved, måske bliver gode demokratiske danske samfundsborgere.


Mogens S. Mogensen
F. 1950, PhD, ekstern lektor og konsulent i interkulturelle og interreligiøse spørgsmål. Har tidligere været gymnasielærer i Esbjerg, missionær i Nigeria og generalsekretær i Sudanmissionen og Dansk Missionsråd. Har bl.a. skrevet bøgerne "Dåb og religionsskifte" (2005), "Når danskere skifter tro" (2005) og "I begyndelsen var missionen" (2007). Står for hjemmesiderne www.intercultural.dk (inkl. www.konversion.dk og www.missionalkirke.dk)