Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen En tulipan ved præcis, hvad den er til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tulipan ved præcis, hvad den er

Hvis vi finder vores sande jeg, finder vi Gud, og hvis vi finder Gud, finder vi vores mest autentiske jeg, skriver David Benner.

- bua

Kommenter Hold mig opdateret

For hver af os findes der en måde at leve på, som er naturlig og i dyb overensstemmelse med os selv – ligesom det gælder for tulipanen. Den canadiske psykolog David Benner skriver om at lære sig selv at kende

Det virker dybt ironisk at skrive en bog, der handler om selvopdagelse, til mennesker, som ønsker at følge en selvopofrende Kristus. Det kunne nemt få dig til at frygte, at jeg rent havde glemt – eller endnu værre: undladt - at tage Jesu paradoksale lære alvorligt: at det er ved at miste os selv, at vi finder os selv (Matt 10,39). Når du læser videre, tror jeg det vil gå op for dig, at ingen af delene er tilfældet.

Skønt begreber som selvopdagelse, identitet og autencitet nemt affærdiges som psykologisk sniksnak, spiller hvert af begreberne en vigtig rolle i den kristne spiritualitets forvandlende rejse. Selv i den netop refererede passage fra Matthæusevangeliet taler Jesus lige så meget om selvopdagelse som om selvopofrelse!

Men der er ingen tvivl om, at den rejse, vi må foretage for at finde vores sande autentiske jeg i Kristus og rodfæste vores identitet i denne virkelighed, adskiller sig væsentligt fra den selvrealisering, som pop-psykologien promoverer.

Kristen spiritualitet har en hel del at gøre med jeg'et, og ikke kun med Gud. Den åndelige rejses mål er forvandlingen af jeg'et. Det kræver kendskab både til sig selv og Gud. Begge dele er nødvendigt, hvis vi skal opdage vores sande identitet som dem, der er "i Kristus" (2 Kor 5,17), fordi jeg'et er dér, hvor vi møder Gud. Begge dele er også nødvendigt, hvis vi skal realisere vores unikke kald.

Annonce
I hele skabningen er det kun mennesket, som finder identiteten udfordrende. En tulipan véd præcis, hvad den er. Den bliver aldrig fristet af falske måder at være på. Den bliver heller ikke sat over for svære beslutninger i udviklingsprocessen. Sådan er det også med hunde, klipper, træer, stjerner, amøber, elektroner og alle andre ting.

Alle giver de Gud ære ved at være præcis det, de er. For ved at være det, som Gud har bestemt dem til at være, adlyder de ham. Mennesker derimod bliver udsat for en mere udfordrende tilværelse. Vi tænker. Vi overvejer muligheder. Vi beslutter. Vi handler. Vi tvivler. Det er enormt svært at nå til et punkt, hvor man bare "er", og en fuldstændig autentisk væren er ekstremt sjælden.

Krop og sjæl indelholder tusindvis af muligheder, hvoraf man kan bygge mange forskellige identiteter. Men kun i èn af disse vil du finde dit sande jeg, som har været skjult i Kristus fra al evighed af. Kun i denne identitet vil du finde dit unikke kald og din dybste bestemmelse. Men, som Dag Hammarskjöld siger, vil du aldrig finde dette, før "du bortvælger alle de chancer for noget andet, som du nysgerrigt famler efter, lokket af lyst og tvivl, for fladbundet og flygtigt til at bevare forankringen i oplevelsen af livets høje mysterium og bevidstheden om det pund, der er dig betroet, som er 'jeg'".

Livet igennem søger vi alle efter denne ene mulighed for at leve på en måde, som bærer autencitetens gave i sig. Vi er mest bevidste om denne søgen i vores ungdom, hvor den er i forgrunden. I denne livsfase afprøver vi identiteter, på samme måde, som vi prøver tøj, for at finde en måde at være på, som passer til, hvordan vi gerne vil ses. Men selv længe efter ungdomsårene kender de fleste voksne til følelsen af bedrag – en fornemmelse af ikke at være, hvad de giver sig ud for, men snarere netop hvad de giver sig ud for ikke at være.

Ved nærmere eftertanke kender de fleste af os til masker, som vi først tog på for strategisk at undgå følelsen af sårbarhed, men som er blevet en del af vores sociale jeg. Tragisk nok stiller vi os nemt tilfredse med at lade som om, og et sandt, autentisk jeg virker ofte illusorisk.

For hver af os findes der imidlertid en måde at leve på, som er naturlig og i dyb overensstemmelse med os selv – ligesom det gælder for tulipanen. Under alle roller og masker ligger en mulighed for et jeg, der er lige så unikt som et snefnug. Det er en originalitet, der har eksisteret, lige siden Gud elskede os ind i eksistensen.

Vores sande jeg-i-Kristus er det eneste jeg, som kan understøtte autenciteten. Det og kun det tilvejebringer en identitet, der er evig. At finde dette er unikke "jeg" er ifølge Thomas Merton det problem, som hele vores tilværelse, al vores fred og lykke er afhængig af. Intet er vigtigere, for hvis vi finder vores sande jeg, finder vi Gud, og hvis vi finder Gud, finder vi vores mest autentiske jeg.

David Benner er canadier, forfatter, psykolog og åndelig vejleder. Teksten er fra forordet til bogen "At lære sig selv at kende," der er udgivet på dansk af Forlaget Boedal. Besøg forlagets hjemmeside for at se flere bøger af samme forfatter.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​