Endnu engang får man bekræftet, at Jehovas Vidners tro ER Sandheden. (Jehovas Vidner: JV)

Men hvordan nu dét? Kalder Poul Bregninge da ikke JV's tro for "vanvittige gudsforestillinger" og "fanatisme"? ... Joh, det gør han. Men overvej engang følgende:

Hvis en fraskilt mand mange år efter bruddet med sin kone stadig går og snakker om hende, og om hvor dårlig en kone hun var - i stedet for bare at komme videre med sit liv - tyder det så ikke på, at han selv var skyld i ægteskabets forlis, og at en ubevidst psykologisk mekanisme får ham til fra tid til anden at forsøge at retfærdiggøre sin daværende forkerte adfærd i ægteskabet?

Poul Bregninge siger, at han og hans kone forlod JV helt tlbage i 1959, og at han i 1966 - hvilket er 7 år efter - skrev en kritisk bog om JV. Han udgav senere endnu en kritisk bog om JV, nemlig i 2006. .... Det er 47 år efter efter hans exit fra JV!!!

På den baggrund virker det ikke det mindste overbevisende, når han skriver: "... Ikke fordi vi ikke var kommet rigtigt ud af Jehovas Vidner i 1959 ..." og: "selv om vi altså for længst har gjort op med filmens baggrundsemne, Jehovas Vidner".

Det er tydeligt, at han og andre af de eks-Vidner, der offentligt angriber JV gennem bøger, aviser, foredrag, Internet-sider, tv og radio, aldrig har fået JV's tro ud af kroppen. Poul Bregninge forsøger at forklare sig og retfærdiggøre sig - akkurat ligesom føromtalte fraskilte mand - ved at komme med fantasifulde historier.

Han skriver:

"Sporene efter en dybtgående hjernevask vil for altid befinde sig et eller andet sted i hjernen, i en slags dybt liggende "erindringssump", hvor det, der helst skulle glemmes, alligevel er lagret. Erindringer, der for manges vedkommende til stadighed manifesterer sig som ukontrollerede udbrud fra det "ubevidste", der er med til at opretholde den evige angst for "Harmagedon", slaget ved verdens ende."

(citat slut)

Klart tænkende mennesker vil imidlertid hurtigt kunne se, at denne forklaring ikke holder vand.

Eftersom hovedpointen med Poul Bregninge's to bøger om JV er, at han (efter sigende) opdagede, at JV's tro ikke var sand, vil han jo fortælle om en erkendelsesproces han gik igennem for flere årtier siden. Pludselig eller måske gradvis så han lyset, idet det var som om der faldt skæl fra hans øjne .... sådan foregår en erkendelsesproces ihvertfald som regel.

Mine tanker går i den forbindelse til dengang min familie havde narret mig til at tro på julemanden. Der blev grinet vældigt af mig, fordi jeg - en knægt på 5 år - var hoppet på den, og der blev ikke grinet mindre, da jeg fandt ud af, at julemanden, der var kommet ind gennem bagdøren, var min farmor.

Senere, da jeg var teenager, gik jeg rundt med den opfattelse, at der fandtes spøgelser og genfærd, altså at afdøde mennesker nu og da sætter sig i kontakt med de levende eller driver hvileløst rundt på den egn, hvor de boede, da de levede. Jeg troede, Bibelen kunne bekræfte, at mennesker har en udødelig sjæl, så jeg ledte og ledte i den, men fandt ikke noget ... hvilket jeg dog bare i første omgang slog hen med, at det bare var mig, der ikke var særlig godt kendt med Bibelen. Noget tid senere blev jeg sat i forbindelse med JV, d.v.s. til at begynde kun et par bøger, ikke en forkynder. Og disse bibel-håndbøger hjalp mig til at undersøge hvad Bibelen siger om de dødes tilstand og sjælen: de døde eksisterer ikke, de lever ikke videre i det hinsides, og sjælen er hele mennesket af kød og blod, ikke en immateriel, usynlig del af os. Derfor er sjælen indlysende nok ikke udødelig.

Hvad kan man så lære af disse to personlige eksempler, som jeg her har trukket frem?

Jo, fra det øjeblik et menneske, uanset alder, kommer til erkendelse af en sandhed, såsom at en almindeligt udbredt historie eller opfattelse (som f.eks. den om julemanden eller den om spøgelser), hører hjemme i fantasien og eventyrets verden, opretholdes illusionen ikke længere - i modsætning til hvad Poul Bregninge hævder, når han taler om "det "ubevidste", der er med til at opretholde den evige angst for "Harmagedon", slaget ved verdens ende."

Lad os sige, at tanken om spøgelser stadig indimellem gjorde mig bange. I så fald måtte det nødvendigvis være fordi jeg i virkeligheden ikke rigtig var overbevist om, at det bare er fri fantasi.

Poul Bregninge oplyser, at frygten for Guds indgriben ved Harmagedon "for manges vedkommende til stadighed" er der. Der er med andre ord blandt eks-Vidnerne mange der stadig inderst inde opfatter Harmagedon som en virkelig, kommende begivenhed.

Og her er det, at Poul Bregninge for alvor sparker stolen væk under sig selv:

For frygten for Harmagedon kan ikke på nogen måde tilskrives "en dybtgående hjernevask". Enhver kan slå op i Åbenbaringen 16:14, 16 og 19:11-21 og læse om Harmagedon. Så hvad skal man gøre i forhold til mennesker, der er bibel-troende? Skal vi eliminere enhver frygt for Harmagedon ved at tage en sort tusch og overstrege disse skriftsteder (hvoraf der i øvrigt er mange flere) i vores bibel?

Poul Bregninge har altid hævdet at kunne påvise, at JV's lære er vranglære. Derfor er det ret paradoksalt, at han åbenbart ikke selv anerkender hvad Bibelen siger om Guds krig ved Harmagedon. Dette kan kun betegnes som dobbeltmoral.

De af eks-Vidnerne der bliver ved med at kalde sig kristne efter deres exit fra JV, forkynder ikke HELE Bibelens budskab. Faktisk forkynder de overhovedet ikke, og det på trods af Jesu klare missionsbefaling. (Mattæus 24:14 og 28:18-20) Overfor andre taler de helst ikke om Kristi genkomst og dom over nationerne, hvor han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene, og lade nogle få evigt liv og lade andre lide evig undergang. (Mattæus 25:31-46, jævnfør Mattæus 24:37-39) ... Nej, for sæt nu de kom til at lyde som JV! Det kan vi jo ikke have, vel?

Men uanset eks-Vidnernes totale mangel på interesse for Jesu missionsbefaling og deres påfaldende tavshed angående den kommende domsdag, står Bibelens ord fast. Og det ved eks-Vidnerne også godt. Derfor ville det unægtelig klæde dem, hvis de holdt op med at lade som om Harmagedon bare er JV's opfindelse.

Konklusion: Det som Poul Bregninge kalder "hjernevask", er virkeligheden eks-Vidnernes indre stemme, den dårlige samvittighed, som de går rundt og undertrykker på en særdeles usund måde ved at rette fokus mod fejl eller tilsyneladende ved JV's lære og organisation.

........

Jeg vil i det følgende knytte nogle kommentarer til filmen "To Verdener" og til nogle af de anklager, som Poul Bregninge i den forbindelse retter mod JV:

citat:
Filmens historie er i al korthed, at de elskende, Sara og Teis, desværre ikke må få hinanden.



Enhver med blot et nogenlunde kendskab til JV, ved at denne problemstilling er stærkt forvrænget. En del Vidner har giftet sig med ikke-Vidner, altså fundet en ægtefælle udenfor trossamfundet. Og selvom Bibelen fraråder det, så er det ikke forbudt i den forstand, og man bliver ikke udstødt for det.

Virkeligheden er derimod, at man ifølge Guds ord Bibelen ikke må have sex før eller udenfor ægteskabet, hvilket jo ikke er det samme som, at man ikke må få hinanden!

citat:
... alle de rædselsvækkende specialiteter inden for Vidnerne ...



Nogle kan godt lide at komme med vilde overdrivelser, hva'?

Hvad med kristenhedens historie? Ja, hvad med korstogene og inkvisitionerne, religionskrigene, protestanters og katolikkers deltagelse i de to verdenskrige og andre blodige konflikter rundt om i verden i det 20. og 21. århundrede?

Uanset hvilke fejl man mener at kunne pege på hos JV, så blegner disse fuldstændig ved sammenligning med kristenhedens adfærd op gennem tiderne. ... Og det er nok også derfor eks-Vidnernes historier og anklager bliver mere og mere vanvittige som tiden går. Hvis man skal kriminalisere og dæmonisere fredelige, lovlydige og behagelige mennesker - og dette er så MIN ros til langt hovedparten af de Vidner jeg personligt har mødt gennem de sidste 20 år - så er man nødt til at lyve på det groveste og overdrive vildt.

citat:
Jeg har tit spekuleret på, hvorfor Jehovas Vidner er et så populært emne i medierne. Det må blandt andet være, fordi sekten afstedkommer overskrifter, forargelse, undren.



Ja, det gør JV - præcist ligesom de første kristne, der også blev falskeligt beskyldt for både det ene og det andet. Og dengang var der også sommetider nogle der blev udelukket fra menigheden. De kristne havde ry for at være menneskefjendske, og deres tro blev betegnet som skadelig, ligesom man påstod, at de nærede had til andre mennesker.

Lyder dét ikke bekendt, Poul Bregninge?

citat:
Og ikke uden grund. Tænk bare på de såkaldte "hospitalskomitéer", der sendes til hospitalerne, hvor indlagte Vidner ellers kunne fristes til at acceptere blod som en mulighed under en operation.



Igen en usandhed. Disse "hospitalskomitéer" - eller rettere: kontaktudvalg til hospitaler - kommer kun, hvis man har bedt dem om det. Og det ved jeg, for i forbindelse med min kones indlæggelse og operation (hvor hun i øvrigt mistede meget blod), måtte vi selv bede en broder fra kontaktudvalget om at stå klar i kulissen med de omfattende oplysninger om "blodløs" kirurgi og lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion, som han og de andre har fået gennem JV's Hospitalsinformations samarbejde og møder med førende læger i hele verden.

citat:
Men Sara kom ud. Hun overlevede, selv om det blev på denne jord, i denne verden. Hellere et liv i hånden end ti på taget, som man siger!



Hvis tro er det mon Poul Bregninge her taler om? For det kan ihvertfald ikke være JV's tro, eftersom deres håb knytter sig til denne jord!

citat:
... ofte om unge "søstre", der forhøres af de ældste, som nidkært snager i de ophidsende, intime detaljer:



Jeg har selv prøvet at blive "forhørt" - som Poul Bregninge misvisende kalder det - af tre ældste for en alvorlig synd af seksuel karakter, jeg havde begået. Jeg ved derfor, at de ældste IKKE snager i intime detaljer. De lader én selv fortælle det man ønsker at fortælle, og der bliver talt på en pæn og sober måde, så alle undgår at blive pinligt berørt. ... Dette er der også mange andre i min nærmeste omgangskreds der kan bekræfte.

Med dette i tanke finder jeg det temmelig usmageligt, at Poul Bregninge skriver om "ophidsende ... detaljer", som om de ældste finder det ophidsende at lytte til en kristen der har begået utugt.

Det er en ondskabsfuld løgn at komme med.

citat:
De "ældste", der står på lur i nærheden af, hvor synderen har overnattet.



Årh, lad dog være!

Eks-Vidnerne ved udmærket godt, at ældste ikke render rundt og leger spioner på den måde.

citat:
Og så den uundgåelige udstødelse af det unge, sårbare menneske ...



En udstødelse er aldrig uundgåelig. Hvis man i al oprigtighed og ærlighed angrer sin synd mod Gud, kan man undgå at blive udstødt.

citat:
hvor var det godt, at Teis fik Sara over på sin side, selv om det i høj grad var Saras eget valg. For hun elskede Teis mere end Jehova.



Tja, det gjorde hun vel ... Men man skal bare huske, at det ihvertfald ikke er en KRISTEN prioritets-rækkefølge! Hendes fader prioriterede derimod rigtigt, for Jesus Kristus sagde:

"Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd." (Mattæus 10:37, iflg. Da. Aut. 1992)

citat:
Jeg tror, det kan lade sig gøre at leve en slags liv indenfor denne bevægelse, et "som-om-liv", men det er på vilkår, intet normalt menneske i længden kan klare uden at gå sjæleligt til grunde.



Det er lige godt det værste sludder jeg længe har læst!

Vi VED, at vores tro er sand. Og vi synes, vores kristne livsform er den bedste der findes. Vi er virkelig glade for at være i Jehovas organisation, for her oplever vi den kærlighed, fred, enhed og tryghed, som kun Jehovas ånd og velsignelse kan give. Og det er ikke en "falsk" tryghed (som Poul Bregninge postulerer), men en ægte tryghed baseret på realiteter.

At Poul Bregninge vælger at lukke øjnene for dette, er hans eget problem.

Personligt er jeg aldrig stødt på noget menneske, der kunne modbevise rigtigheden af min tro. Verdensbegivenhederne siden 1914 har i enhver henseende opfyldt Bibelens profetier om de sidste dage. Guds rige bliver forkyndt i hele verden.

Og så kan Poul Bregninge kalde det et "som-om-liv" fra nu og til Harmagedon ... men nok heller ikke længere end det.

Hej Jes Heom

Jeg skal helt undlade at kommentere dit alenlange og uendeligt kedelige (gab)indlæg, som stort set indeholder de samme postulater, som alle JVère har anvendt til alle tider.

Men blot dette:

Citat: Du citerer Poul Bregninge:
Jeg har tit spekuleret på, hvorfor Jehovas Vidner er et så populært emne i medierne. Det må blandt andet være, fordi sekten afstedkommer overskrifter, forargelse, undren.


hvorefter du selv skriver:

Citat:
Ja, det gør JV - præcist ligesom de første kristne, der også blev falskeligt beskyldt for både det ene og det andet. Og dengang var der også sommetider nogle der blev udelukket fra menigheden. De kristne havde ry for at være menneskefjendske, og deres tro blev betegnet som skadelig, ligesom man påstod, at de nærede had til andre mennesker.


Citat slut.

Kommentar:
For det første er JV ikke til at sammenligne hverken med de første kristne eller vort tids troende kristne.
Det skyldes at JV ikke er kristne i den forstand, som NT beskriver, men derimod nærmere kan sammenlignes med datidens Farisæere og Islam.

JV aner ikke hvad Jesus taler om i Johannes Evangeliet kap. 3:1-8 om at blive født af Ånden, som er nødvendigt for at kunne se og forstå Guds rige.

JV sætter heller ikke fokus på evangeliet om Kristus, hans forsonende død på korset og at Gud oprejste ham fra døden.

JV ved heller ikke hvad det var for en Helligånd,Talsmanden, som Jesus talte om i Johannes Evg. kap 14 og 17, som skulle komme, når Kristus var vendt tilbage til sin Fader i himlen.

JV sætter derimod fokus på WT`s Vagttårnets religiøse teorier og forlanger ubetinget loyalitet overfor JV organisationen, fremfor overfor Gud.

JV udstøder personer som forholder sig kritiske i forhold til JV`s falske lære og som henviser til NT`s fulde sandhed og ikke blot til det af JV organisationens regler og religiøse påbud.

JV har overhovedet ikke nogetsomhelst af indholdet i Apostlenes Gerninger i deres praksis. Dette er et særdeles kritisk punkt, idet det allerede i kap. 2.blev omdrejningspunktet for den kristne tro.
Nemlig da Helligånden var faldet på deltagerne i Ovensalen og at der efter Peters tale blev 3000 personer "født påny" og kristendommen derfor blev etableret, nøjagtig sådan som Kristus havde forudsagt.

Intet af dette aner JV noget om og det bliver heller ikke praktiseret, hvorfor JV organisationen er en religiøs organisation og ikke en kristen kirke, hvor Guds ord bliver forkyndt i ord og kraft.

Ingen har lov til at stille sig imellem Gud og det enkelte menneske, hverken en præst eller JV menigheds ældste eller Paven eller en Imam.
Kristus gav sit eget liv for hver den som tror og nåden fra Gud gives ikke til en religiøs organisation, men derimod til det enkelte menneske.

De som derimod fejlagtigt tror, at de repræsenterer Gud,
Alah eller Jehova, eller Muhammed skal derfor se til, at de ikke forfører de enkelte personer.

For Gud elsker den enkelte og den kirke som Paulus taler om, er ikke den, som er opbygget på menneskelige tankebygninger, men består derimod af alle de som har taget imod Kristus, som deres Herre og Frelser. Denne kirke, som er Kristi legeme findes udover hele jorden og består af alle de troende kristne, som lever i tro, håb og kærlighed.

De er de udvalgte og salvede, som Kristus vil komme tilbage til.

Og det er ikke en menneskeopbygget organisation eller bygninger eller magter eller råd, som har ophøjet sig selv og tilranet sig en religiøs magt, som med falske ord og strukturer, styrer menneskers liv og tro.
Ve dem, de hyklere og kalkede grave !


Iøvrigt har jeg set filmen og intet i den overrasker mig, den er faktisk al for flink ved JV, i forhold til de mange ulykkelige mennesker og familier, som har lidt utroligt i årene siden JV blev etableret, på grund af umenneskelige påbud og religiøse regler, som er opstillet af magtmennesker.

mvh
disciple

Jeg kan ikke forstå, at nogen ved deres fornufts fulde brug kan beskæftige sig med Jehovas Vidner. Efter min mening er det rendyrket overtro, udtryk for en svag selvfølelse og et billigt forsøg på at undgå at tage ansvar for eget liv.
Men Jehovas Vidner er blot én religion ud af flere, hvorom dette kan siges: Hjernevask.

Johan_Otto Schmidt.

til Johan_Otto Schmidt

citat:
Jeg kan ikke forstå, at nogen ved deres fornufts fulde brug kan beskæftige sig med Jehovas Vidner. Efter min mening er det .... et billigt forsøg på at undgå at tage ansvar for eget liv.



Faktisk er det MIG - og KUN MIG - der har ansvaret for mit liv. Det er ikke hverken Guds eller Jesu ansvar. Og dette er ALLE Jehovas Vidners holdning. Vi hsar fået frihed under ansvar.

Vi plejer i den forbindelse at henvise til princippet i Galaterbrevet 6:5:

"Enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde."

med venlig hilsen

Jes

Nå.

Jes Heom skriver

"Og disse bibel-håndbøger hjalp mig til at undersøge hvad Bibelen siger om de dødes tilstand og sjælen: de døde eksisterer ikke, de lever ikke videre i det hinsides, og sjælen er hele mennesket af kød og blod, ikke en immateriel, usynlig del af os."

De lever ikke videre i det hinsides skriver du, derfor må jeg spørge hvad med de "salvede" hvor lever de så henne efter deres død?

Med venlig hilsen
Walther

Et spørgsmål til Jes Heom fra undertegnede:

I Daniel 12: 11 står der følgende. "Fra den tid det daglige offer ophæves og ødelæggelsens vederstyggelighed rejses skal der gå 1290 dage"

Vagttårnselskabet skriver om dette:
At de 1290 dage begyndte den 18 januar 1919 (starten på Folkeforbundet) og sluttede den 9 september 1922 ved solnedgang som var femtedagen på de Internationale Bibelstudenters stævne i Cedar Point Ohio.

Er du enig med Vagttårnsselskabets udlægning af dette vers
i Daniel 12: vers 11 og hvis du er enig fortæl mig så hvorfor?

Med venlig hilsen
Walther

Kære Jes Heom!
Dit lange indlæg vækker undren. Hvilken verden har du valgt af leve i? En verden præget af 'sikre' holdninger eller en verden du selv er en del af gennem din frie tanke? Du forsvarer med ildhu alle anklager mod din tro. Denne ildhu har åbenbart brændt huller i din tænkeevne, for jeg kan ikke genkende dine forsvarsargumenter. Og jeg har dog en vis insidererfaring. Dit forsvar er med til at understrege, at der er noget 'rivende galt' med hele trosopfattelsen af kærlighedsbudet. Jeg kan varmt anbefale Raymond Franz's bøger;
Samvittighedskrise og In Search of Christian Freedom. OK, da han jo brød med JV er han efter din definition ikke noget sandhedsvidne, men efter mange mange år med indgående kendskab og kundskab om trossamfundet, på 'højeste' plan har han dog en vis erfaring, man ikke kan se bort fra.
Din afsluttende sætning: 'Og så kan Poul Bregninge kalde det et "som-om-liv" fra nu og til Harmagedon ... men nok heller ikke længere end det.', er desværre sigende og betegnende for mange JV.

Ja, og JEG undrer mig over DIT indlæg og DINE holdninger.


Jeg har kun en enkelt bemærkning til dit indlæg:

citat:
Din afsluttende sætning: 'Og så kan Poul Bregninge kalde det et "som-om-liv" fra nu og til Harmagedon ... men nok heller ikke længere end det.', er desværre sigende og betegnende for mange JV.



Så længe vi befinder os på den her side af Harmagedon, har ALLE mennesker - også Poul Bregninge - mulighed for at komme til at stå i et godkendt forhold til Jehova Gud og Kristus.

Og med hensyn til min lille leg med den gamle talemåde "fra nu af og til dommedag", så skal du da være velkommen til at vise mig det skriftsted i Bibelen der siger, at der vil være spottere og modstandere i det jordiske paradis.

Jes Heom skriver:

”Endnu engang får man bekræftet, at Jehovas Vidners tro ER Sandheden.”

Fysikeren og Marsforskeren Jens Martin Knudsen har udtalt engang:
”Slå følge med dem der søger sandheden, og vær på vagt overfor dem der mener de har fundet den.”

Jeg er helt enig med ham enhver der hævder at have fundet den absolutte sandhed eller ”Sandheden” eller siger vi er besiddelse af nøjagtige kundskab mangler både ydmyghed og jordforbindelse.

Når vi taler om naturvidenskaben var Jens Martin Knudsen både et søgende og ydmygt menneske.

Det er nok nogle egenskaber som åbenbart mangler hos Jehovas Vidner, selv om de hævder at de lever i det ”åndelige paradis” og dem udenfor som ikke har ”sandheden” lever i mørke.

Måske har du undret dig over mit spørgsmål vedrørende Daniel det 12 kap. Grunden til mit spørgsmål om netop dette emne er en fornemmelse jeg har: - at mange JVer egentlig ikke er klar over hvad Vagttårnsselskabet har har skrevet og fortolket i gennem mange år.

På mig virker det som om at Vagttårnsselskabet severer en helt menu af af færdigpakkede retter
som vidnerne skal modtage og indtage (spørgsmål og svar metoden) , men sund fornuft og logik - nej tak ! Det går ikke, - tænk om folk begyndte at tænke selvstændigt.

Derfor er jeg virkelig på vagt over for Jehovas Vidner, jeg har stadig Jens Martin Knudsens ord i tanke selv om hans ordsprog nok mere var møntet på universets tilblivelse

Forøvrigt de 1290 dage fra Daniels bog er helt tilfældigt valgt!

Med Venlig hilsen
Walther