Var det ikke allerede den store neger Groucho Marx, der gav udtryk for, at sex efter hans opfattelse er kommet for at blive?
I dag synes mange at have glemt denne detalje.
Den synes overset i selvstændig -og uafhængighedsøjemed.
Til erstatning fremstilles store kunstværker.
Søde små drenge og piger har lært hvad de skal mene og sige om disse.
Det gør de, mens lærer Madsen nikker bekræftende.
Erotikken?
Den er havnet i skammekrogen.
Bjarke Rosenkilde.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kvinden holder styr på mandens kønsdrift til din ven.
Kvinden holder styr på mandens kønsdrift
Ifølge Luther må mænd begive sig ind i ægteskabet for at lade deres uudryddelige kønsdrift få udfoldelse der, skriver Ricardt Riis.
- .
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Luther havde på egen krop mærket umuligheden af at udslette det kønslige begær. Det er derfor, ifølge Luther, bedre at gifte sig end at brænde af begær. Panelsvar af cand.theol. Ricardt Riis
Spørgsmål:
Hvad var Martin Luthers syn på kvinder?
Der står forskellige ting alle vegne!
Vh Begard Fallahi
Svar:
Kære Begard Fallahi!
I virkeligheden er det et meget omfattende spørgsmål, du her stiller. Så er der ikke noget at sige til, at du får forskellige svar.
Annonce
De fleste lutherske teologer af i dag vil prøve at gøre Luthers syn på kvinder så moderne som muligt. Der var tale om et karsk syn på kvinder og ægteskab, der brød med al den megen kønsfornægtelse, der prægede senmiddelalderen, hævder man. Men det er nu ikke helt rigtigt.
Luther var i høj grad præget af sin munkefortid. Han bar med sig ind i sit reformatoriske virke mange af de værdier og uudtalte opfattelser, der havde præget ham under munketiden. Blandt disse opfattelser var den opfattelse, at alt begær er udtryk for synd, at alle drifter er af det onde, og at denne synd, arvesynden, nedarves fra slægt til slægt gennem det begær, der udfoldes i kønsakten. Fordi barnets forældre, specielt vel barnets far, ikke kan andet end at være grebet af begær, når barnet undfanges, vil barnet uvægerlig fødes med drifter og begær i sig, og disse drifter og dette begær er altså efter Luthers mening udtryk for det onde, ja, det er udtryk for synden selv, arvesynden, den grundlæggende synd.
At Luther har denne opfattelse, viser sig utallige steder i hans forfatterskab. Lad mig her nøjes med at henvise til en prædiken, Luther holdt over arvesynden på dagen for Marias ubesmittede undfangelse (se her). Her får den hele armen med hensyn til den arvesyndstanke, han havde "arvet" fra Augustin. Ikke blot forholder det sig sådan, at Luther her giver udtryk for ovennævnte opfattelse af det kønslige begær, det forholder sig også sådan, at Luther drager den samme konsekvens af den som Augustin: At eftersom Kristus var uden synd, måtte udtrykket "undfanget ved Helligånden" forstås på den meget håndgribelige måde, at Kristus var blevet undfanget uden mands medvirken og derfor uden begær.
Hvad var Martin Luthers syn på kvinder?
Der står forskellige ting alle vegne!
Vh Begard Fallahi
Svar:
Kære Begard Fallahi!
I virkeligheden er det et meget omfattende spørgsmål, du her stiller. Så er der ikke noget at sige til, at du får forskellige svar.
Luther var i høj grad præget af sin munkefortid. Han bar med sig ind i sit reformatoriske virke mange af de værdier og uudtalte opfattelser, der havde præget ham under munketiden. Blandt disse opfattelser var den opfattelse, at alt begær er udtryk for synd, at alle drifter er af det onde, og at denne synd, arvesynden, nedarves fra slægt til slægt gennem det begær, der udfoldes i kønsakten. Fordi barnets forældre, specielt vel barnets far, ikke kan andet end at være grebet af begær, når barnet undfanges, vil barnet uvægerlig fødes med drifter og begær i sig, og disse drifter og dette begær er altså efter Luthers mening udtryk for det onde, ja, det er udtryk for synden selv, arvesynden, den grundlæggende synd.
At Luther har denne opfattelse, viser sig utallige steder i hans forfatterskab. Lad mig her nøjes med at henvise til en prædiken, Luther holdt over arvesynden på dagen for Marias ubesmittede undfangelse (se her). Her får den hele armen med hensyn til den arvesyndstanke, han havde "arvet" fra Augustin. Ikke blot forholder det sig sådan, at Luther her giver udtryk for ovennævnte opfattelse af det kønslige begær, det forholder sig også sådan, at Luther drager den samme konsekvens af den som Augustin: At eftersom Kristus var uden synd, måtte udtrykket "undfanget ved Helligånden" forstås på den meget håndgribelige måde, at Kristus var blevet undfanget uden mands medvirken og derfor uden begær.
Ja, Luther går videre endnu med disse tanker: For kunne det ikke tænkes, at der kom synd ind i Kristus via Maria, som jo var undfanget på normal måde? Og fordi han som mange af sine samtidige måtte svare, at det godt kunne tænkes, føler han sig nødsaget til at føje til, at også Maria er undfanget uden synd, ikke på samme "himmelske" måde som Kristus, men dog, så også hun levede sit liv uden synd.
Højst besynderligt for et moderne menneske at læse om. Men sådan var Luther altså også. Men, vil man vel spørge, hvorfor anbefalede Luther så, at præster skulle gifte sig, og at munke skulle forlade deres klostre og blive almindelige borgermænd?
Det gjorde han, fordi han på egen krop havde fornemmet umuligheden af alle munkeprojekter. Det lader sig simpelthen ikke gøre at udslette alt begær i sig, hverken det kønslige, det legemlige eller det sociale begær. Det, et menneske skal gøre, når det mærker begæret tage ved sig, er at rette sig efter Paulus' formaning i 1 Kor 7,9: "Det er bedre at gifte sig end at brænde af begær". Det vil sige, på den måde bliver ægteskabet opfattet som Guds lægemiddel mod synden. Hvis en munk derfor føler, at han ikke kan overholde sit løfte om cølibat, da skal han ikke bede Gud om hjælp. Gør han det alligevel, vil Gud svare ham: Jamen, hvorfor følger du så ikke mit råd? Hvorfor gifter du dig ikke?
Munken og præsten bliver af Luther opfattet som en slags stædige mennesker, der absolut vil selv: De vil selv ødelægge deres drifter i stedet for at lade dem få afløb i den Guds ordning, som ægteskabet er.
Alt det skal man have med, når man vil forstå Luthers kvindesyn. For det betyder jo, at der kommer en dobbelthed ind i synet på ægteskabet. For Luther ville det egentlig være det bedste, om man slet ikke at havde nogen kønsdrift, så man virkelig formåede at leve uden nogen ægtefælle. Men at kunne det, siger Luther, er kun meget få beskåret. Alle vi andre må - nødtvungent, har man indtryk af - begive os ind i ægteskabet og lade vor uudryddelige kønsdrift få udfoldelse der. Der gør den i det mindste ikke så megen skade.
Den karskhed, som andre berømmer Luther for, har altså sit udspring i disse for os meget mærkelige tanker. Og når man læser Luthers opfordring til præster og munke, at de skal gifte sig for at få styr på deres kønsdrift, kan man godt få den fornemmelse, at for Luther er kvinden et middel for manden til at holde i det mindste nogenlunde styr på den ellers ustyrlige kønsdrift.
Denne opfattelse er det nok, der slår igennem i Luthers råd til hertug Philip af Hessen, da han ikke følte, han fik tilfredsstillet sin kønsdrift ved sin kone: Han skulle tage sig en hustru til venstre hånd, men gøre det i al hemmelighed. Se her!
Én ting er nu, at det naturligvis ikke kunne holdes hemmeligt og hele sagen (der fandt sted i 1539) kom til at skade lutheranerne temmelig meget. Noget andet og ret afslørende for Luthers kvindesyn er, at ingen tænkte på at spørge hertuginden til råds.
Den karskhed, som andre berømmer Luther for, har altså sit udspring i disse for os meget mærkelige tanker. Og når man læser Luthers opfordring til præster og munke, at de skal gifte sig for at få styr på deres kønsdrift, kan man godt få den fornemmelse, at for Luther er kvinden et middel for manden til at holde i det mindste nogenlunde styr på den ellers ustyrlige kønsdrift.
Denne opfattelse er det nok, der slår igennem i Luthers råd til hertug Philip af Hessen, da han ikke følte, han fik tilfredsstillet sin kønsdrift ved sin kone: Han skulle tage sig en hustru til venstre hånd, men gøre det i al hemmelighed. Se her!
Én ting er nu, at det naturligvis ikke kunne holdes hemmeligt og hele sagen (der fandt sted i 1539) kom til at skade lutheranerne temmelig meget. Noget andet og ret afslørende for Luthers kvindesyn er, at ingen tænkte på at spørge hertuginden til råds.
Det er også denne begrænsning, der bevirker, at Luther i sine formaninger om at lade præsterne gifte sig i den grad så på sagen fra præsternes side, at han ikke havde blik for den nedværdigelse, præstefrillerne var udsat for.
Det var der derimod en dansk lutheraner, der havde. Han hed Christiern Skrok, var prædikant i Assens og skrev en bog om, at præster skulle gifte sig. Deri skriver Skrok bl.a.: "og jeres hustruer bliver hæderligt tagne af hver mand og holdne i hæder og ære af andre gode kvinder"(se her)
Denne smukke tanke har desværre også aktualitet i vore dage. For det er også i dag en grum skæbne for en kvinde at have forelsket sig i en katolsk præst, at være blevet hans elskerinde, men at skulle for al fremtid holde det hemmeligt for alle.
Og så skulle vi vel være færdige, ikke? Oh, ja, det ville vi være, hvis det var enhver anden person end Luther. Men Luther er utrolig sammensat og derfor også utrolig spændende. Han indgik selv i ægtestanden i 1525 med en tidligere nonne, Katharina von Bora. Luther og hans venner prøvede at få "afsat" de flygtede nonner til forskellig side, og til sidst var der kun lederen af dem tilbage. Luther foreslog én af sine endnu ugifte venner som ægtemand for hende; det afslog hun, men føjede til, at om det nu var Luther selv, så stillede sagen sig lidt anderledes. Og så var Luther så at sige fanget i sine egne ord. Læge, læg dig selv! Og de to blev det.
Og det mærkelige skete, at på trods af, at alle de for os sære tanker fra Luthers munkefortid levede videre i bedste velgående i resten af Luthers levetid, så blev hans ægteskab så at sige et mønster for alle de følgende generationer af lutherske præster. Den Luther, som ikke lod sig styre af pave og kejser, var faktisk til at have med at gøre for Katharina, eller Käthe, som han kaldte hende. Om man skal tilskrive det Luthers ydmyghed, Käthes kvindelist, eller - og det er nok det rigtigste - den kærlighed, der så at sige mod alle odds opstod mellem dem, kan vel ikke afgøres, men i ét af de sidste breve, Luther skrev til sin kone, driller han hende, fordi hun er så bekymret for ham: "Jeg er bekymret for, at du ikke holder op med at være bekymret" (se her).
Og der findes også nogle bryllupsprædikener, hvor Luther så sandelig er karsk og ligefrem, ja, så ligefrem er han, at han er lige ved at erklære brunsten eller det kønslige begær for Guds gode gave, givet for at få de to ægtefæller til at holde sammen, næsten diametralt modsat, hvad han ellers siger: se f. eks. her.
Så han har nu forstået ikke så lidt af kærlighedens væsen, den gode Luther, også kærligheden, som vi forstår den i vore dage.
Og endelig - for det tilfælde, at der i dit spørgsmål ligger noget om kvindelige præster: Luther gik ikke ind for kvindelige præster, åh nej, men han hævdede, at "hvad der er krøbet ud af dåben, kan rose sig af allerede at være indviet til præst, biskop og pave, selv om det ikke sømmer sig for enhver at udøve et sådant embede"(se her). I 1530 var der nogle smarte katolikker, der på den herredag, der afholdtes i København, opstillede det som en luthersk sætning, at "alle kristne mennesker af begge køn er præster" (se her). De havde altså opdaget, at også kvinder bliver døbt og derfor ifølge ovenstående sætning er præster, og den tanke vendte de imod lutheranerne. Derfor tilføjede de dette "af begge køn".
Så kunne alle se, hvor tåbelige lutheranerne var.
Hvordan reagerede lutheranerne på det? De spillede bolden tilbage til katolikkerne. For når disse godtog en dåb udført af en lægmand eller en lægkvinde, så anerkendte de netop den sætning, at alle kristne er præster (se her).
Så som du kan se: Luther er utrolig kompleks. Og hvis du synes, at du i denne afhandling (som det jo næsten blev til) har fået endnu flere synspunkter, end du havde i forvejen, så er det nok rigtigt, og jeg vil ikke engang sige undskyld. For sådan er Luther: mangfoldig, indviklet, men også utrolig spændende.
Til sidst i en slags parentes: Man kunne selvfølgelig overveje, om monstro ikke dette, at kvindesynet hos Luther er så mangfoldigt, kunne have sin grund i, at kvinden i sig selv er mangfoldig, vanskelig at få hold på, umulig at skrive på én formel. Hvilket minder mig om en vittighed fra en bog, jeg har arvet fra min far: "Pastoren er morsom". Og da jeg nu for længst har overskredet min "taletid", så får du den med:
Nogle drenge, der gik til konfirmationsforberedelse hos en gammel vestjysk præst, klistrede engang to blade i bibelhistorien sammen, således at præsten, da han næste dag skulle læse op for børnene om Noah og hans sønner, kom til at læse: "Og Lamek tog sig en hustru, hun var," - han bladede om til næste side, "hun var", - han bladede tilbage for at se, om han ikke havde taget to blade, og prøvede, om han ikke kunne blæse bladene fra hinanden, men da det ikke ville lykkes, læste han videre: "Og Lamek tog sig en hustru, hun var trehundrede alen lang, halvtredsindstyve alen bred og tredive alen høj. Ja, børn, når det står i bibelen, så må det jo være sandt, og det er et bevis på, hvilken frygtelig skabning kvinden alle dage har været!"
Venlig hilsen
Ricardt Riis, cand.theol.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Kvinden holder styr på mandens kønsdrift
Hvis kvinder skal holde styr på mænds kønsdrift, gøres mænd til pattebørn. Men det er måske også meningen? Det passer sikkert mange betonfeminister godt, at mænd gøres til pattebørn, så får vi endelig matriarkatet.
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce