Der er selvfølgelig nogle meget ortodokse muslimer, også i Danmark, der er imod, at profeten afbilledes og reagerer følelsesmæssigt på det. Men for de allerflestes vedkommende er det et spørgsmål om, hvordan det gøres og af hvem. Er hensigten at håne muslimer og islam, og gøres det af aviser eller mennesker, der i forvejen er kendt for generelt at føre en hetz mod muslimer, så er muslimer mere tilbøjelige til at reagere.

Samtidig må man huske på, at muslimer i Danmark tilhører en minoritet i befolkningen, der ofte føler sig trængt og set på med negative øjne. Som folkekirkekristne er vi en del af majoriteten (83 %). Det betyder, at vi slet ikke føler det som en trussel, hvis kristendommen forhånes. Det er os, der har magten. Du kan forestille dig en situation, hvor du selv tilhører en kristen minoritet i f.eks. et muslimsk land og dagligt må se din tro mistænkeliggjort og ikke føler du bliver respekteret som en del af det samfund, du evt. oven i købet er født i. Hvis man så i dette land begynder at håne det, der er helt centralt i kristendommen, nemlig korset og f.eks. fremstiller det som et vestligt torturinstrument, ville du nok også reagere følelsesmæssigt på det.

Det har altså mest at gøre med magtforhold. Det samme gælder i den muslimske verden. Det er tydeligt at se, at der hvor muslimer reagerer på tegningerne er i de lande, hvor der er konflikter og uro, og hvor dele af befolkningen føler sig undertrykt af deres regimer, og hvor de, der har magt, bruger tegningekrisen til at vise, hvor fromme muslimer de er. Det gælder især Iran, Palæstina, Sudan og Pakistan. Det er interessant at bemærke, at der hvor reaktionen var mest voldsom i den første tegningekrise og også førte til tab af menneskeliv, nemlig Nigeria, har vi intet hørt fra i den anden krise. Her har man nemlig i mellemtiden fået ny præsident, som har skabt håb i befolkningen bl.a. ved at gribe ind overfor
korruption.

Samtidig er der ingen tvivl om, at man mange steder i den muslimske verden ser tegningerne som et symbol på Vestens dominans og tilbøjelighed til at mene, at vi har de rigtige værdier, som resten af verden må indrette sig efter. Vi har den bedste religion og mest sofistikerede kultur, mens muslimernes er primitiv og uden værdi.

Det blev et længere svar. Efter 30 års erfaring med islam og muslimer har jeg lært, at vi mennesker er mest optaget af økonomi og politisk magt, dvs. hvordan vi får skabt en hverdag, hvor vi får mad på bordet og mere end det, og hvor vi kan føle os frie og respekteret som mennesker. Hvis vi har en sådan hverdag, vil vi ikke føle os truet af, at andre gør grin med os eller med vores religion.

Mange hilsener

Lissi Rasmussen, stiftspræst, dr.theol., leder af Islamisk-Kristent Studiecenter