Hmm. Spørgsmålet kan gå på om religiøse har bedre gener, eller om de har en bedre indstilling. På samme måde som vi fødes med bestemte gener fra vores familie, fødes vi også ind i en bestemt kultur. Det kaldes (vist nok) også social arv.

Så det er ikke bare et spørgsmål om gener, men også om værdier og hvordan man bruger de muligheder generne giver én. Jeg vil påstå at kristne (eller religiøse) bruger deres gener på en alt i alt mere positiv måde en ateister. Og at den mentalitet kan gøre at deres gener bliver ført videre over dem som ikke har de værdier. Hvad nytter det at man er intelligent hvis man er så klog at man vælger karriere over at få børn? Når man dør kan man ikke tage det smarte hus og den dyre bil(er) med.

Det siger jeg fordi jeg selv har været ateist, men ikke havde greb om rigtigt eller forkert, selvom jeg havde mange talenter, intellektuelt, musikalsk, sportsligt. Men jeg har været nødt til at erkende, at jeg ikke kan klare mig uden den ledestjerne som er Gud, som fortæller mig hvad formålet er med den vej jeg er på (retfærdighed, sandhed, kærlighed) og hvor jeg er på vej hen.

Hvor er ateister på vej hen? Ligesom man har et standpunkt til man tager et nyt, så har ateister vel et mål til de tager et nyt. Men når man ændrer mål, hvad er så værdien af de ting man allerede har gjort? Er der ikke et overordnet mål for hele livet? Det vil jeg sige - Gud! Og hans søn der viser vej til Ham.

Gud er mere end bare overtro. Gud er værdier, hvad man skal gøre og ikke gøre. Hvad der er helligt og hvad der ikke er. Hvad der er rent og hvad der ikke er.

Jeg har snakket med nogen psykologer, og de ved ærligt talt ikke hvad de skal vejlede folk i. De ved ikke hvor de skal sende folk hen, så man er lige så blind når man går fra en psykolog som når man går til én. Ofte tror jeg bare de stiller folk nogen spørgsmål som giver folk muligheden for at snakker om et emne der altid interesserer dem - nemlig dem selv. Men det er ikke konstruktivt i længden. Jeg ved det, for det har jeg prøvet på de sidste 7-8 år, jeg er veluddannet (bachelor-ingeniør i bioteknologi, minus det sidste projekt), har studeret (Theravada) buddhisme og andre religioner, Confucianisme.

Budskabet med al religion er; opfør dig ordentligt. Det budskab finder man ikke i ateisme. Derfor er ateisme ikke et svar, det er en 'løs ende'. Hvis man er vokset op i et hjem med gode værdier, så tænker man måske ikke over det fordi man allerede er sat på ret kurs. Men de folk der ikke har ret kurs, kan kun hjælpes af religion.

Nogen gange virker det som om psykologi kun handler om at finde nogen 'smarte svar' som folk så kan gå at være optaget af indtil de opdager at de ikke gør noget som helst. Hvis man gør det et helt liv, så bliver det et tomt liv.

Religion, sand praksis af det, udfylder det tomrum, på en måde som intet 'smart svar' kan.

Der er mange professionelle der lever på en løgn, men en løgn der er så indviklet at andre ikke kan finde ud af om det er sandt eller ej. Men det er ikke særligt smart. Så er det ligesom de blinde lærere der giver vejledning til de blinde - de ender begge i en grøft.

Gud er svaret.

Du har ret i, at "sand praksis" af religion for nogle mennesker er i stand til at opfylde det vaerdi-tomrum som er opstaaet efter at vores etniske kultur (incl. religionen) er kolapset; eller maaske snarere er doed af forgiftning.
Men som sagt er religionen kun en del af det, som vi paa en eller anden taabelig maade har oedelagt, smidt vaek eller latterliggjort.
Saa laenge ord som "nation" ,"national" ,"nationalist" stadigvaek er forgiftede af sygelige skyldfoelelser , er der heller ikke nogen mulighed for et naturligt forhold til religion.
De samme destruktive mekanismer har angrebet begge de to halvdele af den kulturelle identitet.

Hmm, jeg vil vove den påstand, at det er dem som gør Guds vilje, og ikke dette eller hint land som bliver udvalgt og frelst. Det ser man gang på gang i Bibelen, det er hele budskabet. Man kan ikke sammenligne nationalitet (tilfælde streger i sandet, fastsat af tidligere tiders krige) med religion (ånd).

At tro at nationalitet betyder noget i Guds øjne er ikke korrekt. Enten opfører man sig ordentligt, ellers er det ud med badevandet. Det gælder for alle jordens folk, danskere inkluderet.

Jeg tror måske også der er nogen andre mekanikker bag at man vender religion ryggen (såsom synd, at man ønsker at synde) og at man vender nationalitet ryggen (man føler den er blevet en hæmsko, eller farlig). Det er kun syndere som har problemer med religion. Nationalitet betyder mindre.

Cheers,

Jesper

Kære Jesper.

Dine udsagn virker på mig sådan, at jeg ikke mener du har været ateist, andet end af navn. Du har åbenbart hele tiden savnet en gud at tro på, en vejleder hvis anvisninger du kunne følge.

Men en sand ateist kan også beskrives med et andet ord; fritænker. Det betegner, at der ligger en selvstændig tankevirksomhed bag dette fravalg af en personificeret gud, som "fortæller" den religiøse, hvilke værdier han skal have og hvordan han skal leve sit liv. Ateisten vælger sine værdier selv. Det er et bevidst valg, som er baseret på hans egne erfaringer, og ikke på en forlængst afdød religionstifters daværende erfaringer, nedskrevet af andre og oversat og forvansket gennem mange århundreder.

En høj uddannelse er ikke en forudsætning for ateisme. Det rækker med sund fornuft, men da højt uddannede mennesker i større grad er vant til at tænke selvstændigt, er frekvensen af ateister selvfølgelig også højere i denne gruppe. Men tænkeevnen kan ikke altid overvinde barndommens indoktrinering, og stærke mentale oplevelser kan også sætte fornuften og den rationale tankegang ud af funktion.

Det er en fejltagelse at tro, at det er et ønske om at "synde" der skaber nogle ateister. Men det er sandt at ateister ikke kan anerkende arvesynden eller nogen andre former for religiøse syndsbegreber. Vi fødes som uskyldige (syndfrie) og hvad vi måtte bedrive af uhensigtsmæssige handlinger er en sag mellem os og samfundet eller de skadelidte.

Nationalitet har ikke den store betydning, men det har samfundsloyalitet. Et velfungerende samfund kan ødelægges af mennesker, der stiller krav om særbehandling af religiøse grunde. Skal vi leve i fred og samarbejde forudsætter det en nogenlunde fælles moral og etik samt et vist mål af tolerance.

Mvh

Ole Bjørn

Hmm, mine forældre gik kun i kirke til jul (min mor, kun), og vi har aldrig læst i Bibelen derhjemme. Da jeg for nylig snakkede om, at jeg godt kunne lide at læse i Bibelen, fik jeg en slags kold skulder på det. Desuden var jeg meget foragtelig over for religion, specielt i Gymnasiet.

Jeg er også meget en fritænker. Men derfor er jeg nødt til at indrette mig efter virkeligheden alligevel. For eksempel, selvom jeg er fritænker, kan jeg ikke tænke mig til at tyngdekraften forsvinder, og springe ud fra Rundetårn. Den slags fritænkning er kortlivet.

Hmm, jeg er nødt til at være ærlig, jeg voksede ikke op med de stærkeste værdier, af den ene eller ande grund, og jeg har været nødt til at erkende at mit liv er synket i grund fordi jeg ikke har opført mig ordentligt. Det har haft enorme psykiske og sjælemæssige konsekvenser. Så meget at jeg har været nødt til at afbryde min uddannelse.

Der står i Bibelen at Gud straffer syndere og opretholder de retfærdige. Hvis jeg havde vidst det, og opført mig efter det, ville jeg have haft en uddannelse i dag. Som det var havde jeg ikke andre værdier end succes, og karriere. Jeg blev så konkurrence-minded at jeg blev vanvittig. Har været på en psykiatrisk afdeling.

Det kunne have været undgået med en solid kristen opvækst. Jeg er helt klart for fritænkning, men det nytter ikke ret meget hvis det får folk ud i nogen fejl som ødelægger deres liv. Når de værdier der skal til for at der kan være orden i sjælen ikke er der, og ikke kommer fra forældre eller fra offentlige institutioner. Alle tror sådan lidt at det er de andres ansvar, resultatet er at ingen gør den indsats der skal til.

Kristendommen handler mere end noget andet om at give folk et ordentligt værdigrundlag. Sådan et findes ikke i ateisme, der har folk friheden til at være lige så retsindige, ondsindede eller hykleriske som de vil. Og de tror ikke den slags har konsekvenser. Men det har det. Hykleri smadrer ens person indefra.

Kristendommen er sandhed, i og med at man får det man fortjener. Det er sandhed. Ligemeget hvor meget man tænker frit, så kan man ikke tænke sig ud af sandheden eller realiteterne, ligeså lidt som en fisk kan tænke sig ud af havet.

Ateisme fortæller ikke folk de sandheder de har brug for. Det er en dille, som folk før eller senere vil finde ud af, der ingen bund er i. Når de rammer den mur der hedder virkeligheden.

Det var derfor Jesus sagde, Jeg er vejen, livet og sandheden. Fordi, det var han. Og dem som lever efter hans etiske foreskrifter, bliver frelst - i virkeligheden! Dem som går imod bliver knust.

Jeg har været en tur i maskinen. Så jeg ved det. Fordi jeg har prøvet det. Nu vil jeg bare gerne frelses.

Er du så klog? Eller tror du at du kan gøre som du vil, uden konsekvenser (sagt kristens, at Gud vil straffe det)? På den ene eller den anden måde? Fængsel, dårlig samvittighed, selvafstraffelse? De ting sker, folk bilder sig bare ind de ikke gør. Hvert eneste dårligt valg i dit liv kommer af dårlig samvittighed.

Det er en sandhed du ikke kan lave om på, heller ikke ved at diskutere klogt imod den. Ligeså lidt som du kan fjerne tyngdekraften ved at sige at den ikke eksisterer. Ligemeget hvor lange og kloge argumenter du kan fremsætte (og man kan finde en grund til alting), så fjerner det ikke tyngdekraften.

Det er bedre at kende sandheden end at være fritænker. Kender man den er man frelst. Fritænkning er som regel ikke andet end privilegiet til at begå de fejl som allerede er blevet begået i hver eneste foregående generation.

Jeg er ikke imod fremskridt. Eller fritænkning som sådan. Men det er vigtigt at kende til tyngdekraften. Og det faktum at ondt vender tilbage som ondt, og godt vender tilbage som godt (at tro på Guds retfærdighed, i kristen terminologi).

Jeg véd det her. Du kan ikke lave om på det, ved noget som helst smart argument, for jeg har allerede prøvet dem. Men du kan sige hvad du tænker.

Du kan ikke lave om på virkeligheden med ord.

Det synes jeg er logisk..

Jesper

Hej Jesperbech.Du skriver om at være født i et ateistisk hjem,at så bliver man ateist.Slet ikke -nogle gør andre gør ikke.Jeg kender mennesker som er opvokset i et religiøst hjem, som bliver atister.jeg har en af dem nemlig en svoger.hvis forældre var jehova-vidner.Han er meget vred på alt hvad der har med religion at gøre-jeg får ikke et ben til jorden hos ham,men vi omgås ikke, så er der ingen problemer der.Så er der en del som er opvokset i et ateistisk hjem-jeg har læst om mange forfattere som fortæller dette,men på et tidspunkt kommer de til troen,og i mange tilfælde sker det på samme måde som med mig, nemlig at man møder den person som er bestemt til at være vores ægtefælle. Men der er da også mange andre måder det sker på-nu var det lige dette der faldt mig ind.Kort sagt når tiden er inde så sker det.Jeg har prøve at forklare det kort, men det er et meget stort emne, som der skrives tykke bøger om.

m.v.h. Verner.

Kære Jesper.

Hvis du havde fulgt debatten i et stykke tid ville du vide, at jeg ikke er modstander af troen, specielt ikke den kristne tro. Tværtimod har et par gange anbefalet folk at holde fast ved deres tro, selv om jeg er ateist.

Vi har alle brug for et ståsted i tilværelsen. Nogle evner at skabe det selv gennem tankevirksomhed. Andre behøver en tro og et færdigsyet værdisæt. Begge dele kan være lige gode, sålænge de giver os fred i sindet og ikke medfører indskrænkninger i andres ret til at danne sig deres egen mening og ikke skader dem på nogen måde.

Du skyder langt forbi målet, når du opfatter ateisme som en frihed til at opføre sig dårligt overfor andre. Her er religionerne de største syndere, som vi tydeligt kan se det med islam i disse år.

Du kan ikke sætte ateisme og kristendom op som modsætninger, for ateisme er lige så varieret som det brogede verdensbillede med 5000 forskellige guder og med mindst lige så mange moralkodekser.

Det handler ikke om, hvad man tror på, men om hvordan man opfører sig. Jeg vurderer ikke mennesker efter hverken deres intelligens, uddannelse eller sociale position, men udelukkende efter deres behandling af deres medmennesker. Jeg har venner, der er lynende begavede og nogle der mildt sagt er temmelig enfoldige, men deres fællestræk er en positiv indstilling til livet og til andre mennesker.

Dårlige valg kommer ikke af dårlig samvittighed, men ens handlinger kan give dårlig samvittighed, hvis de strider imod de værdier for "korrekt" opførsel, som man har. Men hvis man ikke har andre værdier end "mig først", så får man heller ikke dårlig samvittighed over noget.

Det glæder mig for dig, at du er kommet ud af dit tidligere uføre. Kristendommen er et godt alternativ til ateisme, sålænge man ikke bruger troen til at slå andre i hovedet med. Den er først og fremmest en opfordring til kærlighed og forståelse og omsorg for de trængende. Det er det desværre langt fra alle kristne, der rigtigt har forstået.

Glem det med den straffende Gud. Han hører ikke hjemme i kristendommens betingelsesløse kærlighed og tilgivelse.

Mvh

Ole Bjørn

jesperbech:

Jeg vil påstå at kristne (eller religiøse) bruger deres gener på en alt i alt mere positiv måde en (korrektion: end ) ateister. Og at den mentalitet kan gøre at deres gener bliver ført videre over dem som ikke har de værdier.


Det kalder jeg en selvglad påstand.

Religiøse gener (værdiladede) overordnede ikke-religiøse gener (uden værdier).

Men sjovt nok, så har jesper 'snakket med nogle psykologer'.

Noget jeg har lagt mærke til, at ret så mange 'overkristne' har haft brug for.

Psykologhjælp. Måske har det noget med generne at gøre.

Jerry

----------------
Jeg har snakket med nogen psykologer,

...

Men det er ikke konstruktivt i længden. Jeg ved det, for det har jeg prøvet på de sidste 7-8 år, jeg er veluddannet ...

citat:
Psykologhjælp. Måske har det noget med generne at gøre


Kynisme. Måske har det noget med manglende kærlighed og isolation at gøre?

Jerry: Det kalder jeg en selvglad påstand.

Hvorfor er den selvglad, jeg er ikke kristen, men ateist. Eller rettere, de første 20 år af mit liv var jeg ateist, i dag kæmper jeg for at blive kristen, men må se i øjnene at mange af de tendenser jeg tilegende mig som ateist stadig er der. Jeg forsøger at sige tingene som de er.

Jerry: Religiøse gener (værdiladede) overordnede ikke-religiøse gener (uden værdier).

Værdier er noget man lærer fra sine omgivelser, ikke fra generne. Det var dem jeg mente. Der er givetvis nogen værdier som er indbygget i generne, men ikke alle. Nogen af dem læres, alt efter de rollemodeller man omgås. Social arv. Religiøse værdier er en del af social arv.

Jerry: Men sjovt nok, så har jesper 'snakket med nogle psykologer'.

Noget jeg har lagt mærke til, at ret så mange 'overkristne' har haft brug for.

Jeg havde brug for det fordi jeg var ateist. Undskyld hvis det ikke var klart. Jeg vil sige det var fordi jeg var over-ateistisk.

Jerry: Psykologhjælp. Måske har det noget med generne at gøre.

Hvad mener du? At der er et 'har brug for psykolog-hjælp'-gen i mig? Du er faneme et røvhul. Præcis som jeg var da jeg var ateist. Tag dine skrupeløse 'værdier' og gå et andet sted hen. Jeg gider ikke det pis mere.

Comprende, schmuck?

Jeg ville foretrække ikke at høre et ord mere fra dig, for jeg ved at det kun kan gå ned af bakke, men din stolthed (sikke noget, sikke noget) forhindrer dig jo nok i at lade være med at få det sidste ord.

Du tror du er smart, men dum som et dørbræt. Det smarteste du kan gøre er at lære nogen bedre etiske regler i samtale (inkluderer internet-chat) med andre.

Men som ateist, har du nok ikke engang overvejet det.

Det er din illusion af 'rigdom'. At vinde er vigtigere end venskab.

Det oser din poster af.

Bevis at jeg har taget fejl.