Men jeg er heller ikke særlig interesseret i synspunkterne fra de europæiske venstreorienterede, som tit forventer, at jeg som muslim skal spille offer-rollen og skyde skylden for alle vores problemer på højrefløjen, USA eller Israel. Nej, jeg har en meget større og mere personlig bekymring.

Jeg er ikke så bekymret for disse andre tilfælde af vold, fordi den primære målgruppe for muslimsk vold er andre muslimer i den muslimske verden.

Næsten hver uge bliver hundreder af muslimer blæst i stumper og stykker i Pakistan, Irak og Afghanistan. De hyppige demonstrationer i den muslimske verden har ikke til formal at gøre en ende på muslimers massakrer på andre muslimer, men derimod at kræve at ”verden” holder op med at fornærme muslimer.

For mig som muslim vil intet antal af danske tegninger eller hollandske film være mere fornærmende end de syv selvmordsangreb, der alene i de seneste tre uger har dræbt mindst 100 i Pakistan. Ingen kritik er så forfærdelig som de 600 mennesker, der er blevet dræbt af volden i Pakistan siden begyndelsen af året.

I Irak er selvmordsangreb så almindelige og kræver så mange liv, at de fleste nyhedsbureauer kun inkluderer dem med flest dødsfald i deres rapporter, som eksempelvis disse to fra Reuters:

Den 1. februar dræbte to kvindelige selvmordsbombere 99 mennesker på to populære dyremarkeder i Bagdad. Angrebet, som Al Qaeda blev beskyldt for, var det værste i byen i seks måneder.

Den 24. februar dræbte en selvmordsbomber, hvis mål var pilgrimme på vej til et af shiamuslimernes helligste ritualer i det sydlige Kerbala, 63 mennesker og sårede adskillige i Iskandariya.

Alligevel er det islamofobi, der er øverst på dagsordenen på Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC)’s topmøde i Senegal i denne uge.

Fornægtelse? Ikke bare en flod af det i mit egyptiske hjemland (ordspil mellem denial og The Nile, red.), men også blindhed over for de floder af muslimsk blod, der bliver udgydt andre steder.

Jeg forventer ikke oplyst selvkritik fra OIC. Det var på et møde i 2005, efter udgivelsen af de danske tegninger, at harmen mod Danmark blev fabrikeret og sendt ud over den muslimske verden – en perfekt lejlighed for enhver mulismsk diktator til at dreje opmærksomheden væk fra det hjemlige pres – og til islamistiske grupper, der gerne ville hejse islams banner.

Mindst 50 mennesker døde under demonstrationerne mod de danske tegninger i begyndelsen af 2006. De fleste - hvis ikke alle - var muslimer.

Hvis OIC virkelig har den muslimske verdens bedste på sinde, er det på høje tid at rydde dagsordenen for emner som Vesten og islamofobi og se indad i stedet for: Tilkendegive selvmordsbomberes mangel på moral én gang for alle. Findes der et mere presserende anliggende for Pakistan, Afghanistan og Irak i dag end de grusomme, ødelæggende og vedvarende angreb?

Selvmord er en alvorlig synd i islam. Men alligevel blev det forskruede våben legitimeret af religiøse ledere, så det kunne bruges imod israelerne. Det var ikke kun kernen af moderne muslimsk moral, de satte på spil her, de åbnede også en Pandoras æske af muligheder for ekstremistiske grupper i den muslimske verden. Hvor ironisk, at selvmordsbomber i dag næsten ikke figurerer i konflikten mellem palæstinenserne og Israel, men er blevet det foretrukne våben i konflikter mellem muslimer i den muslimske verden.

Islam har været her i mere end 1400 år og vil ikke forsvinde på grund af tegninger og film. Men det, der ryster min tro, er volden. Da jeg læste, at en muslim dræbte 68 pilgrimme, indrømmer jeg, at jeg spurgte mig selv, om jeg fortsat kan blive ved med at vedkende mig den samme tro som sådanne barbarer.

Men når jeg tænker på de værdier, som jeg holder så meget af ved min religion – medfølelse, social retfærdighed og hjælp til de svageste – står jeg alligevel fast på min tro.

Jeg nægter at overlade islam til barbarerne.

Mona Eltahawy er en New York-baseret journalist og kommentator, der har vundet adskillige priser. Hun holder også internationale forelæsninger om arabiske og muslimske emner.

Artiklen er distribueret af Agence Global og tilladelse til at bringe den skal indhentes fra bureauet.