Ricardt Riis |
17. marts 2008
PÅSKE: Jesus måtte dø, for at Gud derigennem kunne vise os, at han virker iblandt os gennem sit ord og sin ånd. Synspunkt af cand.theol. Ricardt Riis
Jeg er blevet bedt om at skrive om spørgsmålet: "Hvorfor skulle Jesus egentlig dø?" Nedenstående er mit forsøg på svar. Men spørgsmålet er så omfattende, at der kan skrives tykke bøger om det. Først vil jeg gøre opmærksom på, at Koranen nægter, at Jesus døde på korset. Set fra et historisk-videnskabeligt synspunkt er denne nægtelse det rene vrøvl. Men teologisk set er den interessant.
I sura 4,157 står der: [jøderne sagde] «Se, vi har drept Messias, Jesus, Marias sønn, Guds sendebud!» Men de drepte ham ikke, og de korsfestet ham ikke, men det fortonet seg slik for dem. De som er uenige om ham, er i tvil med hensyn til dette. De har ingen kunnskap om det, men følger formodninger. De har ikke drept ham med sikkerhet. Tvert imot, Gud har tatt ham til Seg. Gud er mektig, vis." (fra en norsk internetudgave af Koranen).
Dernæst vil jeg gentage, hvad jeg sagde for et halvt års tid siden, da jeg direkte blev spurgt om forskellen mellem en kristen og en muslimsk martyr: "Forskellen på en muslimsk martyr og en kristen ditto er hurtigt skitseret op. Den muslimske martyr er ude på at slå ihjel, den kristne finder sig i at blive slået ihjel." (Se
her). Begge dele viser forskellen mellem kristendom og islam.
Spørgsmålet er, hvordan det ene menneske kommer i kontakt med det andet. Det sker ved loven, hævder islam. Det dybeste forhold mellem to mennesker opstår, når de begge bøjer sig for loven. Det gælder i et ægteskab. Når begge parter har den fromme holdning til Gud, at de i lydighed mod hans lov retter sig efter hans forordninger, da opstår der det dybeste forhold mellem dem.
Nej, siger kristendommen, det dybeste forhold mellem to mennesker opstår, når de begge kommer til at nære tillid til hinanden. Når begge stoler umiddelbart på hinanden, når begge åbner sig i fortrolighed for hinanden og lader den anden se ind i det inderste hjerte, da er forholdet så dybt og inderligt, som det kan blive. Og denne inderlige kærlighed kan ikke udpensles med lovbestemmelser.
Hvis derfor det ene menneske skal meddele det andet menneske sandheden, da må det ske ved loven og ved den magt, der altid står bag loven, hævder islam. Derfor udbredte Muhammed sit budskab med magt, anderledes kunne den lov, Gud havde åbenbaret gennem ham, ikke udbredes og vinde fodfæste hos mennesker. Og derfor kræver Gud af sine tilhængere, at de ofrer livet i Guds kamp, for gennem dette offer at få andre til at bøje sig for Guds magt.
Nej, siger kristendommen, hvis det ene menneske skal meddele det andet menneske sandheden, må det ske ved kærlighedens magtafkald. Kun ved at afholde sig fra al magtanvendelse og lade ordet selv virke i den andens hjerte, kan sandheden meddeles. Og det betyder, at hvis den anden tror på lovens og magtens Gud, og derfor vil stræbe sandhedsvidnet efter livet, da må sandhedsvidnet, hvad enten det er Kristus selv eller én af hans efterfølgere, lade de andre slå sig ihjel.
At tro på Kristus er at tro på ordets magt. At tro på Kristi død og opstandelse er at tro på, at selv om ordet lyder uden nogen som helst magt bag, så kan det alligevel nå ind til den andens hjerte, ja, så kan det netop da og kun da nå ind til hjertet og blive modtaget i tro.
Koranen regner ligesom vi kristne med, at Jesus er Guds udsending. Men det var umuligt for Muhammed at forestille sig, at en udsending fra Gud skulle kunne virke igennem magtafkald, i sagtmodighed, i ydmyghed, i tjeneste. Derfor er det kun logisk, at han må ændre på den gængse kristne opfattelse af Jesus. Skal han være en profet á la Muhammed, kan han ikke være kommet af dage gennem en forsmædelig korsdød.
Og dog var det netop, hvad der skete: Jesus døde på korset. Og han måtte dø, for at Gud derigennem kunne vise os, at han virker iblandt os gennem sit ord og sin ånd. Netop når ordet lyder og ånden virker, kan der opstå et tillidsforhold mellem menneske og Gud og mellem mennesker indbyrdes. Det kan ikke tvinges frem. Det må fremstå i den fuldeste frihed. Kun da kan forholdet blive ægte.
Ricardt Riis, cand.theol.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk