En god artikkel af Anders Brønsted.Der er bare det ved det, at 95% af dem som er her på siden,de aner ikke hvad teosofi er for noget .Teosofien kan forklare mange ting.jeg indrømmer dog at den kan være noget tung at sætte sig ind i.Jeg går ind for teosofien,fordi den er en gren af åndsvidenskaben,og jeg vil gå så vidt som at sige enmeget stor gren,Den forklarer livet efter døden- reinkarnationen. og karmaloven.Jeg har gået ind for åndvidenskaben i 40 år, og befinder mig godt,men at blive forstået her--nej det er umuligt.God påske alle.
m.v.h. Verner.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Påsken i esoterisk perspektiv til din ven.
Påsken i esoterisk perspektiv
PÅSKE: I den esoteriske tradition fejres ved fuldmåne i Vædderens tegn den opstandne, levende Kristus, forklarer cand.mag. Anders Brønsted
I den kristne tradition fejrer vi i påsken Kristi opstandelse. For mange kristne årets højdepunkt og der hvor Kristi guddommelighed viser sig.
I den tradition, som fik sit moderne udtryk gennem teosofien og senere Alice Bailey og Lucille Cedercrans, og som bredt går under betegnelsen esoterisk visdom, er påsken også en betydningsfuld begivenhed, fordi den netop sætter Kristus på dagsordenen. Det vækker menneskers tro på noget større end sig selv og bringer forståelsen af, at døden ikke er endegyldig, ind i bevidstheden.
I den esoteriske tradition har vi 12 (enkelte gange 13) åndelige højdepunkter om året, nemlig meditationerne ved fuldmåne i de 12 stjernetegn, vi kender fra astrologien. Fuldmånen i Vædderen kaldes påskefesten og falder i år langfredag. Her fejres den opstandne, levende Kristus, alle menneskers lærer og det åndelige Hierarkis centrum. Han er personificeringen af Guds kærlighed.
Fuldmånen i Vædderen vil altid falde i påsken, da påskedag i den kristne tradition er den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fuldmånen i Vædderen markerer samtidig det åndelige års begyndelse – det åndelig nytår – da Vædderen er det første tegn i zodiakken og udgør sammen med de efterfølgende fuldmåner i Tyren og Tvillingerne de 3 store forårsfester, der sætter tonen for resten af året.
Annonce
De tolv fuldmånemeditationer udgør et sakramente for rytmisk, meditativ kontakt med Hierarkiet af åndelige Mestre. Er man åben over for tanken om den menneskelige bevidstheds udvikling igennem talrige inkarnationer, er det ikke svært at forestille sig, at denne udvikling for nogen er nået så vidt, at de har lært at udtrykke kærlighed og visdom på et niveau, man kunne kalde overmenneskelig. Buddha og Kristus er lysende eksempler på det og kaldes Mestre, fordi de mestrer at udfolde, hvad der er menneskeligt muligt og mere til.
I den tradition, som fik sit moderne udtryk gennem teosofien og senere Alice Bailey og Lucille Cedercrans, og som bredt går under betegnelsen esoterisk visdom, er påsken også en betydningsfuld begivenhed, fordi den netop sætter Kristus på dagsordenen. Det vækker menneskers tro på noget større end sig selv og bringer forståelsen af, at døden ikke er endegyldig, ind i bevidstheden.
I den esoteriske tradition har vi 12 (enkelte gange 13) åndelige højdepunkter om året, nemlig meditationerne ved fuldmåne i de 12 stjernetegn, vi kender fra astrologien. Fuldmånen i Vædderen kaldes påskefesten og falder i år langfredag. Her fejres den opstandne, levende Kristus, alle menneskers lærer og det åndelige Hierarkis centrum. Han er personificeringen af Guds kærlighed.
Fuldmånen i Vædderen vil altid falde i påsken, da påskedag i den kristne tradition er den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. Fuldmånen i Vædderen markerer samtidig det åndelige års begyndelse – det åndelig nytår – da Vædderen er det første tegn i zodiakken og udgør sammen med de efterfølgende fuldmåner i Tyren og Tvillingerne de 3 store forårsfester, der sætter tonen for resten af året.
I den esoteriske tradition tager vi forestillingen om Kristi Genkomst meget alvorligt. Vi kalder det Kristi Tilsynekomst for at markere, at Kristus ikke er passiv, død og borte, men blot befinder sig i og opererer fra en mere tilbagetrukket tilstand. Messias-skikkelsen er velkendt ikke bare i Jøde- og Kristendommen men kendes som Avatara i Hinduismen, Maitreya eller Bodhisattva i Buddhismen og Mahdiens genkomst hos muslimerne.
Fremkomsten af en Verdenslærer – i vesten kaldet Kristus – har alle muligheder for en verdensomspændende gennemslagskraft i vore dages globaliserede verden, hvor polariseret den end ser ud lige nu. Kristi opstandelse fulgte som bekendt efter Kristi død. Der er så mange mennesker af god vilje, som længes efter et budskab fyldt med kærlighed, visdom og kraft – et nyt grundlag at skabe en ny civilisation på. Ledere som Mikhail Gorbatjov, Nelson Mandela og Barack Obama vil sammen med mange andre store personligheder inden for alle civilisationens og kulturens grene bane vejen for en verden uden skel, for en verden præget af fred og velstand for de mange, for en verden inspireret af en ny verdenslærer.
Så nyd påskeferien, men husk at påsken også er en tid for eftertanke, fællesskab og håbet om en ny begyndelse!
Anders Brønsted, cand.mag og aktiv i Center for Livets Indre Dimensioner (tidligere Esoterisk Center Skandinavien)
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Åndsvidenskab
Betydning
Naturvidenskaben og åndsvidenskaben anvender principielt samme metode. Begge videnskaber er empiriske – det vil sige erfaringsbaserede. Naturvidenskaben er baseret på iagttagelse ved brug af sanserne … de fysiske sanser. Åndsvidenskaben er også baseret på iagttagelse ved brug af sanserne … de overfysiske sanser.
Og hvor er videnskaben så henne?
Betydning
Naturvidenskaben og åndsvidenskaben anvender principielt samme metode. Begge videnskaber er empiriske – det vil sige erfaringsbaserede. Naturvidenskaben er baseret på iagttagelse ved brug af sanserne … de fysiske sanser. Åndsvidenskaben er også baseret på iagttagelse ved brug af sanserne … de overfysiske sanser.
Og hvor er videnskaben så henne?
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Hej Avismand.Efter mine begreber, så er naturvidenskab og åndsvidenskab ikke det samme.Grunden til jeg skriver efter mine begreber,er den at jeg har ikke sat mig ind i hvad naturvidenskab er,jeg vil ikke som andre tale om noget jeg ikke har sat mig ind i.Sådan er jeg heller ikke.Derimod ved jeg hvad åndsvidenskab er.Men som vi så i t-v i aftes.Man kan ikke forklare åndelige ting på en fysisk måde,men det er jo ikke det samme som at sige at de usynlige kræfter ikke findes.De kan bare ikke forklares.For årh. siden disk. man om jorden var rund eller flad,og der var beviser både for og imod.Dem som sagde den var rund,var der ikke nogen der blev brændt-jeg husker det ikke.jeg var jo ikke så gammel den gang.Nå men den tid kom hvor videnskaben kom med den rette forklaring-så nu var de mennesker som havde hævdet den var rund helt normale.Der kunne skrives meget om dette,men måske I ved hvad jeg mener.Vi står overfor det samme skisma i dag bla.a om den åndelige verden eksistere eller.Der er bare den fprskel at nu bliver vi ikke brændt,nogle kommer måske på den lukkede afd. o.s.v.Nu har jeg prøvet at skære det ud i pap.God påske alle.
m.v.h. Verner.
m.v.h. Verner.
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
God artikel. Jeg ville sige at den esoteriske side af Påske er det som ligger i at fejre forårsjævndøgn. Og jeg mener at det har meget mere med Kristendommen at gøre end man umiddelbart tror.
Ca. 3000 f.Kr. lavede Sargon, hersker i Mesopotamien, statskalenderen til at starte med forårsjævndøgn. På dette tidspunkt af året er solen korsfæstet på ækvator og ekliptika. Det er den længe ventede dag hvor solen genopstår fra dødsriget under ækvator (de seks efterårs- og vintermåneder) og stiger til himmels på den anden side af ækvator. Det er det samme hvert år, hvor solen frelser menneskeheden fra mørket og døden, og igen bringer lys og liv til hele jorden nu hvor den har bekæmpet mørket og dagene er længere end nætterne. Og bringer på den måde evigt liv på jorden ved hvert år at genopstå/genfødes når den krydser ækvator ved forårsjævndøgn (og modsat ved efterårsjævndøgn).
Dengang for 3000 år siden befandt solen sig i tegnet Tyren og en tyr, ko eller offerkalv var meget vigtig for fejringen af det nye år (forårsjævndøgn)
Efter ca. 1500 år havde solen bevæget sig ud af tegnet Tyren (pga. jævndøgnenes præcession) og befandt sig nu i tegnet Vædderen de næste ca. 1500 år. Dvs. hver forårsjævndøgn når solen steg til himmels for at frelse os alle fra vinterens mørke og død, er den korsfæstet i tegnet Vædderen. Og en vædder/får/offerlam begyndte at erstatte de gamle Tyre/okseguder. Som ikke var populært blandt "Tyretilbederne" i Indien, men tilgengæld populært blandt Egypterne, hvis herskere og præster indførte Vædderen som symbol på Ammon og andre gudekoncepter. I jødedommen blæser de i Vædderhornet og når de holder Passah, Passover, når solen "passerer over" ækvator, ofres et lam ved forårsjævndøgn, som man jo samler blodet fra og spiser kødet.
Kristus er helt klart en allegorisk/antropomorfisk repræsentation af bla. disse oldtidskoncepter. Han er "lysets prins", født af månen og manifesteret i solen. Lyset over verden. Så efter min mening skal man ikke tro disse hedenske helligdage er stikimod Kristendommen. Tværtimod. Jesus er en fantastisk allegori om fornuft, lys, kærlighed, visdom osv. En allegori fortalt som historien om det himmelske lys som er jesus' pendant i himmelen (Maria himmelske pendant er månen, himmelens dronning, den guddommelige moder osv), solen og månen.
Så derfor er det meget naturligt at fejre Jesus' genopstandelse efter første fuldmåne efter jævndøgn. På soldagen, Guds søn-dag.
Ca. 3000 f.Kr. lavede Sargon, hersker i Mesopotamien, statskalenderen til at starte med forårsjævndøgn. På dette tidspunkt af året er solen korsfæstet på ækvator og ekliptika. Det er den længe ventede dag hvor solen genopstår fra dødsriget under ækvator (de seks efterårs- og vintermåneder) og stiger til himmels på den anden side af ækvator. Det er det samme hvert år, hvor solen frelser menneskeheden fra mørket og døden, og igen bringer lys og liv til hele jorden nu hvor den har bekæmpet mørket og dagene er længere end nætterne. Og bringer på den måde evigt liv på jorden ved hvert år at genopstå/genfødes når den krydser ækvator ved forårsjævndøgn (og modsat ved efterårsjævndøgn).
Dengang for 3000 år siden befandt solen sig i tegnet Tyren og en tyr, ko eller offerkalv var meget vigtig for fejringen af det nye år (forårsjævndøgn)
Efter ca. 1500 år havde solen bevæget sig ud af tegnet Tyren (pga. jævndøgnenes præcession) og befandt sig nu i tegnet Vædderen de næste ca. 1500 år. Dvs. hver forårsjævndøgn når solen steg til himmels for at frelse os alle fra vinterens mørke og død, er den korsfæstet i tegnet Vædderen. Og en vædder/får/offerlam begyndte at erstatte de gamle Tyre/okseguder. Som ikke var populært blandt "Tyretilbederne" i Indien, men tilgengæld populært blandt Egypterne, hvis herskere og præster indførte Vædderen som symbol på Ammon og andre gudekoncepter. I jødedommen blæser de i Vædderhornet og når de holder Passah, Passover, når solen "passerer over" ækvator, ofres et lam ved forårsjævndøgn, som man jo samler blodet fra og spiser kødet.
Kristus er helt klart en allegorisk/antropomorfisk repræsentation af bla. disse oldtidskoncepter. Han er "lysets prins", født af månen og manifesteret i solen. Lyset over verden. Så efter min mening skal man ikke tro disse hedenske helligdage er stikimod Kristendommen. Tværtimod. Jesus er en fantastisk allegori om fornuft, lys, kærlighed, visdom osv. En allegori fortalt som historien om det himmelske lys som er jesus' pendant i himmelen (Maria himmelske pendant er månen, himmelens dronning, den guddommelige moder osv), solen og månen.
Så derfor er det meget naturligt at fejre Jesus' genopstandelse efter første fuldmåne efter jævndøgn. På soldagen, Guds søn-dag.
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Jeg tror personligt kke der har fandtes en Jesus som ham fra evangelierne. Sikkert en viderebyggelse af en anden historie som muligvis er sand.
Jeg har sføli kun gæt, men hvis jeg må komme med et bud så skal denne anden historie muligvis findes et eller andet sted omkring Joshua ben Pandira og/eller Essenernes "retfærdighedens læremester" som blev henrettet. Eller den generelle forestilling om tilbagekomsten af "frelseren" som efter Essenernes mening ville være Joshua ben Nun, Moses' arvtager der ledte Israels Børn ind i det Hellige Land. Som altså ville vende tilbage fra de døde i form af den frelser som Esajas og co. snakker om og give Israel tilbage til "Israels Børn"(Essenerne) som han havde gjort det for 1000 år siden. Joshua ben Nun betyder "Jesus, søn af Fisk" hvilket eventuelt ville forklare Jesus' fiskesymbolik.
Og måske troede Essenerne, som var ekstremt astrologisk orienteret på alle punkter, på netop dette specifikke frelserscenarie fordi man på det tidspunkt var lige midt i at træde ind i en ny astrologisk tidsalder, Fisken. Måske er der noget om det, måske ikke. Jeg ved det ikke, men jeg tror det umiddelbart.
Jeg har sføli kun gæt, men hvis jeg må komme med et bud så skal denne anden historie muligvis findes et eller andet sted omkring Joshua ben Pandira og/eller Essenernes "retfærdighedens læremester" som blev henrettet. Eller den generelle forestilling om tilbagekomsten af "frelseren" som efter Essenernes mening ville være Joshua ben Nun, Moses' arvtager der ledte Israels Børn ind i det Hellige Land. Som altså ville vende tilbage fra de døde i form af den frelser som Esajas og co. snakker om og give Israel tilbage til "Israels Børn"(Essenerne) som han havde gjort det for 1000 år siden. Joshua ben Nun betyder "Jesus, søn af Fisk" hvilket eventuelt ville forklare Jesus' fiskesymbolik.
Og måske troede Essenerne, som var ekstremt astrologisk orienteret på alle punkter, på netop dette specifikke frelserscenarie fordi man på det tidspunkt var lige midt i at træde ind i en ny astrologisk tidsalder, Fisken. Måske er der noget om det, måske ikke. Jeg ved det ikke, men jeg tror det umiddelbart.
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Som du selv siger brygger menneskene mange historier sammen. Derfor er jeg overbevist om at Jesus har levet. Hans ord skinner klart igennem.
Der er ingen af dem, historiefortællerne, som er i stand til at opfinde hans ord.
Netop fordi de ikke ved hvad Han taler om, er det ikke muligt for dem at konstruere den historie.
En dag vil vi mennesker måske forlade tankens og fantasiens verden og lære at elske livet selv lige så meget som eventyrene.
Der er ingen af dem, historiefortællerne, som er i stand til at opfinde hans ord.
Netop fordi de ikke ved hvad Han taler om, er det ikke muligt for dem at konstruere den historie.
En dag vil vi mennesker måske forlade tankens og fantasiens verden og lære at elske livet selv lige så meget som eventyrene.
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Hej Kapivar.Velkommen.Jeg ser at du ligesom mig er int i astrologi.Der er ikke mange her som forstår den slags,så det er et emne som jeg sjældendt berører.Jeg kan fortælle dig at jeg er født 28041929-Mit fødselstal er tværsum 1,som er solen.Jeg er født på en søndag som er 1 er solen.Hvis jeg nu havde været løve så havde det været endnu bedre,men jeg er tyr.Jeg håber vi kan få en lille snak om disse ting. På forhånd tak.Kan du have en god påske Kapivar.
m.v.h. Verner.
m.v.h. Verner.
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
Kære Kapivar.
Det er interessante oplysninger og betragtninger, du fremkommer med. Om Krisus så i fuldt omfang skal betragtes som en allegorisk/antropomorfisk repræsentation af visse oldtidskoncepter har jeg ingen forudsætninger for at sige noget nærmere om. Selv hælder jeg mest til den opfattelse, at der bag evangeliernes beretninger om Jesus af Nazareth skjuler sig en historisk person, der faktisk har levet.
Omkring denne historiske kerneperson, som vi véd lidet eller intet om, er der så opstået en religiøs folklore af mytologisk beskaffenhed. Jeg har linket til to indlæg. Det første link omtaler begyndelsen til Johannes Evangeliet, som så at sige findes ordret i langt ældre sanskrit litteratur:
http://tidligeredebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=viden&Number=133873&page=&view=&sb=&o=&vc=1
Det andet link, som er en længere historie, påviser en tematisk overensstemmelse, nemlig dette at tage døden på sig i andres sted, mellem den buddhistske canon og Kristendommen.
http://tidligeredebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=bud&Number=46542&page=&view=&sb=&o=
Ligesom du peger på de kulturelle forbindelser mellem folket Israel og Mesopotamien, vil jeg påpege den ret omfattende kulturudveksling mellem Indien og det hellenske område i århundrederne før vor tidsregning.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
Det er interessante oplysninger og betragtninger, du fremkommer med. Om Krisus så i fuldt omfang skal betragtes som en allegorisk/antropomorfisk repræsentation af visse oldtidskoncepter har jeg ingen forudsætninger for at sige noget nærmere om. Selv hælder jeg mest til den opfattelse, at der bag evangeliernes beretninger om Jesus af Nazareth skjuler sig en historisk person, der faktisk har levet.
Omkring denne historiske kerneperson, som vi véd lidet eller intet om, er der så opstået en religiøs folklore af mytologisk beskaffenhed. Jeg har linket til to indlæg. Det første link omtaler begyndelsen til Johannes Evangeliet, som så at sige findes ordret i langt ældre sanskrit litteratur:
http://tidligeredebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=viden&Number=133873&page=&view=&sb=&o=&vc=1
Det andet link, som er en længere historie, påviser en tematisk overensstemmelse, nemlig dette at tage døden på sig i andres sted, mellem den buddhistske canon og Kristendommen.
http://tidligeredebat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=bud&Number=46542&page=&view=&sb=&o=
Ligesom du peger på de kulturelle forbindelser mellem folket Israel og Mesopotamien, vil jeg påpege den ret omfattende kulturudveksling mellem Indien og det hellenske område i århundrederne før vor tidsregning.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
Læs artiklen bag debatten her: Påsken i esoterisk perspektiv
citat:
En dag vil vi mennesker måske forlade tankens og fantasiens verden og lære at elske livet selv lige så meget som eventyrene.
Vel sagt.
Hej Verner, jeg er meget interesseret i hvordan astronomi og astrologi spillede ind på de gamle religioner og jeg tror det har spillet en meget stor rolle i den religiøse verdensforståelse hos de fleste kulturer. Jeg tror min fødseltværsum er 4 men jeg aner desværre intet om astrologi i sig selv!
Hej Kræn-P, det religionshistoriske aspekt finder jeg fascinerende, specielt på visse områder. Meget interessante indlæg synes jeg.
Johannesevangeliet er en vigtig nøgle, tror jeg, til at forstå den historiske Kristendom. Jeg ville argumentere for at YHWH er blevet til Platon's "det Gode" i Kristendommen, mere eller mindre direkte. Og at Jesus er en legemliggørelse af Helligånden (Ordet/Logos) som er Platon's "tilstedeværelsen af det Gode" anvendt på "Guds Ord" og "Guds Ånd" fra GT ("shekinah"). Jeg tror Philo er hovedlinket i denne sammenhæng mellem det græske og jødiske.
Det er interessant med Østens inflydelse på det hele gennem tiderne og efter Alexander den Store. Jeg kunne forestille mig der har været mange af Østens gamle skrifter i biblioteket i Alexandria, byen som mange af de tidligste NT skrifter efter min mening ser ud til at komme fra.
En dag vil vi mennesker måske forlade tankens og fantasiens verden og lære at elske livet selv lige så meget som eventyrene.
Vel sagt.
Hej Verner, jeg er meget interesseret i hvordan astronomi og astrologi spillede ind på de gamle religioner og jeg tror det har spillet en meget stor rolle i den religiøse verdensforståelse hos de fleste kulturer. Jeg tror min fødseltværsum er 4 men jeg aner desværre intet om astrologi i sig selv!
Hej Kræn-P, det religionshistoriske aspekt finder jeg fascinerende, specielt på visse områder. Meget interessante indlæg synes jeg.
Johannesevangeliet er en vigtig nøgle, tror jeg, til at forstå den historiske Kristendom. Jeg ville argumentere for at YHWH er blevet til Platon's "det Gode" i Kristendommen, mere eller mindre direkte. Og at Jesus er en legemliggørelse af Helligånden (Ordet/Logos) som er Platon's "tilstedeværelsen af det Gode" anvendt på "Guds Ord" og "Guds Ånd" fra GT ("shekinah"). Jeg tror Philo er hovedlinket i denne sammenhæng mellem det græske og jødiske.
Det er interessant med Østens inflydelse på det hele gennem tiderne og efter Alexander den Store. Jeg kunne forestille mig der har været mange af Østens gamle skrifter i biblioteket i Alexandria, byen som mange af de tidligste NT skrifter efter min mening ser ud til at komme fra.
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce