I Mellemøsten sker det, at kristne bliver genstand for angreb fra pøbelen, ofte ophidsede af islamiske ekstremistgrupper, og hvis en muslim i den del af verden går over til kristendommen, må vedkommende indstille sig på arrestation, fængsel, tortur og, i visse tilfælde, dødsstraf. I Israel må jøder, der går over til kristendommen, som minimum regne med at deres familie vil slå hånden af dem, og hvis fanatiske grupper får fat i dem, at de bliver fysisk angrebet. Samme holdning findes til konvertitter fra flertalsreligionen mange steder i verden.

I England var det i kølvandet på studenteroprøret i 1968 yderst vanskeligt for kristne at komme til orde uden at blive lagt for had og hånet, og lidt på samme måde har det også været i Danmark i en del år, ja, der er stadig venstreorienterede kredse, hvor man har vanskeligt ved at acceptere folk der er engagerede kristne. Det kunne man læse om i Kristeligt Dagblads store interview med Bente Hansen i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Hvad angår løgn og bagvaskelse, så er det netop det som Kirken er udsat for i bl.a. Burma, hvor der - tilsyneladende med støtte fra regeringen - foregår en regulær disinformationskampagne mod kristne.

Selv om Kirken i Danmark ikke er udsat for forfølgelse, skal vi holde os for øje, at Kirken er Kristi Legeme, og alle kristne er lemmer på dette legeme, og når et af lemmerne lider, lider de andre med, ifølge apostelen Paulus. Derfor må kristne i Danmark til alle tider være bevidst om at deres brødre og søstre i troen i andre dele af verden lider for deres kristne tros skyld. Denne med-liden kan give sig udtryk i, at vi beder for de forfulgte i kirken (det bør vi gøre hver søndag!), at vi protesterer over forfølgelserne til myndigheder, regeringer, FN-organer, og at vi hjælper dem af de forfulgte som vi kan hjælpe, evt. ved at skrive opmuntrende breve til kristne samvittighedsfanger og deres familier eller ligefrem sender materiel hjælp hvor det er muligt.

På spørgsmålet om hvorvidt Kirkens budskab er tandløst, kan jeg kun svare, at Kirkens budskab først og fremmest er at finde i Bibelens vidnesbyrd, og det er bestemt ikke tandløst. Selv blev jeg kristen pga. vidnesbyrdet fra en præst, der havde siddet i fængsel for sin tro i mindst 13 år, og hans budskab var bestemt ikke tandløst!

Med venlig hilsen

Henrik Ertner Rasmussen, generalsekretær i Dansk Europamission