Kristine Glerup |
9. marts 2008
De uuddannede indiske kvinder har lettest ved at forstå den tantra-tradtion, der gør op med traditionelle kønsroller
- Historierne fra
Mahabharata er indviklede og lange.
Alligevel kender alle hinduer myten om
yoginien (den kvindelige yogi), der lærte guden
Krishna den rette vej. Eller myten om gudinden
Sita, der fik guden
Hanuman til at love, at han aldrig ville gengælde ondt med ondt, siger forfatter og forsker Madhu Khanna til
Hinduism Today.
- Så længe myterne er en naturlig del af kvindernes verden, er det nemt at distancere sig fra den mandsdominerede hindistiske tradition. Når myterne ikke længere er en del af dagliglivet, er vejen væk fra den dominerende tradition paradoksalt nok længere, hævder Khanna.
Hun påpeger, at mainstream hinduisme lærer kvinder, at de er urene og at deres ægtemand er deres herre. De dominerende traditioner opfatter kvindens ydmyghed overfor manden som det perfekte billede på mennesket forhold til det guddommelige.
Den hinduistiske
tantra-tradition derimod fremhæver de myter i hinduismen, der ser kvinden som ikkevoldelig, sanselig og moderlig. De to traditioner lever side om side i Indien, selvom tantra-traditionen ofte bliver betragtet som hinduismens svar på sort magi.
- Især kvinder på landet, der lever i traditionelle landsbysamfund, identificerer sig med den tantriske tradition, og forstår umiddelbart, at kvindelighed er en universel styrke. Kvindernes religiøse forståelse af sig selv som livgivere og beskyttere ligger dybt i dem.
- Men moderne indiske storbykvinder er nødt til at læse et langt analyserende værk, for at forstå, at de ikke er manden underlegne, sådan som den dominerende hinduistiske tradition påstår, siger Khanna.
- Religionen giver de kvinder, der lever traditionelt, en direkte adgang til en positiv forståelse af sig selv, konkluderer Khanna.
Ideen om
tantra findes i flere asiatiske religioner, blandt andet buddhisme og jainisme.