Fitna må anses for en ren anti-muslimsk propagandafilm på højde med de film, nazisterne producerede i 1930erne, skriver Lone Skov Al Awssi
Filmen "Fitna", som i månedsvis har været omdiskuteret og frygtet for at ville forværre den allerede "kolde krig " mellem den vestlige, kristne verden og den mellemøstlige/muslimske, kan nu ses på Internettet. Filmen svælger i klip fra terrorangrebene i New York, Madrid og London og sætter lighedstegn mellem Al Qaidas kriminalitet og alle muslimer og islam.
Fitna må anses for en ren anti-muslimsk propagandafilm på højde med de film, nazisterne i 1930erne producerede. Den nazistiske propaganda gik ud på at vise jøden som ond, fanatisk og i gang med undergravende virksomhed mod det tyske rige. I mange film tegnede nazisterne et unuanceret, fordrejet og ondt billede af "jødens" hæslige egenskaber mod "arierens" ædle menneskelighed. Det samme gør Wilders, dog med den forskel, at han gør det uden det talent, som især Leni Rienstahls film trods det onde budskab havde.
Filmen viser mange blodige scener af henrettelser og også det berømte billede af den døde amerikanske soldat , som blev slæbt gennem Mogadishus gader. De klip gør ikke det store indtryk, alle med den mindste smule intellektuelle kapacitet må sige sig selv, at de samme klip kunne laves af enkelte amerikanske soldaters brutalitet i f.eks. Irak.
Ligeledes er scenerne med de muslimske børn, som udtaler at "jøder er aber og dyr" ikke overraskende. Fanatisme og racisme blandt voksne overføres til børn, som ellers uden voksen påvirkning er totalt "farveblinde" når det kommer til andre børns farve, kultur og religion.
Racisme gives fra forældre til børn, et fænomen jeg personligt har oplevet også i Danmark.
Der er lavet udmærkede Hollywoodfilm om det emne, jeg kan varmt anbefale Costa Gavras film "Betrayed" med Debra Winger og Tom Berenger i hovedrollerne. Her er raceismen og fanatismen rettet mod både jøder og sorte i USA, der er stærke scener med børn hjernevasket til at tro på de mest hæslige historier om "fjenden".
Nej – det værste i Wilders film er såmænd ikke blodet, Koran- recitationerne taget helt ud af sammenhæng eller den ulækre følelsesporno, nej, det er den scene, hvor nogle mænd i officielle hollandske uniformer går ind i en moske og tager skoene af for at bede, alt imens kameraet fokuserer på deres emblemer på jakkerne. Der er vel tale om politifolk, toldere, parkeringsvagter, hollandske borgere med almindelige jobs, med almindelige liv, som altså også er muslimer. Her er filmen rigtig ulækker, fordi den implicit vil fortælle os, at disse borgere ikke skal accepteres, at de ikke høre til, at de er i gang med at tage magten i vores samfund og derfor skal diskrimineres.
Alle, der kæmper mod religiøs fanatisme og slås for den vellykkede integration og sameksistens i samfund baseret på demokrati, bør tage afstand fra filmen. Alene på grund af filmens racisme, ikke fordi den krænker islam, ikke fordi den sårer muslimer og da slet ikke fordi den ikke blev forbudt og nægtet offentliggørelse.
Der er racisme og fanatisme på begge sider – hos de yderliggående imamer, hvis formørkede udtalelser filmen viser mange klip fra, og fra Wilders selv. Han har vist os, hvor han står, nemlig side om side med tidernes skiftende propagandister. Vi andre skal såmænd bare stå fast på hans ret til at vise filmen, hvor hæslig den end er og samtidig sige – det var en skam, den bidrager ikke med noget brugbart, glem den og arbejd videre mod et samfund med plads til os alle.
Lone Skov Al Awssi er formand for foreningen Pornofrit Miljø. Har arbejdet politisk i Konservativt Folkeparti som folketingskandidat og kommunalpolitiker. Katolik og gift med en muslimsk mand fra Irak. Læs hendes blog
her