Når nogle oversættelser skriver "ny pagt," skyldes det afsmitning fra Lukas' og Paulus' versioner af nadverindstiftelsen, skriver lektor Kasper Bro Larsen
Spørgsmål:For nogen tid siden anskaffede mig den "Den Nye Aftale" og har således
moret mig lidt med at sammenligne dennes tekst med den autoriserede
oversættelse. Her er jeg dog ét sted blevet forvirret. Det drejer sig om
Mattæus 26:28, hvor Jesus i Den Nye Aftale siger: "Det er mit blod. Jeg skal slås ihjel for mange menneskers skyld, og med mit blod indstifter Gud en NY aftale der gør det muligt at få tilgivelse for det man har gjort forkert."
I den autoriserede oversættelse hedder det imidlertid:
"Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes
forladelse." Bemærk, der er ikke i den autoriserede oversættelse tale om en "ny" pagt, men blot om en pagt. Så slog jeg op i oversættelse fra 1948, og her er teksten næsten den samme: "Thi dette er mit blod, pagtsblodet, som udgydes for mange til syndernes forladelse." Stadig ikke nogen ny pagt.
Og så har jeg en gammel bibel stående på hylden med gotiske bogstaver. Det er oversættelsen fra 1819: "Thi dette er mit Blod, det NYE Testamentes, hvilket udgydes for Mange til Syndernes Forladelse." Og her er pagten ny, selvom der så i den gamle tekst fra 1819 tales om et testamente, men det er jo den samme ting. Og så kom jeg i tanke om, at jeg på hylden også har den engelske King James version stående, som jeg nu aldrig har mere end blot bladret lidt i. Her står der: "For this is my blood of the NEW testament, which is shed for many for the remission of sins."
Altså, er der tale om en ny pagt hos Mattæus? Forekommer ordet "ny" i den oldgræske tekst?
Med venlig hilsen
Karsten
Svar: Kære Karsten
Oversættelsernes forskellighed kan primært forklares ud fra, at de antikke håndskrifter ikke er enige om ordlyden. Nogle manuskripter skriver "ny pagt," andre bare "pagt." Hvilken version er så den oprindelige i Matthæusevangeliet? Ja, da det er svært at forestille sig, at der skulle være nogen grund til at tage ordet "ny" ud af Matthæusevangeliet, må vi formode, at den korte version er den ældste - i hvert fald i Matthæusoverleveringen (jf. Mark 14,24). Når nogle manuskripter har indsat ordet "ny" og skriver "ny pagt," skyldes det derfor sikkert afsmitning fra Lukas' og Paulus' versioner af nadverindstiftelsen, hvor vi netop finder udtrykket "den ny pagt" (Luk 22,20; 1 Kor 11,25).
Tanken om en ny pagt går i øvrigt tilbage til profeten Jeremias (Jer 31,31-34). Jeremias forestillede sig, at Gud ville indstifte en ny pagt med sit folk i stedet for den gamle Sinaipagt, en ny pagt, hvor Loven ikke længere stod skrevet på stentavler, men i menneskers hjerter, så de af egen drift levede efter Guds vilje. I jødedommen på Jesu tid var der flere religiøse bevægelser, der anså sig selv som legemliggørelsen af denne vision. F.eks. bruges udtrykket som selvbetegnelse i Damaskusdokumentet 6,19 - et skrift man bl.a. har fundet i Qumran-hulerne ved Det Døde Hav.
Hos de kristne hørte det også med til selvforståelsen, at man repræsenterede den nye aftale mellem Gud og mennesker, og det endte endda med, at den skriftsamling, der forener de kristne trossamfund i dag, kom til at bære dette navn: Det Nye Testamente.
Med venlig hilsen
Kasper Bro Larsen, lektor