Spørgsmål:

Hvordan er islams syn på sygdom?

Svar:

Islam påbyder at tilse den syge og være hos denne som en trøst og lettelse i modgangen. Samtidig skal det også siges, at islam anbefaler at respektere, når den syge ønsker at blive ladt alene.

Sygdom er en del af naturens gang. Som regel er den et resultat af en mangel fra menneskets side. Enten har man været skødesløs (enten på individuelt plan eller globalt plan), eller også har mennesket endnu ikke udviklet forståelse til at kende kuren for det pågældende onde. Det berettes i en hadith, at 'alt har en kur, undtagen døden'. Det vil sige, at det blot er overladt til mennesket at opdage kuren. Det er således ved Guds nåde, som har skænket kuren til alt, at man bliver rask.

Samtidig gøres det klart i islam, at alt som er skabt, har fordele. Der findes ikke dårlige skabelser, kun forkert brug. Eksempelvis er slangegift, som de fleste ved, utrolig skadeligt, men benyttet på den rigtige måde også meget gavnligt. Altså er det overladt til mennesket at udvikle sig og lære at bruge alt til sin fordel og derved formindske sygdom.

Det skal også bemærkes, at sygdom heller ikke er knyttet til om man er retskaffen eller ej. Ej heller har Gud lovet nogen særbehandling til de retskafne i denne henseende. De retskafne bliver ofre for sygdom ligesom alle andre. Dog er der gode nyheder til de retskafne, som er udholdende i deres modgang. Disse vil i bytte opnå tilgivelse for deres synder og i sidste ende paradiset. Der er en hadith, som siger, at ingen troende bliver syg/oplever smerte, uden at Gud fratager nogle af vedkommendes synder i bytte – om det så bare er en torn i foden. Ligeledes er der forskellige traditioner, der beretter om at blinde, epileptikere, forældre hvis børn dør, o.lign., er lovet paradis for deres udholdenhed.

Nogle er født med visse handikap, hvilket kan virke uretfærdigt for den pågældende eller de nærmeste. Her minder islam om, at Guds veje er uransaglige og måske er det, som virker negativt, et middel til at opnå det bedre i sidste ende. For eksempel kan et handikappet barn blive et middel til at udvikle ikke bare sin egen, men også forældrenes personlighed og samtidig give dem paradiset i bytte for at de passer barnet.

Det anbefales i islam, at man ikke beklager sig over sin sygdom, men har tillid til Gud. På denne måde undgår man også mange af de følgevirkninger, som måtte være i form af stress, depression o.lign.

Naimatullah Basharat, imam