spiller det så roll om man er jomfru? når du siger at i lever i det nye år hundre?

Der er vist ingen, der gider høre mere om Koraner og mødomme her på dette debatforum.

Bli' os fra livet med dit ukristelige vås!

Ærbødigst

Ipso Facto




---------------
Den ubesmittede undfangelse af Jesus: Maria er den evige jomfru, "semper virgo", og hun er selv undfanget ubesmittet. Allerede ved sin indtræden i verden skyede gudsmoderen seksualitetens besmittelse. Dette er det sande kristne undfangelses- og fødselsmirakel som muliggjorde Kristus frelsergerning på Jord.

Med forlov. Der er også en enkelt bruger, jeg meget gerne ville slippe for her i debatten.

Ipso Facto:
Et hjerteligt 'VELKOMMEN' til Ipso Facto, som har været om ad 'Kabbalis', 'Gator' og nu 'Facto Ipso', før den sande debattør var hjemme igen!

Tak for din velkomsthilsen dot!

Den sande debattør og menneske har skam været der hele tiden, for jeg er "a man for all seasons"
- et skuespil, der handler om den samvittighedsfulde og principfaste Thomas More, i hvis stolte skikkelse jeg også har hjemsøgt debatten.

Det er faktisk både spændende og udfordrende ved et bevidst valg, frit at kunne udvælge delaspekter af ens karakter, blæse livsånde i figuren og lade dette nyfødte menneske træde ind i debatlivets drama og maskerade.

Det er samme problematik som kommer til udtryk i forestillingen om treenigheden. Gud er tre og dog een.

Måske burde vi fortsætte den "seriøse" debat om socialismens lyksagligheder, så jeg kan udfinde dine grundholdninger. Faktisk aner jeg intet om, hvad du holder for sandt, men jeg har spekuleret over, om ovariet skulle være din bedre, eller rettere nedre halvdel, eller om der blot er tale om to sjæle og een dum tanke?

Hilsen

Ipso Facto



---------
The title reflects 20th century agnostic playwright Robert Bolt’s portrayal of More as the ultimate man of conscience. As one who remains true to himself and his beliefs under all circumstances and at all times, despite external pressure or influence, More represents "a man for all seasons". Bolt borrowed the title from Robert Whittington, a contemporary of More, who in 1520 wrote of him:

"More is a man of an angel's wit and singular learning. I know not his fellow. For where is the man of that gentleness, lowliness and affability? And, as time requireth, a man of marvelous mirth and pastimes, and sometime of as sad gravity. A man for all seasons".

Nu ikke så knibsk lille Carmencita!


Jeg har det lige modsat. Det er debattører med helt uantagelige og provokerende holdninger som skaber de udfordringer som får os til at strenge os an og producere gode modargumenter og derigennem kan vi i fællesskab nærme os sandheden.

Da ingen er tvunget til at læse indlæg af debattører de af en eller anden grund ikke bryder sig om, og langt mindre ligefrem svare sådanne "provokatører", har jeg vanskeligt ved at se problemet.

Ånden vokser når der er dissens. Enighed gør ikke stærk, men dum. At dette er sandt viser et hurtigt blik på verdenshistorien jo tydeligt. Absolutte sandheder som ikke kan begrundes, men som må tros, hvad enten det er i religionernes dogmer eller i de verdslige absolutiske ideologier som f.eks. marxismen-leninismen og nationalsocialismen, forsøger at spærre den frie ånd inde i et fængsel. Dette fører altid til rene åndelige og moralske katastrofer, hvor ofrenes antal er legio. Til drab på millioner af individer som dogmatikken eller ideologien definerer som "forkerte mennesker".

Tror Carmencita, at der findes "forkerte mennesker"?



Hilsen

Ipso Facto

citat:

Tror Carmencita, at der findes "forkerte mennesker"?






En bruger er ikke helt det samme som et menneske. Det må DU af alle vide.

Man kan godt komme ud for en bruger, hvis ego er så stort, at det dominerer debatten.


citat:

Da ingen er tvunget til at læse indlæg af debattører de af en eller anden grund ikke bryder sig om, og langt mindre ligefrem svare sådanne "provokatører", har jeg vanskeligt ved at se problemet.




Nej, det kan du ikke se.

Kære Carmencita!


Selv om det nogle gange godt nok kan føles som om, at debatten er invaderet af en sværm af ekstraterritoriale aliens eller blot helt almindelige robotter, så overrasker Carmencitas svar mig nu en del:

"En bruger er ikke helt det samme som et menneske. Det må DU af alle vide.

Man kan godt komme ud for en bruger, hvis ego er så stort, at det dominerer debatten."


Bortset fra, at begrundelsen indeholder en selvrefererende påstand, så er den også besynderlig derved, at det forudsættes, at jeg skulle kende svaret på det spørgsmål jeg stillede Carmencita. Altså, at jeg blot diskuterer på skrømt.

Det gør jeg selvfølgelig ikke, og det uanset at min udelukkelse fra debatten i en periode har inspireret mig til at anvende en række andre debatnavne, også i håbet om, at kunne fremprovokere mere fordomsfrie diskussioner, når opponenten ikke ved, at det er den notorisk berygtede Ipso Facto,
de debatterer med.

Tror du ikke Carmencita, at du sammenroder begreber som "ego" og "dominans" med den implicitte fordring, som enhver debat stiller: at man bør kunne argumentere rimeligt konsistent for det man holder for sandt, hvis man skal overbevise andre end en selv?

Debat er ikke BLÅ STUE
og klappekage med andre, som alle klapper i takt, men det er den frie brydning af synspunkter - åndelige kampe med en selv og andre, for at nå videre i personlig erkendelse ved at lære af hinandens erfaringer.

Robotmenneskene er jo netop sådanne som er spærret inde i et fængsel af dogmer eller ideologier, eller selvpålagte begrænsninger, som f.eks. har øjnene stift rettet mod Guds Himmel og hverken opdager hverdagens små mirakler eller forundres over det store mirakel, at vi overhovedet kan beskrive verden og gøre os forestillinger om en almægtig skabergud, som altings ophav og urgrund.

Det står nok ikke så slemt fat med dig, som det umiddelbart kunne tage sig ud. For det er jo ingen anden end dig selv, som her spiller et fordækt dobbeltspil, ved overhovedet at besvare mit indlæg. Hvilket du jo ikke behøvede.

Jeg har gennem det meste af de 12 år jeg har debatteret på internetdebatter kæmpet med åben hjelm og pande, ved at oplyse mit borgerlige navn. At jeg på et tidspunkt, da da jeg sammen med flere andre kritikere af POL-debatten blev udelukket, og derfor var nødsaget til at debattere under ipso-pseudonymet, skyldtes således ikke mit eget frie valg. Det var påtvunget af ydre omstændigheder uden for min kontrol. Og det samme gentog sig så her på religionsdebatten for nogle måneder siden.

Selv i betragtning af, at "robotmennesker" har vanskeligt ved at klare sig i en diskussion på lige betingelser med autonomt tænkende og vidende personer som undertegnede, og derfor ofte tyer til rene persontilsvininger, for at score et billigt point hos de andre robotmennesker, eller bringer noget smuds frem fra ens fortid, hvilket er muligt fordi man netop ikke skjuler sig bag en maske, lægger jeg ikke skjul på hverken min fortid eller mit borgerlige navn. Enhver der henvender sig på PB kan få det oplyst.

Til sidst et godt råd: Prøv dog for din egen skyld Carmencita, at få bedre sammenhæng mellem følelser og rationelle tanker. Det ville glæde mig, hvis det lykkes for dig.

Hilsen

Ipso Facto

Det er utroligt meget, du kan få ud af mit indlæg, som var på sølle tre linjer.

Til dit indlæg (Gab !) har jeg kun den kommentar, at jeg intet kender til din fortid her på debatten, og det rager mig ærlig talt en hujende fis.

Kære Carmencita!


Tak for den centrale oplysning dit svar indeholder, som trods den smudsige indpakning dog glædede mig:

"Til dit indlæg (Gab !) har jeg kun den kommentar, at jeg intet kender til din fortid her på debatten, og det rager mig ærlig talt en hujende fis."


Men hvorfor dog et sådant selvhad udtrykt i et rendestenssprog?

Tænk hvor lidt det koster, at behandle andre venligt eller kærligt, eller som man selv ønsker at blive behandlet. Derved kan man måske sprede mere glæde omkring sig. Men det forudsætter selvfølgelig, at man først elsker sig selv, og at andre også gør det, for ellers kan man ikke elske eller respektere andre. Så bliver "den anden" blot ens sten i skoen eller som en byld i røven på cykel over en tilfrossen pløjemark, for nu at anvende din egen sprogtone.
Netop noget, som ikke rager en en hujende fis!

Vend dog tilbage til troen på livet, så kommer glæden og kærligheden helt af sig selv. Jeg vil ønske for dig, at du kommer til at opleve et sådant mirakel, men du trænger nok til både et skub i ryggen og en fremstrakt hånd for atter at kunne kravle op i lyset.

Kærlige hilsner

Ipso Facto