Indføring

10 vigtigste ting om Jehovas Vidner

Den rituelle dåb i Jehovas Vidner sker efter mange års oplæring ved fuldstændig neddykning i et bassin. Foto: Thorkild Amdi.

Hvordan forholder Jehovas Vidner sig til oprindelsen? Hvordan er hierarkiet? Og hvad er deres syn på treenigheden? Få de væsentligste fakta om Jehovas Vidner her

1. Hvordan opstod Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner blev stiftet af den amerikanske forretningsmand og prædikant Charles Taze Russell (1852-1916) i 1881. Organisationen er udsprunget af kristendommen, men regnes ikke for kristen af andre kirker.

Der er ifølge egne angivelser 8,6 millioner medlemmer på verdensplan fordelt over 240 lande.

Ifølge center for samtidsreligion på Aarhus Universitet var der 14.652 medlemmer af Jehovas Vidner i Danmark i 2015.

2. Sådan er organisationen opbygget

Der er tre lag i Jehovas Vidners organisationsstruktur, der spænder fra internationalt til lokalt plan:

  • Det styrende råd: bosat i New York og består af 10-16 salvede medlemmer. Rådet leder det verdensomspændende arbejde, som blandt andet består i at udgive bøger og blade.
  • Landskontorer: styrer arbejdet i pågældende land og oversætter bøger og blade til pågældende sprog.
  • Menigheder: tager sig af møder og bibelstudier. Der er i følge Jehovas Vidner 173 menigheder i Danmark og 14.644 der underviser i Bibelen.

3. Hierarkiet blandt Jehovas Vidners medlemmer

Der er blandt medlemmerne af Jehovas vidner et helt tydeligt hierarki:

  • De salvede: De, der ved, at de er udvalgt og blandt de 144.000, der kommer til at regere i den nye verden sammen med Jesus. Alle Jehovas Vidner skal dog genopstå på en ny og bedre jord med de salvede og Jesus som herskere.
  • Ældste: Medlemmer af ældsterådet, som leder menigheden.
  • Menighedstjenere: De ældstes hjælpere, udpeges af ældsterådet.
  • Pionerer: Vidner, som har valgt at bruge 70 timer om måneden på forkyndelsen
  • Hjælpepionerer: Vidner, som har valgt at bruge 50 timer om måneden på forkyndelsen.
  • Døbte forkyndere: Vidner, som forkynder til møderne. Man kan også forkynde uden af være døbt.

4. Ugentlige møder

Jehovas Vidner holder flere ugentlige møder. Emner, der behandles til møderne, er bestemt af det styrende råd i New York. Det samme tekststykke behandles altså på samme måde og på samme tid alle steder i verden.

  • Teokratisk skole (teo-krati = guds-styre): Det ugentlige tirsdagsmøde, hvor vidnerne modtager undervisning i forkyndertjeneste og læren gennem studietekster fra bladet Vagttårnet.
  • Bibelstudie: Torsdag mødes vidner i mindre grupper i private hjem og gennemgår bibelspørgsmål.
  • Offentligt foredrag: Søndag eftermiddag sættes Jehovas lære typisk i en samfundsmæssig kontekst, for eksempel: Sætter du din lid til Gud eller videnskaben?

Alle møder er åbne for offentligheden.

5. Dåben - med hovedet under vand

Som folkekirken bruger Jehovas Vidner dåb, men på en ganske anderledes måde.

Dåben sker efter årelang oplæring. I dåben indvies man til tjenesten for Jehova og siger ja til:

a) at tjene Jehova
b) at tjene menigheden

Dåben sker ved fuldstændig neddykning i et bassin. I Danmark finder denne ceremoni næsten altid sted ved det årlige landsstævne i Herlev Magle.

6. Nadveren som mindedag

Nadveren adskiller sig også fra den måde, folkekirken bruger ritualet.

Blandt Jehovas Vidner fejres nadveren én gang om året på den dag, hvor Jesus døde (typisk mellem den 15. marts og 15. april) og betragtes som et mindemåltid. Brødet og vinen deles rundt, men kun de salvede - dem, der har del i det himmelske håb - må modtage nadveren.

7. Andet syn på treenigheden

Jehovas Vidner tror ikke på treenigheden. Ifølge Jehovas Vidner er der kun én almægtig Gud, Jehova. Jesus betragtes som Guds Søn, der kom til jorden og ofrede sig for menneskene, for herefter at regere som konge i Guds himmerige.

Jesus betragtes dog ikke som en del af Gud, og derfor tilbedes han heller ikke. Helligånden opfattes som Guds kraft, men ikke en person.

8. Harmagedon og frelse

Når tiden er inde, kommer Jesus og udsletter de onde - dem, der ikke kender Jehova. Herefter skal der skabes et nyt paradis på jorden, hvor mennesker skal leve i fred og harmoni.

Harmagedon er ifølge Johannes Åbenbaring i Bibelen stedet for det sidste slag mellem Gud og hans dæmoniske fjender. Hos Jehovas Vidner skal Harmagedon tolkes som transformation til et Gudsrige.

En særligt udvalgt gruppe på 144.000 har "det himmelske håb", hvilket vil sige, at de får plads ved Jesu højre hånd i Himlen.

Jehovas Vidner henter tallet 144.000 fra Johannes Åbenbaring kapitel 7, hvor der står, at 12.000 fra hver af Israels tolv stammer skal udvælges til at regere sammen med Jesus.

Jehovas Vidner tror, den sidste tid er nær, og derfor er det vigtigt at få så mange med over på den anden side som muligt.

9. Udstødelse

Sker, hvis man ikke overholder reglerne. Det er blandt andet udstødelsesgrund at modtage blodtransfusion, at have sex uden for eller før ægteskabet, at aftjene militær værnepligt og at stemme ved valg.

For medlemmerne er der rigtig meget på spil, hvis de bliver udstødt af menigheden. Udstødte vidner får ofte psykiske problemer, da de pludselig står alene uden familie og netværk. Derfor er der nogle, der har startet en støttegruppe for eks-vidner.

10. Har egen bibeloversættelse

Jehovas Vidner har deres egen bibeloversættelse kaldet Ny Verden-oversættelsen. Den adskiller sig fra den autoriserede danske bibeloversættelse fra 1992 på flere punkter. Blandt andet bruges navnet Jehova i stedet for Herren, oversat fra det hebraiske JHV.

Ny Verden-oversættelsen er foretaget på baggrund af den hebræiske og græske tekst. Da enhver oversættelse indeholder en tolkning, er det ikke overraskende, at oversættelsen reflekterer Jehovas Vidners særpræg.

For eksempel er de steder i det Nye Testamente, der antyder Jesu guddommelighed (se Johannesevangeliet kapitel 1,1), oversat anderledes, idet Jehovas Vidner ikke betragter Jesus som guddommelig.

Kilder: www.jw.org