Kirketallet i Rusland stiger

Kirkegangen i Rusland er meget lav, men meningsmålinger viser, at dette ikke er det fulde billede af kirkens position. Russerne vedkender sig i stigende grad deres tilhørsforhold til den russisk ortodokse kirke. Ved en nylig meningsmåling beskrev 71 procent sig som russisk-ortodokse. Ved en meningsmåling i 2003, var det kun 59 procent, der betegnede sig selv som tilhørende kirken.

Ruslands forskellige religiøse grupper
I Rusland er der i dag nogle få tusinde medlemmer af den romersk-katolske kirke, og der har været vanskelige relationer mellem de to kirker. Den russisk-otodokse kirke har anklaget katolske missionærer for at forsøge at omvende ortodokse, medens Vatikanet fastholder, at de kun virker blandt katolikker.

Rusland har dog langt flere muslimer, end der er protestanter og katolikker. Alt efter opgørelsen regner man med mellem 7 og 20 millioner muslimer, men den russisk-ortodokse kirke opfatter dem som langt mindre interesserede i at omvende kristne.

Historisk har der siden 1800-tallet været anseelige grupper af protestanter i Rusland. Efter Jerntæppets fald og Sovjetunionens ophævelse i 1991 har man i Vesten set store muligheder og sendt mange missionærer til landet både for at hjælpe de små menigheder, der overlevede kommunismen og vinde nye for kristendommen. Men den ortodokse kirke, der selv arbejder for at genvinde sin styrke, er meget ømfindtlig over for faren for at miste medlemmer.

Under præsident Boris Jeltsin kom i 1997 den første omfattende lovgivning, der var rettet mod at indføre restriktioner mod protestantiske kirker og missionærer. Alle menigheder skulle registreres hos myndighederne. Under Jeltsin, der ikke havde samme nære forhold til den ortodokse kirke som i dag, blev denne lovgivning dog ikke gennemført særlig restriktivt.