Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gud findes i hjernen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gud findes i hjernen

Vores hjerne er ikke gearet til at forstå, at Gud er allestedsnærværende og alvidende, siger Uffe Schjødt.

49 debatindlæg Hold mig opdateret

Både religiøse mennesker og ateister kan bruge resultaterne af Ph.d.-studerende Uffe Schjødts eksperimenter med religiøse hjerner. Selv vil han dog nødigt placeres i nogen af lejrene

Hvad sker der i hjernen på folk, der beder en bøn? Ifølge Uffe Schjødt, Ph.d.-studerende på Det Teologiske Fakultet på Aarhus Universitet, er Gud lige så virkelig for den bedende som andre mennesker er. De områder i hjernen, der aktiveres under bøn, er nemlig de samme områder som aktiveres, når vi henvender os til vores medmennesker. Det er konklusionen på det første eksperiment i Uffe Schjødts Ph.d.-projekt på Aarhus Universitet.

Det er måske ikke et opsigtsvækkende resultat. De fleste forestiller sig nok, at troende mennesker tror på eksistensen af den Gud, de beder til. Men det er første gang, at det bliver bevist eksperimentelt. Uffe Schjødt er nu i gang med projektets andet forsøg, der skal undersøge hvad der sker i hjernen på folk, der modtager forbøn. Dette eksperiment er endnu ikke afsluttet. 

Mit projekt er hverken religiøst eller ateistisk
Uffe Schjødt fortæller, at hans projekt er blevet godt modtaget af både religiøse grupper og religionskritikere.

- Da jeg kom ud med resultaterne fra det første eksperiment, fik jeg ros fra både kristne og ateistiske organisationer. De kristne var glade for, at Gud manifesterer sig i hjernen hos troende, og ateisterne var glade for, at jeg havde vist det bare var en illusion der foregik i hjernen.

Annonce
Uffe Schjødt er dog ikke interesseret i at placere sig i hverken den religiøse eller den ateistiske lejr. Der er tale om en værdikamp, han simpelthen ikke er interesseret i at deltage i, fortæller han. 

- Jeg placerer mig for så vidt lige præcis i midten mellem religiøse mennesker, der har en religiøs dagsorden, og aggressive ateister, hvis dagsorden er at reducere religionen til et naturfænomen. Folk, der er skråsikre i hver lejr, tager for mig at se munden for fuld. Min forpligtelse ligger primært i sagligheden. Jeg er interesseret i, hvad der helt neutralt foregår i hjernen. Hvad der så i øvrigt måtte findes af religiøse eller ikke-religiøse fænomener, det er jeg ikke så interesseret i.

Bønnen har en effekt
Et ofte stillet spørgsmål i forbindelse med bøn er, om den virker. Ifølge Uffe Schjødt kan bønnen godt siges at have en effekt, selv om det måske ikke er i den forstand, de fleste mennesker tror. Uffe Schjødt mener nemlig ikke, at Gud griber ind i menneskers liv på foranledning af bøn og virker mirakler. Men hvilken effekt har bønnen så?

- Jeg er enig med de folk, der betragter religiøs adfærd som en slags meningsdannende selvterapi. Hvis man har en udfordring i livet, hvis man pludselig bliver syg eller mister et familiemedlem, så må man få ens livssituation til at passe med den nye identitet, og her kan bønnen spille en rolle. Og så ved vi i øvrigt, at det at gentage en handling, man er tryg ved, kan virke meget afslappende og modvirke stress. 

Bønnen kan imidlertid også siges at have en effekt på en anden måde. Uffe Schjødt introducerer her begrebet placeboeffekten. Hvis man giver en gruppe syge mennesker en pille uden virkemiddel, som de syge vel at mærke tror er den ægte vare, kan man efterfølgende konstatere en bedring i disse menneskers helbred. Tanken om, at kroppen er i gang med at blive helbredt, har tilsyneladende en stor betydning for den syge. Man taler om, at helt op til 20 – 30 % af et præparats effekt skyldes placebo. Noget lignende kan ifølge Uffe Schjødt gøre sig gældende for bønnen.

- Hvis man tror på, at der rent faktisk findes en Gud, der garanterer at bønnen virker, så kan det muligvis have en effekt lidt ligesom placebo. Det at tro på, at noget virker, kan simpelthen give en ekstra effekt. Det forudsætter selvfølgelig, at den bedende rent faktisk tror på bønnesvar. Hvis en ikke-religiøs beder en bøn, mister man placeboeffekten.

Bønnen rummer flere paradokser
Mange mennesker opfatter det som urealistisk, at Gud gør mirakler og for eksempel får en arm til at vokse ud på en amputeret mand. Men også for det religiøse menneske rummer bønnen en række problemer. For hvis Gud ved alt, så burde han jo udmærket være i stand til at vide, hvad du har behov for, uden du behøver bede om det. Uffe Schjødt fortæller, at kognitive forskere har undersøgt dette paradoks.

- Dogmerne fortæller os, at Gud er allestedsnærværende og alvidende, men vi kan ikke forstå det, for vores hjerne fungerer anderledes. Når vi opfatter Gud som en person eller et væsen, så kan vi ikke lade være med at tænke, at han er begrænset i tid og rum og viden. Og så kan vi ikke lade være med at tænke: ’Mon Gud er opmærksom på mig nu’ eller om han er et andet sted, eller om han kender vore problemer. Vi er tilsyneladende utroligt begrænsede i vores måde at tænke abstrakt på. Dogmerne kan man sige ja til, men vi kan ikke bruge dem i hverdagen, for der slår vi det intuitive system til.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Gud findes i hjernen

loke666, publiceret d.09/05 06:41 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen

Jeg ser ikke den logiske sammenhæng i udsagnet: "Hvis den religiøse følelse er et neurologisk trick, er den ikke værd at have!"
Følelsen evalueres på dens oprindelse fremfor på dens konsekvens?
Det grimme barn bør afvise den blinde moders kærlighed?
Det forekommer mig mere fornuftigt at vurdere på konsekvenserne.
Hvis den religiøse følelse opleves som positiv og/eller har en god virkning for individet, vil det være dumt/negativt at bekæmpe den?
Når vi afviser flødeskumskagen, er det på grund af den negative virkning af indtagelsen.
Det er ikke, fordi nydelsen ved gufferiet kommer fra påvirkningen af nogle centre i hjernen.
Del Link

Re: Gud findes i hjernen

Verner Christiansen, publiceret d.09/05 10:13 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Selvfølgelig findes Gud i hjernen-hvorfor ikke-Gud findes overalt også i vores hjerne.Men jeg ved da godt at ateisterne nu vil benytte dene viden,til at fortælle os, at vi som tror på Gud-jamen det er bare vores fantasi-vi har bare rotter på loftet-intet andet.Jeg tror at Jerry han svæver i himlen over denne meddelelse-det er lige vand til hans mølle-vent bare- vi skal nok få ham at høre.Men kan være, at han tager sig en ordentlig gibbernakker i dagens anledning-så han ikke kan skrive-og nu kommer varmen.hvad der ikke gør det hele bedre.Nå men vi får at se.

m.v.h. Verner.
Del Link

Re: Gud findes i hjernen

Jona, publiceret d.09/05 12:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Solen er guddommelig, for jorden er ingen stjerne, ved i jo.
Del Link

Ateister findes i hjernen

again, publiceret d.09/05 22:55 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Jeg er ret sikker på, at når man tænker på en ateist man kender, ville det kunne påvises ved hjerneskanninger. Eksisterer ateisten så kun i vores fantasi?

Ideen om, at fordi "Gud" kan findes i hjernen, findes Han ikke udenfor hjernen er åbentlyst noget reduktionistisk vrøvl!
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

Simon2, publiceret d.10/05 15:41 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen



"Ideen om, at fordi "Gud" kan findes i hjernen, findes Han ikke udenfor hjernen er åbentlyst noget reduktionistisk vrøvl!"

- Nu har ateister ingen forestillinger om guder (det er religiøse menneskers påstande de afviser), men det har en del religiøse mennesker efter egne udsagn. Og netop hvis man hævder, at idéen gud har en refeerent udenfor selve tankebygningen, da burde det i såfald ikke være så vanskeligt at påvise referentens eksistens - ka' du det?

Hvis der på den anden side blot skal en idé til for at skabe vrøvl, hva' mon der så skal til for at skabe kludder i forsøg på bevidts tolkning af virkelighedsrummet, tror du? ;-)

mvh
Simon
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

serotonin, publiceret d.10/05 17:24 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Ja, gad vide hvad man ville opleve hvis ikke man tolkede virkelighedsrummet?

Måske virkeligheden som den er, og ikke som et produkt af ens tankeverden?

Bevidstheden om livets sande natur findes i hjertet, og ikke i hjernen eller forstanden.

Man kan tænke sig til meget, men hvis ikke man er i kontakt med den væren som er hinsides tanken, så bliver alt blot til tankespind og forvrængninger af virkeligheden.

Hvis nu det mennesket kalder Gud er den bevidsthed, som rummer den væren som hele universets består af, også kaldt det tomme rum(99,9999% af universet), ville det så heller ikke eksistere blot fordi mennesket ikke kan "se" det?

Er universet blot en ide i menneskets sind?

Eller er det måske formen som er en ide i menneskets sind, siden form kun udgør 0,0001% af virkeligheden.

Forstanden kan virkelig "skabe" de mest forvrængede billeder af virkeligheden, og så er spørgsmålet om den som opfatter billederne tager dem for sande eller undersøger nøje om de har hold i virkeligheden.
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

again, publiceret d.10/05 17:51 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Se det er meget let. Jeg tror på Gud som en realitet udenfor mig selv. Det gør du ikke.

Og det var så lidt om troen. Uden tro, ingen Gud. Men det har intet med hjernebølger at gøre (bortset fra, at man altså kan måle troens hjernebølger) - det har noget med tro at gøre.

Det er helt fint med mig, at du forlanger bevis for Guds eksistens udenfor de troendes hjerner for at tro på Gud. Det må du om. Der hvor kæden hopper af er der, hvor nogle folk tror, at en hjerneskanning beviser, at Gud kun findes i den troendes hjerne - for det er noget reduktionistisk vrøvl.

Derimod er det helt legalt at afvise gudstroen med din egen mangel på tro - dig om det. Men lad være at blande hjerneskanninger ind i det...

Nogle gange ser man forøvrigt troende lave en tilsvarende fejlslutning med modsat fortegn: Fordi troen på Gud viser sig i hjernen som tanker om en person, konkluderer de, at så må Gud være en virkelig realitet udenfor hjernen. Det er naturligvis også noget vrøvl.

Hjerneskanninger kan vise noget om, at den pågældende person har et forhold til begrebet/personen Gud - hverken mere eller mindre.
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

again, publiceret d.10/05 17:53 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen
Du kommer da vist på kant med Popper og videnskabsteorien, hvis du vil forsøge at undersøge, hvordan virkeligheden er.....
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

Simon2, publiceret d.10/05 18:22 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen



"Se det er meget let. Jeg tror på Gud som en realitet udenfor mig selv. Det gør du ikke".

- Dermed forklarer du skam ikke guden som referent udenfor tankebygningen, blot som referent til idéen afhængig af selve tankebygningen. Så dér har du ikke lettet tilgangen til spørgsmålets relevans: er guder menneskets egen kreation, eller er mennesket guders kreation.
Indtil videre, har vi ingen gode grunde til at antage noget om guders eksistens, idet du stadig kun befinder sig i selve tankekonstruktionen mennesker skaber idéer om - hvorfor du som troende jo må nøjes med troen som redskab.

"Det er helt fint med mig, at du forlanger bevis for Guds eksistens udenfor de troendes hjerner for at tro på Gud".

- Der er ikke tale om at bevise noget, men derimod om, at hvis du hævder idéen gud uafhængig af tankebygningen, altså som en referent udenfor din tankeverden, da må du netop kunne forventes at påvise fænomenet.
Hvis du derimod erkender, at idéen gud er afhængig af selve tankebygningen, da blir idéen gud netop et cerebralt anliggende.

"Derimod er det helt legalt at afvise gudstroen med din egen mangel på tro".

- der er heller ikke tale om "legalitet", men derimod om med hvilken grund fx. du tiltror gudeidéen evne til eksistens friholdt fra din tankeverden.
Hvad ateismen angår, beskæftiger den sig lige præcis med det påstaåde sandhedsgehalt fra religiøse menneskers ytringer, ikke hvorvidt nogen kan legalisere tro ell. mangel på samme.

"Fordi troen på Gud viser sig i hjernen som tanker om en person, konkluderer de, at så må Gud være en virkelig realitet udenfor hjernen. Det er naturligvis også noget vrøvl".

- Dette blir netop en fejlslutning, men påviser på ingen måde, at guder skulle have evne til eksistens udenfor den tankebygning den troende skaber - ell. overtager gennem méme.

mvh
Simon
Del Link

Re: Ateister findes i hjernen

Simon2, publiceret d.10/05 18:36 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gud findes i hjernen



"Måske virkeligheden som den er, og ikke som et produkt af ens tankeverden?".

- Virkelighedens forhold, afhænger netop ikke af din bevidstheds evne til at tolke information.

"Er universet blot en ide i menneskets sind?".

- Nej, tolkning af virkelighedsrummet gennem kognition muliggør bare navigation, og er et udmærket redskab for overlevelse - en egenskab vores art gradvist har videreudviklet. Uden denne egenskab var vi afhægig af på bedste vis af navigere via instinkter. Der er i øvrigt skrevet mange fine sager om netop dette forhold. Mange spørgsmål kan dér besvares, og der ka' skabes endnu flere.

"Eller er det måske formen som er en ide i menneskets sind, siden form kun udgør 0,0001% af virkeligheden".

- Hvad mener du mere præcist med dét?

"Forstanden kan virkelig "skabe" de mest forvrængede billeder af virkeligheden, og så er spørgsmålet om den som opfatter billederne tager dem for sande eller undersøger nøje om de har hold i virkeligheden".

- Afhænger jo meget af hvilke redskaber man anvender, samt hvilke krav man stiller til information og tolkning af data.
Men du tænkte måske mere på forhold, hvor forstanden er skadet biokemisk?

mvh
Simon
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5   Næste


flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock