I min stadig relativt korte tid som stud.mag. i religion ved Syddansk Universitet har jeg erfaret, at Bibelen i autoriseret oversættelse af 1992 hverken lever op til Luthers eller til det 21. århundredes krav. Den er simpelthen ikke videnskabelig oversat.

For Det Danske Bibelselskab, som er folkekirkens bibelleverandør, har altid inddraget teologer i deres oversættelser, hvilket har resulteret i omfattende og afgørende manipulationer. Dette gælder især Det Gamle Testamente, som jo helst åbenlyst skal forudsige Jesus komme, og dermed ”bygge bro” mellem Det Gamle og Det Nye Testamente. (Noget de gjorde, fordi de troede, at det var holdbart.)

Men spørger man universiteternes semitiske filologer, er dette bare ikke så åbenlyst. Således burde det alene have været filologer, som uden indblanding fra hverken Det Danske Bibelselskab, Folkekirken eller Kirkeministeriet, oversatte Bibelen. For, som min tidligere lærer i gammeltestamentlig religion, Jens-Andre P. Herbener, hvis bøger er mine kilder (se litteraturliste), udtrykker det, så er kirkebibelen: ”i værste fald en forfalskning, i bedste en grov manipulation, og under alle omstændigheder en skandale.” (se her)

Jeg kan derfor ikke synes andet, end at alle er bedst tjent med en videnskabelig oversættelse. For det må da også være i den troendes interesse, at de skrifter vedkommende bekender sig til, lægger sig så tæt op ad de oprindelige som muligt? Og for at vende tilbage til Luther, som jo gik ind for en mere personlig fortolkning af Bibelen, så synes kirkebibelen ikke at leve op til dette, da den jo, som jeg har forsøgt at vise, allerede er blevet fortolket af teologer. Derfor kan den enkeltes fortolkning højst blive en teologisk fortolkning af en teologisk fortolkning, i stedet for en teologisk fortolkning af en videnskabelig fortolkning. Og sidstnævnte synes jeg bestemt er at foretrække for både troende og ikke troende.

Jeg synes, at Det Danske Bibelselskab skulle have behandlet Bibelen som en historisk kilde og oversat den derefter (dvs. uden inddragelse af teologer). Og kristne tror vel, at det er en historisk kilde? Så hvorfor ikke stå ved det, og få den oversat videnskabeligt?

Hvis jeg afslutningsvis skal forsøge mig med en ”teologisk løsning”, så virker påbegyndelsen af en kommentartradition, som det kendes fra andre religioner, oplagt, som supplement til den videnskabelige bibeloversættelse. Bare tænk på hvilken teologisk litteratur, dette ville afføde. En bibelkommentar af den elskværdige Johannes Møllehave for eksempel. Opfordring er hermed videregivet.


Henrik Jarman Topsøe, stud.mag. i religion ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet.

Se litteraturliste her