De nye ikoner bygger bro

Opfattelsen af glasikonerne som en forbindelse mellem endnu to verdener kommer fra glaskunstneren George Papadopoulos, hvis udstilling The New Icons netop har været vist på Vessel Gallery i London.

En glasbro til de traditionsrige ikoner
Egentlig er det lidt modsætningsfyldt at tale om nye eller moderne ikoner. Ikonmaleri bygger traditionelt på strenge krav til konformitet med hensyn til udtryk og farver - en tradition, der er gået i arv i generation efter generation af ikonmalere.

Denne østeuropæiske tradition vil George Papadopoulos gerne parre med et moderne vestligt kunstsyn, hvor modernitet og udvikling af en ny æstetik er i højsæde. Om idéen til sine glasikoner siger han:
- Det var under en tur til Athos for nogle få år siden, at det slog mig, at glas kunne være den ideelle bro mellem de to traditioner. Ikoner er altid blevet set på som vinduer mellem den guddommelige og den menneskelige verden. Glas kan på samme tid indeholde et billede og være gennemsigtigt – åbenbaring og mysterium på samme tid.

Materialet er altså nyt, men bærer på samme tid den dualisme i sig, som gør, at det kan bygge bro til en gammel tradition.

Hellige i sig selv
Ikonmaleri er ikke noget, der kan tages let på. Ikoner er ikke alene blevet set på som afbildninger af noget guddommeligt, de er blevet set på som hellige i sig selv og kun frembragt ved guddommelig medvirken. Det har givet George Papadopoulos mange overvejelser omkring, hvordan han skulle gribe sagen an. Det skulle gøres med varsomhed og respekt. I forbindelse med udstillingen siger han:
- Efter lang betænkningstid lagde jeg ud med en serie ikoner af Jomfru Maria, som jeg håber vil placere det traditionelle ikonmaleri i en moderne kontekst. Jeg ønsker, at man skal kunne se mirakler komme til udtryk gennem ny teknologi - tegn på Guds tilstedeværelse i materialer som eksempelvis flourserende maling. Jomfru Maria er både mor til Gud og en almindelig kvinde. Hun er evig, men samtidig også dødelig; uforanderlig, men på den anden side også foranderlig.

Alle de lag, som glasikonet repræsenterer, får man en idé om, når man står foran den neonrøde Madonna, der changerer i forskellige nuancer alt efter, hvordan man placerer sig. Her mødes forskellige traditioner og forskellige verdner. Kunst og religion går op i en højere enhed og sætter mange tanker i gang hos betragteren.