2. juni 2008
"Grosbøll-sagen har styrket folkekirken" og "Grosbøll-sagen har afdækket folkekirkens fatale svagheder". Holdningerne til sagen om præsten, der ikke tror på Gud, er forskellige blandt panelisterne på religion.dk
For fem år siden begyndte den omdiskuterede Grosbøll-sag. Religion.dk har stillet følgende spørgsmål til udvalgte panelister:
Hvad tror du Grosbøll-sagen har betydet for folkekirken?Hans Hauge, lektor: Den danske folkekirke er en hybrid mellem en statskirke, en folkekirke og en frikirke. Grosbøll sagen har styrket folkekirken som statskirke, men svækket den som folkekirke. Sagen viste, at det kirkelige system fungerer effektivt og kan neutralisere teologiske konflikter. Grosbøll anfægtede jo ikke det kirkelige system, kun dets indhold.
Det har svækket folkekirken som folkekirke. Folk er blevet bekræftet i deres tro på, at præsterne nok ikke selv tror. De fleste har nok fundet hele sagen en kende latterlig – lidt som når præster vil have fri om søndagen. Altså: en styrket statskirke og en svækket folkekirke. Sagen førte ikke til dannelse af en frimenighed, sådan som den slags gjorde før i tiden. Det er noget nyt og viser, at der ikke var noget folkeligt engagement. Endelig viste den, at der var og er et teologisk tomrum inde midt i kirken, fordi præsterne ikke længere diskuterer teologi, men ordninger, etik og alle andre ting.
Benny Alex, grafiker og forfatter: Jeg er ikke tilstrækkelig inde i dansk kirkeliv til at kunne udtale mig om, hvad Grosbøll-sagen har betydet for folkekirken. Jeg kan kun sige, hvad jeg håber den har betydet. Jeg håber, at Grosbølls udsagn om, at han ikke tror på Gud, har fået andre til at tænke over deres egen tro, og hvad det er for en Gud, de tror på. Så længe vi tror på Gud på en dualistisk måde, altså når vi betragter Gud som objekt og os selv som subjekt, må gudsbegrebet før eller siden dø, hvis vi skal være ærlige over for os selv. Rationalisme vil i yderste konsekvens føre til Guds død. Jeg håber, at Grosbøll talte om den samme ’Gud’, som Nietzsche talte om, da han erklærede, at ’Gud er død’. Den Gud er ikke værd at tro på. Og jeg håber, at alle andre, der har et lignende gudsbillede, må komme til det punkt, hvor de kan sige med Grosbøll, at de ikke længere tror på Gud.
Jørgen Kjærgaard, sognepræst:
Grosbøll-sagen har ikke skadet folkekirken, men tværtimod givet anledning til at markere, at "vor tro er ej på hvad som helst..."
Både kirkens ledende folk, præster og almindelige medlemmer har i vid udstrækning været nødsaget til at gøre sig klart, at når folkekirken forstår sig selv som evangelisk-luthersk, betyder det, at man ikke kan udvande forkyndelsen ved at sætte mennesket så meget i centrum, at Gud skubbes ud; men tværtimod at det kristne evangelium har et kernepunkt, der hedder Jesus Kristus - og alle kræfter kan roligt bruges på at få sagt, hvad det så betyder for det at være menneske i dag.
Carsten Korsholm Poulsen, konsulent i Indre Mission:
Grosbøll-sagen har egentlig ikke skabt noget som helst nyt. Men den har afdækket nogle ting, så de er blevet mere synlige. Den har altså øget kendskabet til og bevidstheden om nogle træk ved den nuværende folkekirkelige situation - og fået en debat i gang.
Sagen har afdækket, at folkekirkens rummelighed overfor meget forskellige teologiske opfattelser ikke har nogen klar afgrænsning: det er rigtig svært overhovedet at finde et sted hvor vi kan blive enige om, at her går grænsen. Sagen har afdækket, at folkekirken har rigtig svært ved at tale med én klar stemme angående hvem der egentlig bestemmer i denne slags sager. Set fra mit synspunkt har sagen altså afdækket folkekirkens fatale svagheder når det gælder dens fundament og dermed dens muligheder for at træde med faste skridt ind i fremtiden.
Dhamu Chodavarapu, hindu:
Thorkild Grosbøll minder mig om en historie fra min barndom i Indien. Der var en mand, som ikke kunne finde sin Gud. Han spurgte alle og enhver, han mødte, om de havde set Gud, og hvor han kan finde Ham.
Alle grinede af ham og anså ham for at være skør. I sin nedtrykte tilstand gik han forbi en brønd, så blev han tørstig og ville drikke. Idet han så ned i vandet, så han sit eget spejlbillede. Lige med et så han sin Gud i sig selv.
Hvis Thorkild Grosbøll levede i inkvisitionens tid, ville han have været brændt på bålet. Heldigvis er kristendommen - især den danske folkekirke - vokset fra det præsteprægede tyranni og har skabt en rummelighed, hvor selv en præst har mulighed for at tvivle. Det var modigt af ham at sige det. Den danske folkekirke har endnu en gang vist, at der er plads til alle, og det skaber respekt. Derfor er den danske folkekirke styrket. Jeg håber, Thorkild finder sin Gud.
Lone Skov Al Awssi, katolik:
Folkekirkens omdømme led skade på grund af Grosbøll-sagen, fordi institutionens organisatoriske svaghed blev udstillet på den mest pinefulde måde. Den evangelisk-lutherske kirke er, ifølge Grundloven, den danske folkekirke, altså Danmarks Statskirke, men man er, både i og udenfor kirken, så bange for at kalde kirken netop det, og man tør derfor heller ikke bruge det statsretslige middel man har - nemlig præsteretten.
Grosbøll-sagen blev eksponent for denne organisatoriske brist i kirken - biskop Rebel anbefalede en præsteret, hun kunne have krævet det, men turde ikke. Ministeren ville ikke tage ansvaret på sig og til sidst klarede man fikst sagen ved, at Grosbøll fornyede sit præsteløfte til biskop Lindhardt og i øvrigt lovede at holde lav profil offentligt. Hvad han så ellers gik rundt og troede på, havde ingen den fjerneste ide om. En elendig håndtering på alle niveauer, som ikke lover godt for kirkens fremtid.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk