Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Kommenter Hold mig opdateret

"Grosbøll-sagen har styrket folkekirken" og "Grosbøll-sagen har afdækket folkekirkens fatale svagheder". Holdningerne til sagen om præsten, der ikke tror på Gud, er forskellige blandt panelisterne på religion.dk

For fem år siden begyndte den omdiskuterede Grosbøll-sag. Religion.dk har stillet følgende spørgsmål til udvalgte panelister:

Hvad tror du Grosbøll-sagen har betydet for folkekirken?

Hans Hauge, lektor:
Den danske folkekirke er en hybrid mellem en statskirke, en folkekirke og en frikirke. Grosbøll sagen har styrket folkekirken som statskirke, men svækket den som folkekirke. Sagen viste, at det kirkelige system fungerer effektivt og kan neutralisere teologiske konflikter. Grosbøll anfægtede jo ikke det kirkelige system, kun dets indhold.
Det har svækket folkekirken som folkekirke. Folk er blevet bekræftet i deres tro på, at præsterne nok ikke selv tror. De fleste har nok fundet hele sagen en kende latterlig – lidt som når præster vil have fri om søndagen. Altså: en styrket statskirke og en svækket folkekirke. Sagen førte ikke til dannelse af en frimenighed, sådan som den slags gjorde før i tiden. Det er noget nyt og viser, at der ikke var noget folkeligt engagement. Endelig viste den, at der var og er et teologisk tomrum inde midt i kirken, fordi præsterne ikke længere diskuterer teologi, men ordninger, etik og alle andre ting.

Annonce
Benny Alex, grafiker og forfatter:
Jeg er ikke tilstrækkelig inde i dansk kirkeliv til at kunne udtale mig om, hvad Grosbøll-sagen har betydet for folkekirken. Jeg kan kun sige, hvad jeg håber den har betydet. Jeg håber, at Grosbølls udsagn om, at han ikke tror på Gud, har fået andre til at tænke over deres egen tro, og hvad det er for en Gud, de tror på. Så længe vi tror på Gud på en dualistisk måde, altså når vi betragter Gud som objekt og os selv som subjekt, må gudsbegrebet før eller siden dø, hvis vi skal være ærlige over for os selv. Rationalisme vil i yderste konsekvens føre til Guds død. Jeg håber, at Grosbøll talte om den samme ’Gud’, som Nietzsche talte om, da han erklærede, at ’Gud er død’. Den Gud er ikke værd at tro på. Og jeg håber, at alle andre, der har et lignende gudsbillede, må komme til det punkt, hvor de kan sige med Grosbøll, at de ikke længere tror på Gud.

Jørgen Kjærgaard, sognepræst:
Grosbøll-sagen har ikke skadet folkekirken, men tværtimod givet anledning til at markere, at "vor tro er ej på hvad som helst..."
Både kirkens ledende folk, præster og almindelige medlemmer har i vid udstrækning været nødsaget til at gøre sig klart, at når folkekirken forstår sig selv som evangelisk-luthersk, betyder det, at man ikke kan udvande forkyndelsen ved at sætte mennesket så meget i centrum, at Gud skubbes ud; men tværtimod at det kristne evangelium har et kernepunkt, der hedder Jesus Kristus - og alle kræfter kan roligt bruges på at få sagt, hvad det så betyder for det at være menneske i dag.

Carsten Korsholm Poulsen, konsulent i Indre Mission:
Grosbøll-sagen har egentlig ikke skabt noget som helst nyt. Men den har afdækket nogle ting, så de er blevet mere synlige. Den har altså øget kendskabet til og bevidstheden om nogle træk ved den nuværende folkekirkelige situation - og fået en debat i gang.
Sagen har afdækket, at folkekirkens rummelighed overfor meget forskellige teologiske opfattelser ikke har nogen klar afgrænsning: det er rigtig svært overhovedet at finde et sted hvor vi kan blive enige om, at her går grænsen. Sagen har afdækket, at folkekirken har rigtig svært ved at tale med én klar stemme angående hvem der egentlig bestemmer i denne slags sager. Set fra mit synspunkt har sagen altså afdækket folkekirkens fatale svagheder når det gælder dens fundament og dermed dens muligheder for at træde med faste skridt ind i fremtiden.

Dhamu Chodavarapu, hindu:
Thorkild Grosbøll minder mig om en historie fra min barndom i Indien. Der var en mand, som ikke kunne finde sin Gud. Han spurgte alle og enhver, han mødte, om de havde set Gud, og hvor han kan finde Ham.
Alle grinede af ham og anså ham for at være skør. I sin nedtrykte tilstand gik han forbi en brønd, så blev han tørstig og ville drikke. Idet han så ned i vandet, så han sit eget spejlbillede. Lige med et så han sin Gud i sig selv.
Hvis Thorkild Grosbøll levede i inkvisitionens tid, ville han have været brændt på bålet. Heldigvis er kristendommen - især den danske folkekirke - vokset fra det præsteprægede tyranni og har skabt en rummelighed, hvor selv en præst har mulighed for at tvivle. Det var modigt af ham at sige det. Den danske folkekirke har endnu en gang vist, at der er plads til alle, og det skaber respekt. Derfor er den danske folkekirke styrket. Jeg håber, Thorkild finder sin Gud.
 
Lone Skov Al Awssi, katolik:
Folkekirkens omdømme led skade på grund af Grosbøll-sagen, fordi institutionens organisatoriske svaghed blev udstillet på den mest pinefulde måde. Den evangelisk-lutherske kirke er, ifølge Grundloven, den danske folkekirke, altså Danmarks Statskirke, men man er, både i og udenfor kirken, så bange for at kalde kirken netop det, og man tør derfor heller ikke bruge det statsretslige middel man har - nemlig præsteretten.
Grosbøll-sagen blev eksponent for denne organisatoriske brist i kirken - biskop Rebel anbefalede en præsteret, hun kunne have krævet det, men turde ikke. Ministeren ville ikke tage ansvaret på sig og til sidst klarede man fikst sagen ved, at Grosbøll fornyede sit præsteløfte til biskop Lindhardt og i øvrigt lovede at holde lav profil offentligt. Hvad han så ellers gik rundt og troede på, havde ingen den fjerneste ide om. En elendig håndtering på alle niveauer, som ikke lover godt for kirkens fremtid.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Jytte Ibsen, publiceret d.02/06 16:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
TROENS BOOMERANG

”Der var engang en Gud”. Ifølge Kristeligt Dagblad (22/5-08) skulle det være titlen på en ny bog fra Thorkild Grosbølls hånd. Det bliver sikkert spændende læsning, men efter sigende kommer bogen næppe til at opnå samme stormfulde højder som ”En sten i skoen”, hvis man skal tro Kristeligt Dagblad.

Ingen kan længere lukke munden på Thorkild Grosbøll, og jeg skal da lige love for, at Grosbøll i kroniken ”En alvorlig sag” i Politiken (31/5-08) taler frit fra leveren – så frit, at de mest dømmesyge i Grosbøll-sagen formentlig vil fare i blækhuset igen som små selvretfærdige trolde.

Man kan ikke sige, at Grosbøll taler om troens elendighed, men det snerper derhenad. Det skinner igennem, at Grosbøll nærer en vis sympati for ”tidens ateistiske alvorsmænd”, for ”det er vitterlig forfærdende at se den rolle, religion får lov til at spille samfundsmæssigt og politisk”, skriver Grosbøll, der lader sig friste ”…til at citere Luther fra bondekrigen i 1524: ”Slå dem ned som gale hunde!”.”

Grosbøll kan, som en anden biskop, den kunst at jonglere med ord. Jan Lindhardt gjorde det engang for åben skærm, da han blev konfronteret med en regning for et middagsselskab, som nogen mente, biskoppen selv burde betale. Jan Lindhardt sagde ikke ”rend og hop”. Frisk og frejdig sagde han – efter hukommelsen – hvis der ikke var TV på, ville jeg sige ”rend og hop”. På lignende raffinerede måde får Grosbøll sagt sin uforbeholdne mening ved at skrive: ”Man kunne fristes til at citere Luther….”, og så gør han det.

Jeg tror, at kristendommens trosforstandige skal forberede sig på noget af et ragnarok, det slår alle tidligere medierekorder i den famøse tros-sag. Jeg ser det ikke som noget negativt – tværtimod. Der trænger i høj grad til at blive sat fokus på Gud, selvom Grosbøll mener, ”det er ikke gud, der er interessant, men mennesket”.

I en parentes bemærker Grosbøll: ”I den forbindelse kan det være på sin plads at minde om, at Jesu modstandere havde det glimrende med gud, det var bare hans såkaldte søn, de havde det skidt med, og i dag, hvor gud synes at have fået sig et forbavsende comeback, er situationen nogenlunde den samme – det er i alt fald ikke arven fra Nazaret, der fylder mest”.

Jeg hælder til den anskuelse, at Grosbøll har det fint med Gud. Det er bare billedet af hans såkaldte søn, der griber forstyrrende ind hos Grosbøll og mange andre. Jeg tror gerne Grosbøll så, at arven fra Nazaret fyldte meget mere end tilfældet er, men sådan må det være, når kristendommen har det bedre med Jesus end med Gud. I begyndelsen var Gud, men så kom Jesus og viste arven fra sin Far. Der var engang en Gud som end ikke kristenheden vil have den dag i dag.

Jeg tror Grosbøll har en god sag og opfatter ham som barnet der peger fingre og råber op i Kejserens nye klæder. Pludselig vil alle kunne se, at kirkens forkyndelse er uden Gud. Det vil komme så vidt, at selv Jesus-kristne tilhængere vil kunne se det. Tænkeligt er det dog, at Grosbøll først skal tildeles flere verbale hug, men jeg er sikker på, at troens boomerang næppe rammer ham.



Jytte Ibsen

Kig ind på http://www.troja.religionblog.dk
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Anonym, publiceret d.02/06 20:53 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
Kære du !

Bred er den vej som føre til Helvede, og på vejviseren står der Satan og anti krist.

Smal er den sti som føre til Frelse, og på vejviseren står der Gud og Jesus Kristus.

Tro nu ikke på alle biskopper og præster med deres udsagn fordi de er ikke alle nogen engel.

En biskop har på et tidligere tidspunkt i TV udråbt mig til, "at hørend til den ringeste del af befolkningen og jeg var kirkens fjende no 1, som skulle bekempes med alle midler fra kirkens side,"

Gud Skaberen i himmelen har en helt anden mening, som den der er gældene blandt gejstelige.

Jeg har i ca. 16 år været i dialog med Gud Skaberen i himmelen, har både hørt, set og været i dialog med Gud.

Med venlig hilsen Dommeren
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Mazdao, publiceret d.03/06 00:33 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
Det er fint med en rummelig folkekirke, hvor der er plads til en præst, som ikke tror på Gud eller i alle fald ikke tror på den gængse Gud. Rummeligheden inkluderer dog ikke de kristne, som tror på muligheden af reinkarnation. Det er en begrænsning. Selv opfatter jeg mig som en sand kristen men vil ikke udelukke reinkarnationen. Da vil jo alle verdens hinduer og buddhister være på vildspor. Men man kan jo ikke erklære så mange mennesker som "vantro". Selv ser jeg det således, at der muligvis findes reinkarnation - muligvis ikke. Under alle omstændigheder skal vi leve dette liv, som var det det eneste liv på jorden. Så lad Gud om, om han vil sende vores sjæl ned på jorden flere gange.

Således som kirken med rette kan rumme en Grosbøll, skulle den også kunne rumme andre "åndelige forklaringsmodeller". Som afrunding vil jeg blot nævne, at vi dybest set ikke ved, om Grosbøll er en ren ateist, eller han blot tilstræber en mere gnostisk eller panteistisk gudsopfattelse. Vi ved det ikke, før vil spørger ham.

Anders Jeppesen, Odder.
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Thomas More, publiceret d.03/06 02:11 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
Grosbøll kaster med sten!

Jytte Ibsen slutter sit udmærkede indlæg om "den nye Grosbøll sag" med disse ord:

"Jeg tror Grosbøll har en god sag og opfatter ham som barnet der peger fingre og råber op i Kejserens nye klæder. Pludselig vil alle kunne se, at kirkens forkyndelse er uden Gud. Det vil komme så vidt, at selv Jesus-kristne tilhængere vil kunne se det. Tænkeligt er det dog, at Grosbøll først skal tildeles flere verbale hug, men jeg er sikker på, at troens boomerang næppe rammer ham."

Grosbøll er blot forud for sin tid. Gud har længe været om ikke på vej ud, så dog sendt lige så langt ud i den absolutte transcendens som islams gud Allah. Det begyndte selvfølgelig for alvor med Luther, der gjorde gudsforholdet personligt og privat. Siden blev vægten lagt på inderligheden og fravalg af al udvendighed. Dermed begyndte troens individualisering og atomisering. Hver mand sin kristendom er den logiske endestation og dermed er begrundelsen for at opretholde en instution som folkekirken undermineret.

Hvis man havde blot en smule nosser, i kirke- og statsministeriet, det vil sige tog folkekirkens bekendelsesgrundlag alvorligt, så ville man selvfølgelig for længst have hevet Grosbøll for den moderne Inkvisition - en læresag ved en provsteret. Ikke for at få straffet den kætterske præst, men for at få sat grænser ved at fastslå, hvordan den Augsburgske Konfession skal fortolkes her et halvt årtusinde senere.

I stedet har Grosbøll i årevis svævet i et limbo mellem Himmel og Helvede, en skærsild under skærpet tilsyn fra biskoppen, så jeg antager, at den nye provokation er et forsøg på endeligt at komme ud af skærsilden og få en læresag ved en provsteret.

Hvad kan man bruge en kirke til som end ikke selv ved hvor den begynder og holder op?

Hilsen

Thomas

---------------------
"Those who promise us paradise on earth never produced anything but a hell." - Karl Popper.
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

manerius, publiceret d.03/06 02:18 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
http://www.religion.dk/artikel/285844:Synspunkt--Folkekirken-har-et-problem?rss

citat:
Der siges og gøres ting i folkekirken, som ingen rigtig tror på eller forstår den egentlige betydning af. Synspunkt af Leif Asmark Jensen



Tjah, hvem vil f.eks. kunne sige trosbekendelsen uden gysende tvivl?

Hvad ville der ske, ved at den (trosbekendelsen) blev reduceret til: "Vi/jeg tror, at der er en skabende kraft, som når ud over vores/min. Den hedder 'Gud'. Og Jesus er den, der har fortalt os om den."

Der ville ske det, at det kirkelige fællesskab ville blive tiltrukket af de rigtig mange mennesker, der ligesom jeg ikke kan klare den trosbekendelse, som bruges i dag.

Den ortodoksi, der plager den evangelisk lutherske kirke, er nemlig den, der afholder os fra at deltage.

Vil vi en fri og dog bunden kirke, som udvider og grundlægger en nutid og fremtid for os, da er det nødvendigt, at denne kirke bliver ændret, så mange flere kan give den accept.
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Thomas More, publiceret d.07/06 12:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
SIDSTE MAND LUKKER OG SLUKKER ...

Lone Skov Al Awssi når ud fra sin katolske baggrund frem til, at folkekirken er ramt af en fobi over for sin egen lære og derfor ikke tør sige det famøse ord: INKVISITION. Vi kaldet det godt nok PROVSTERET for ikke at give negative associationer og sætte folket griller i hovedet. Men princippet er den samme, bortset fra at straffene er blevet noget mere humane takket være oplysningstid, humanisme og sækularisering. Kanonisk lov og ret er ikke hvad den har været.

Men en statskirke, som end ikke vil sætte nødvendige grænser og definere hvor den holder op og kætteriet begynder har de facto ophævet sig selv som meningsfuld institution. En sådan kirke har overhovedet ingen fremtid og bør heller ikke have det. Den har reduceret sig selv til endnu et lag velfærdsomklamring, en servicefunktion med ritualer og myter, der for længst har mistet enhver mening og betydning, men som giver et svagt ekko af noget der var engang – noget som blev taget dødsens alvorligt.

Nu er kirken udbrændt, udlevet og inderligt overflødig. Et koldt omslag når døden står for døren, en festlig ramme for officielt at markere de elskendes kødelige forening, et appendix til sociallovgivningen. Det nærmeste kirken kommer det pulserende liv er, når dåbsbarnet vræler i vilden sky i protest mod ændringen af dets vanlige baderitualer. Men festligt og uforglemmeligt er det jo, at se et spædbarn få vand i håret, mens flere hundrede voksne gebærder sig som havde de set et mirakel.

Problemet er ikke Grosbøll. Han er blot symptomet på en kirke, der forsøger at gøre alle tilpas og derfor ender med ikke at gøre nogen tilpas. Måske lige bort set fra de prælater der lever et fedt liv ved at holde skuespillet igang. Jeg foretrækker til enhver tid salig professor Tribinis prædikener for at lokke godtfolk og husarer til. For som denne ærlige ordkunstner udtrykte det: Dette er ikke humbug, det er det rene svindel!

Hvis Grosbølls anfægtelser kan få kirken til at vågne af sin tornerosesøvn, har han nok ydet et lige så stort bidrag til den sande kristendom som den ætsende kritiker Søren Kierkegaard i sin tid gjorde.

Kristendommen må qua sin natur altid forkyndes bag ryggen på de politiske magthavere og dermed være i farlig, men kærlig opposition til de herskende politiske magthavere, uanset om de er demokratisk valgte eller ej. Men kirken valgte i stedet at lade sig korrumpere og solgte sin sjæl og frihed for en femøre. Folkekirken er blevet politisk korrekt, og længere bort fra kristendommen er det nok ikke muligt at komme.

Hilsen

Thomas


----------------
"Det for Christendommen Farligste er — det er min paastand — ikke Kjætterier, Vranglære, ikke Fritænkere, ikke den profane Verdslighed, nei men den Art af Rettroenhed som er: det hjertelige Vrøvl; Middelmaadighed sødt tillavet." - Søren Kierkegaard i Journalen, 1854
Del Link

Re: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?

Mazdao, publiceret d.07/06 23:04 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvad har Grosbøll-sagen betydet for folkekirken?
Hej Thomas M
Et vældigt godt indlæg. Mvh Anders Jeppesen, Odder
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock