Til Jørn Borup,
Jeg synes du skylder at forklare, at Ole Nydahls Karma Kagyu repræsenterer et mindretal inden for retningen. Hans såkaldte "diamantvejsbuddhisme" har efterhånden ikke ret meget at gøre med det, Karma Kagyu almindeligvis står for, og et stort antal tibetanske lamaer har lagt afstand til ham. Det er rigtigt, at Karma Kagyu lægger vægt på meditativ praksis, men Ole Nydahl afviser fx værdien af langvarige tilbagetrækninger. Traditionelt er en lama blevet defineret som en person, der har gennemgået en treårs-tilbagetrækning, og det har Ole Nydahl ikke gjort. Jeg tvivler også på at Ole Nydahls tale om faldskærmsudspring, sex og hurtige biler har en plads inden for systemet. Ydermere har Karma Kagyu ved siden af sin meditative praksis også en stærk tradition for buddhistisk filosofi; mange af de mest fremtrædende tibetanske filosoffer tilhørte (og tilhører) traditionen, men det interesserer tilsyneladende ikke Ole Nydahl. Endelig må Ole Nydahls optagethed grænsende til besættelse af indvandring og islam betegnes som stærkt problematisk i buddhistisk sammenhæng.

Personlig har jeg modtaget belæringer fra og har haft samtaler med en lang række buddhistiske lærere, men ingen af dem har nogensinde talt om sig selv eller hævdet at besidde særlige kræfter. Derimod har jeg selv adskillige gange været vidne til Ole Nydahl beskrive sig selv som værende i besiddelse af særlige åndelige evner og sågar være en inkarnation af en beskytterguddom. Han har endda gjort det på tv! Buddhismen lægger vægt på en vis ydmyghed, ja, i tibetansk buddhisme betragtes praleri med egne åndelige evner som en alvorlig brist. Der er således en hel del der gør, at man nok skal have en vis skepsis over for Ole Nydahl.