Jeg har kommenteret det http://evangeliskluthersk.religionblog.dk/tilgivelse-uden-soning---islam-tager-ikke-guds-hellighed-alvorligt-post1643

Paster Søren skriver blandt andet i sin kommentar om forskellen mellem kristendom og islam i relation til tilgivelse:

" ... Men hvordan adskiller kristendommens Gud sig fra Islams? Gud er ifølge kristendommen helt og fuldt retfærdig og hellig og på samme tid helt og fuldt kærlig og barmhjertig.

Gud ser ikke igennem fingre med den mindste synd i tanker, ord eller gerninger. Og ingen anger kan betale for ens synd. Derfor står hele verden strafskyldig overfor Gud: Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. (Rom 3,19).

Samtidig er Gud helt og fuldt kærlig og barmhjertig og ønsker at frelse sin skabning fra sin egen vrede og dom. Disse to egenskaber hos Gud står umiddelbart i modstrid med hinanden. Det kunne kun løses på én måde. Gud måtte selv tage straffen og bære dommen.

Men for at gøre det som menneskers stedfortræder, måtte Gud blive menneske. Det blev han i Jesus Kristus, som tog al verdens synd og skyld på sig og betalte straffen, som Johannes Døberen sagde om Jesus: Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd.

På korset viste Gud, at han både er retfærdig og hellig og kærlig og barmhjertig."

Man bør også gøre sig klart, at det gør en væsentlig forskel, om mennesket er stillet over for loven, som i islam, eller overfor Kristus som Guds frelser. Der er en grundlæggende forskellig menneskeforståelse i islam og i kristendommen.

Synden findes i islam, men er ikke en følge af menneskets natur. Den er en EMPIRISK realitet, som Gud har håndteret ved at nedsende Koranen som påmindelse og vejledning, men den er ikke en UNIVERSEL realitet.

Der er en klar uenighed mellem islam og kristendommen omkring syndsbegrebet. Islam vender sig entydigt mod den kristne betoning af menneskets synd. Synder er ikke noget uundgåeligt. Derfor har mennesket heller ikke brug for en frelse, der kommer til det udefra. Vil man endelig tale om frelse, er mennesket selv dens subjekt. Islam hævder, at ved at tale om nennesket som faldet, som skyldigt, som fremmedgjort i forhold til Gud, fratager kristendommen mennesket dets værdighed. Men islam gengiver mennesket værdigheden.

Når mennesket påtager sig sin kosmiske rolle som den uskyldige og moralske herre over den øvrige skabning - så er det i virkeligheden "islam" , hengivelse til Guds vilje med det. Mennesket bliver derved i en vis forstand Guds partner - den, der bringer det moralske aspekt ind i verden, i skabningens forhold til Gud. Som Guds stedfortræder ("kalif" på arabisk) skal mennesket altså æres, det skal vises den samme radikale lydighed af sine undergivne, som det selv skal vise Gud.

Der er en klar uenighed mellem islam og kristendommen på dette punkt. Kristendommen opfatter bestemt ikke synden som en nødvendighed eller en medskabt omstændighed ved menneskets natur. Hvert enkelt menneske er skabt godt. Talen om arvesynden vil netop fremhæve, at synden begynder på ny hos hvert nyt menneske. Dermed understreges syndens totalitet (også historisk) og dens universalitet.

Den afgørende forskel mellem islam og kristendommen i opfattelsen af mennesket består da i, at islam fastholder menneskets medskabte evne til selv at ville det gode og menneskets evne til - med lidt hjælp udefra - selv at opfylde den guddommelige lov.

Her drager kristendommen en anden konklusion af syndens empiriske realitet og af opfattelsen af det onde som en destruktiv magt, der virkelig har indledt et oprør mod Gud. Mennesket kan ikke selv overvinde det onde. Gud må derfor bestandig imødegå det og til syvende og sidst sætte sin egen magt på spil for at standse det. Det er det, der sker, da Gud går ind i historien som Jesus Kristus.

Derfor er tilgivelsen central i kristendommen, men ikke i islam!

Hilsen

Thomas


------------
"Vi vil lære dig Koranen, så du ikke glemmer den." - Koranen, sura 87,7.

Pastor Sørensen.


Vil det sige, at du tror på, at Koranen er ord direkte
fra en almægtig Gud?


Har den almægtige Gud givet ild-suraerne? Bl.a.

Er der tilgivelse til de vantro? -


mvh. Bjarnemand

Hej Bjarnemand

Nej, jeg tror ikke at Koranen er givet af gud. Snarere det modsatte. Islams gud er en afgud.

Der er tilgivelse for al synd, fordi Gud har straffet sin søn, Jesus Kristus i stedet. Men dem, der afviser Sønnens frelserværk går evigt fortabt. Islam benægter, at Jesus er Gud selv, som led og døde som menneskers stedfortræder, så dem, der tror på Islams gud, går fortabt.

Pastor Sørensen må selvfølgelig tro hvad han vil, da vi har trosfrihed her i landet, men når pastoren skriver:


"jeg tror ikke at Koranen er givet af gud. Snarere det modsatte. Islams gud er en afgud"

- så er det en yderst diplomatisk eller politisk korrekt måde at beskrive islams Gud på. Martin Luther siger klart, at islams gud er Djævelen, lige som det fremgår af folkekirkens bekendelsesgrundlag, at islam er et kristent kætteri. Islam er således et dæmonisk vrængbillede på kristendommen og muslimer bekendelse til Gud må da betegnes som gudsfornægtelse i bekendelsens skikkelse.

Den opfattelse burde enhver som tilhører den luthersk evengeliske kirke kunne tilslutte sig, for den er helt traditionel. De som ikke gør det, er per definition selv kættere.

Hilsen

Thomas


-----------
"I islam ophøjes sværdets herredømme i troens navn til guddommelig status, hvorved det verdslige herredømme erstattes af et dæmonisk tyranni, der hævder at regere og udbrede sin magt i Guds navn og på hans vegne. Læren om sværdet og etableringen af et islamisk rige der er knyttet sammen med islams grundlæggende åbenbaring og overleveringen om Muhammad selv, kvalificerer islam som fornægtelse af Jesus Kristus." - Luthers teologiske tolkning af islam, her koncentreret og udtrykt i moderne sprog.

Hej Thomas

Jeg er helt enig med dig. For mig at se er det to sider af samme sag, som også Paulus skriver:

1. Kor 10,19-20:
citat:
v19 Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget? v20 Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne.

Med det vi har skrevet her står vi nu noteret i islamisternes dagbog. For at gøre billedet fuldt er vi
nødt til at ta' en del af de rettroende med. Mange af
dem er djævle på jord, fordi de lever bogstaveligt efter
Koranen.

Alle danskere bør vide, hvad der står i Koranen.
Grunden er indlysende.

Begynd venligst her : http://www.islaminfo.dk
2 suraer pr. dag kan du godt klare ... åh, jo, du kan.


Medløbere, der støtter Koranen kan kun betragtes som
kættere. ( let, landsskadelig virksomhed )

Nu er det ikke fordi Manse/Laskerlars læser mine svar til ham.. Han har sat mig på ignorér, da han ikke kan tåle at folk ikke falder på halen over hans tilsyneladende víd..

Men interessant er det da at se, at han føler sig hævet over retsstaten og egenrådigt lader dommen falde over alle som ikke deler hans (jeg vil næsten tillade mig at sige hadske) holdninger til muslimer:

Medløbere, der støtter Koranen kan kun betragtes som
kættere. ( let, landsskadelig virksomhed )


Hvorfor bruge hovedet og nuancere, hvis vi kan skabe meget større splid og uvilje ved at lade være:o)..

Mvh

Splid og uvilje mellem hvem?

Pastor Soerensen repraesenterer et klassisk Luteransk synspunkt ,Bjarnemand og Thomas M tilsyneladende en helt anden livsanskuelse . Det lykkedes dem at bygge en bro og finde noget de ku' bli'enige om ,nemlig at muhamedanernes gud mildt sagt er en AFGUD .
Eftersom diskutionen foregik i en TEOLOGISK ramme er det naturligt at bruge ordet "kaetter", den lutheranske aekvivalent af det muhamedanske begreb "vantro".
Maaske ku' det la' sig goere at faa en EU domstol til at erklaere GUNDTVIGs skrifter for RACISTISK PROPAGANDA ?
Hvem ignorer hvem ?

Hej Ole!

Som agnostiker og fritænker mener jeg selvfølgelig ikke, at islams Gud er Djævelen eller at muslimer er kættere. Sådanne begreber giver naturligvis kun mening set ud fra et bestemt troens synspunkt. Der er heller ikke tale om afgudsdyrkelse i islam, for gud er et abstrakt metafysisk begreb som alene har den mening som troende lægger i begrebet.

Islam er primært en politisk ideologi hvis sandhed legitimeres ved at henvise til en absolut transcendental magt Allah. Muslimer er således i min optik de primære ofre for denne racistiske og totalitære ideologi, analogt med at tyskere og russere var de primære ofre for den nationalsocialistiske og den marxistisk-leninistiske ideologi. Til gengæld er alle ikke-muslimer de sekundære ofre for islam, på samme måde som ofrene og de som var i opposition til de nævnte pseuddoreligiøse ideologier i sin tid var det.

Mit lille drilleri mod de folkekirkekristne gik på, at kirkens officielle bekendelsesgrundlag, den Augsburgske bekendelse, ikke definerer muhamedanerne, som de kaldes, som hedninge eller vantro, altså som tilhørende fremmede ikke kristne religioner, men netop som KRISTNE kættere.

Det Luther gør er at føje Muhammedanerne ("Mahometistae") ind i rækken af klassiske eksempler på kristen vranglære fra oldkirkens dage. Hvad der er væsentligt i denne forbindelse er ikke mindst, at islam betegnes som et kristent "kætteri", altså som en afsporet udgave, eller forvrængning af det kristne budskab, som indebærer en fornægtelse af troen på den treenige Gud.

Set fra islams synspunkt gør næsten det præcis modsatte sig gældende. Islam betragter både judaismen og kristendommen som forvrængede og forvanskede udgaver af den eneste sande lære, som er islam.

I islam kaldes kristne og jøder dog ikke for kættere, idet islams forbeholder denne betegnelse for muslimer der misfortolker islams hellige skrifter og udbreder en falsk islamisk lære. I et vist omfang betragter sunni muslimer shia muslimer som kættere og vice versa.

Jøder og kristne kaldes for "bogens folk" i islam, hvilket er en henvisning til at de er monoteister (dyrker samme Gud), men blot ikke har fundet sandheden som er islam - der betyder underkastelse under Guds vilje, som den udtrykkes i Koranen, hadith og sira.

Islam viser en relativ stor tolerance over for kristne og jøder, selv om begrebet tolerance her er lige så malplaceret som at kalde de racistiske nazistiske Nürnberglove for tolerante, når det gælder den forskelsbehandling og anden klasses status jøderne blev tildelt, frataget mange borgerlige rettigheder samt nægtet adgang til mange erhverv.

Islams relative tolerance skal forstås på baggrund af hvordan islam behandler de vantro - ikke-muslimer som ikke er monoteister. De stilles i princippet over for eet eneste valg: at omvende sig til islam eller blive dræbt.

Monoteister der er bragt under islams overherredømme gennem jihad (hellig krig) kan bringe denne til ophør hvis de indvilger i at indgå en kontrakt, på arabisk dhimma, med muslimerne. Denne kontrakt gør dem til hvad muslimerne kalder et "beskyttet folk". Beskyttelsen ligger i ophør af jihad samt at monoteisterne, kaldet dhimmier, mod at betale en byrdefuld særskat "jazya" (kopskat) til muslimerne kan få lov til at dyrke deres religion på yderst restriktive betingelser. Kontrakten kan ensidigt opsiges af muslimerne af en hvilken som helst grund, og dhimmierne er præcis lige så rets- og forsvarsløse, og behandles på samme modbydelige og nedværdigende måde, som jøderne blev i nazityskland, efter vedtagelsen af de racistiske Nürnberglove i 1935, der formelt og juridisk regulerede jødernes forhold på alle samfundsområder indtil krigsudbrudet 3/9-39 og indtil den formelle beslutning om folkedrabet på alle Europas jøder blev truffet på Wansee konferencen i Berlin i jaunuar 1942.

Efter at islam i den nordvestlige del af det asiatiske subkontinent, det nuværende Indien, Pakistan og Bangladesh, for omkring et årtusinde siden havde myrdet mindt 20 millioner hinduer, buddhister og andre tilhørende ikke-monoteistiske religioner, blev den oprindelige lære fortolket mere pragmatisk, idet muslimerne foretrak at plyndre de undertvungne ved hjælp af særskatter frem for blot at slå dem ihjel, da de fleste foretrak døden frem for at konvertere til islam.

Helt basalt opdeler islam verden i to regioner: Dar al-Islam (islams lejr) og Dar al-Harb (krigens lejr), der hvor de vantro hersker. Normalt oversættes ordet "dar", der betyder "lejr" til "hus", hvorefter der tales om: "Islams Hus" og "Krigens Hus".

Med hensyn til hvad der kan betegnes som "racistisk propaganda" så er store dele af Koranen og hadith omfattet af dette begreb, efter min vurdering, og det samme gør sig gældende for så vidt angår Hitlers Mein Kampf og Lenins teser. Dette betyder dog ikke at jeg ønsker sådanne racistiske skrifter forbudt. Tværtimod bør de udbredes som alle kan erkende deres racistiske natur. Grundtvig vil falde helt udenfor, idet der er tale om ikke-aggressiv nationalromantik, fra en tid efter Danmarks nederlag i krigen 1864, hvor nationen mistede en tredjedel af sit terrirorium. Hverken Grundtvig eller andre i hans samtid advokerede for en aggressiv nationalisme for at generobre den tabte landområder. Stemningen kan kortest og mest præcist udtrykkes i den pacifistiske sentens: Hvad udad tabes skal indad vindes. Men selvfølgelig var der jo føget frø af ugræs over hegnet, som det hedder i det nationale kvad, men at kalde forsøget på at skabe national samling og sammenhold for racistisk er temmelig absurd i mine øren.

Den eneste sag i nyere tid hvor en beskyttet minoritetsgruppe er blevet dømt for racistisk forhånelse af en anden, ligeledes beskyttet minoritetsgruppe var, da formanden for den muslimske politiske organisation HuT, blev dømt efter racismeparagraffen i straffelovens paragraf 267 b, for at have citeret ordret fra Koranen i en sådan kontekst, at det måtte opfattes som en generel opfordring til at begå drab på jøder, "hvor man end fandt dem".

Her burde der nok tillige være rejst sigtelse for offentlig at have opfordret til forbrydelse, jfr. straffelovens paragraf 136, der hjelmer en maximumstraf på 4 års ubetinget fængsel.

Men vi er jo så tolerante og eftergivende over for muslimer her i landet, så myndighederne valgte at tiltale efter den milde racismeparagraf, der blot gav en bødestraf.

Hvordan den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil bedømme tingene i disse ulvetider hvor kritik af islams lære og profet anses for islamofobi, en særlig ondartet og sygelig form for racisme, er ikke godt at vide. Men jeg frygter, at domstolen nok vil fortsætte linien med at begrænse ytringsfriheden når det gælder denne form for kritiske ytringer af et særligt sårbart og følsomt religiøst mindretal

Hilsen

Thomas


-------------------
"Det haver så nyligen regnet, det har stormet og pisket i vor lund. Frø af ugræs er føget over hegnet, åg på nakke og lås for vor mund. ... Og de tro'de, at hjertebånd kan briste, og de tro'de, at glemmes kan vor ret! De skal vide, de aldrig ser de sidste, de skal vide, at ingen bliver træt. ... Nye stridsmænd skal der, nye stridsmænd skal her slutte kreds om den fane, vi har kær. ...mangen eg er for uvejret segnet, men endda er vi frejdige i hu; viger ej ud af spor, for vi kender det ord: Det har slet ingen hast for den, som tror." - Johan Ottesen, 1890. Også sunget som protestsang under den tyske besættelse 1940-45, mens den i den nuværende situation med islamisering vist ikke lige anses for politisk korrekt.