10 indlæg det seneste døgn
Jeg mener at den diskusion er meget langsøgt. Er man da slet ikke klar over at tørklædet tog sin begyndelse i Messopotamien, der dengang var et kristent område i halvmånedalen.
Mvh. leif elektriker
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Tørklædet betyder noget til din ven.
Tørklædet betyder noget
Påstanden om, at det muslimske tørklæde ikke symboliserer noget, er i mine øjne et af de mest uredelige argumenter man kan finde i debatten. Synspunkt af cand.mag. Karen M. Larsen
Næppe noget beklædningsstykke har i nyere tid formået at udløse en så heftig debat som det muslimske tørklæde. Debatten om disse berømte 30 gram stof synes ingen ende at tage – måske lige netop fordi debatten har det med at køre i ring og derfor i sidste instans ikke kommer nogen vegne. Det er næppe virkelig sandsynligt, at holdningerne til tørklædet i fremtiden vil forandre sig væsentligt, for de afspejler i sig selv en række mere grundlæggende standpunkter, men derfor kan det alligevel give en vis mening at underkaste de argumenter, der forekommer i debatten om tørklædet, en nærmere analyse.
Først og fremmest går debatten på, hvad tørklædet symboliserer hhv. om det symboliserer noget som helst. Man hører ofte, at tørklædet faktisk ikke betyder noget. Påstanden er, at det muslimske tørklæde ikke er forskelligt fra dem, som mange mener at kunne huske deres mødre eller bedstemødre bar, og muslimer såvel som ikke-muslimer er blevet glade for påstanden om, at hele debatten om det muslimske tørklæde er en storm i et glas vand, fordi der altså bare er tale om 30 gram stof.
Annonce
Påstanden om, at det muslimske tørklæde ikke symboliserer noget som helst, er i mine øjne nok et af de mest uredelige argumenter man kan finde i debatten. Det er på sin vis i familie med det mest aggressive argument af dem alle, nemlig det, at tørklædet svarer til hagekorset. I begge tilfælde er der tale om en art radikal sekularisme, der benægter eksistensen af religiøse symboler, fordi man grundlæggende set ikke kan forholde sig til eksistensen af de religiøse tilværelsestolkninger. At ville reducere tørklædet til ren folklore eller til et redskab i en totalitær politisk bevægelse handler altså dybest set om, at man ikke kan og vil forholde sig til islam som en religion, der som alle andre religioner bruger symboler som levende tegn på og henvisninger til eller udtryk for det hellige.
Først og fremmest går debatten på, hvad tørklædet symboliserer hhv. om det symboliserer noget som helst. Man hører ofte, at tørklædet faktisk ikke betyder noget. Påstanden er, at det muslimske tørklæde ikke er forskelligt fra dem, som mange mener at kunne huske deres mødre eller bedstemødre bar, og muslimer såvel som ikke-muslimer er blevet glade for påstanden om, at hele debatten om det muslimske tørklæde er en storm i et glas vand, fordi der altså bare er tale om 30 gram stof.
Islam er og forbliver en religion. Islams forestillinger om, hvordan man bør leve som menneske, kan ikke adskilles fra ideen om eksistensen af en almægtig Gud, der giver os mennesker konkrete råd til hvordan vi skal indrette vores liv, så det kommer til at afspejle den himmelske virkelighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der blandt muslimer absolut hersker uenighed mht. hvad Gud nu konkret antages at kræve af den enkelte og af samfundet. Men at mennesket ikke står frit til selv at bestemme hvad det synes er rigtigt og forkert, men i stedet er bundet til at lytte til en guddommelig vejledning, er en tanke, som reelt set er islams forudsætning som religion.
Hvis man lytter efter, hvad de muslimske tørklædebærende kvinder siger, så er det også tydeligt, at de ofte selv nævner, at de bærer tørklædet for ”Guds skyld” og at de opfatter det som en pligt, som fremgår af Koranen. F.eks. kunne man i Information fra den 7.3.2003 læse om, hvordan Asmaa Abdol-Hamid, landets nok mest kendte tørklædebærende muslimske kvinde, i forbindelse med et foredrag havde medbragt en liste over hvor i Koranen det står, at kvinder skal gå med tørklæde, og at hun i øvrigt selv fremhævede, at tørklædet var et ”religiøst valg”. At det så er diskutabelt, hvorvidt Koranen reelt set kan siges at foreskrive tørklædet, er faktisk sagen uvedkommende. Faktum er, at konservative muslimske kvinder tolker Koranens udsagn om kvinders påklædning som et tørklædepåbud. Det svarer sådan set til, at mange kristne af konservativ observans mener, at abort er forbudt i henhold til Bibelen, selvom Bibelen næppe kan siges at indeholde noget reelt abortforbud.
Asmaa Abdol-Hamid sagde også, i henhold til førnævnte artikel, at tørklædet var et frit valg, og det er en påstand som ikke bare hun, men også ganske mange andre tørklædebærende muslimske kvinder igen og igen kommer ind på. Og det er også et argument, der må siges at hitte hos mange af de ikke-muslimer, der forsvarer tørklædet. Og lige netop derfor afvises det også med så stor iver af dem, der som foreningen ”Kvinder for Frihed” elsker at betegne tørklædebærende muslimske kvinder som de ”tørklædefængslede” kvinder. Lige så sikkert som at kvinder, muslimske som ikke-muslimske, i f.eks. Saudi-Arabien og Iran tvinges til at gå med tørklædet, er det imidlertid, at mange, hvis ikke det store flertal, af de kvinder, der benytter det muslimske tørklæde her i landet, ikke er blevet tvunget hertil vha. vold eller trusler om vold.
For mig at se er debatten om tvang hhv. frit valg en blindgyde, fordi den tager udgangspunkt i at kvinder enten må være tvunget med ydre tvang til at følge nogle konservative religiøse påklædningsregler eller at deres påklædningsvalg må være fuldkommen frit. Hvad man her fuldkommen overser, er forekomsten af den indre styring, der er forudsætningen for, at konservativ religiøsitet kan fungere også der, hvor den konservative religiøsitet ikke har politiske magtmidler til at gennemtrumfe en konservativ religiøs dagsorden.
Ligesom konservative katolske kvinder således kan fravælge prævention og abort, og det uden at nogen mænd med ydre magtmidler tvinger dem hertil, kan også konservative muslimske kvinder vælge at følge de konservative muslimske påklædningsregler, uden at de er blevet truet hertil af deres fædre eller brødre. Også småpigers brug af tørklædet kan være selvvalgt, for også børn kan være stærkt religiøse, ja, børn er ofte langt mindre kritiske overfor den religiøse verdenstolkning end voksne er det.
Men fordi kvinder accepterer konservative religiøse normer betyder det ikke, at de opleves eller er udtryk for et frit valg i den betydning, at alternativerne til ikke at følge reglerne bliver set som lige så gode som det at følge dem. Hvis man nemlig tror, at Gud har udstukket nogle konkrete regler for hvordan man skal leve, så tror man også typisk, at der er negative konsekvenser i form at straf, f.eks. i helvedet, for ikke at følge dem.
Livet er reelt set næppe noget tagselvbord for nogen. Graden af frihed i vores valgmuligheder bliver ofte overvurderet, men for det moderne sekulære menneske er det alligevel grundlæggende set uforståeligt, at man kan være styret af udefrakommende religiøse normer og det i den grad, at man ikke selv oplever, at man har noget andet reelt valg end at følge det som man opfatter som et guddommeligt påbud. Med andre ord man kan ikke forstå, at tørklædet kan være et frit valg i juridisk forstand samtidigt med, at det opleves som en nødvendighed i en eksistentiel/åndelig forstand. Denne sekulære blindhed fremmer i første omgang den konservative muslimske sag mht. tørklædet, men den udspringer af en religiøs analfabetisme, som i længen næppe vil fremme sameksistensen mellem muslimer og ikke-muslimer.
Asmaa Abdol-Hamid siger også, i artiklen fra Information, at tørklædet har givet hende ”frihed og ligestilling”. Det er et argument, som man ofte hører fra muslimske tørklædebærende kvinder. Det uddybes typisk med udsagn i stil med det, som Asmaa Abdol-Hamid kom med i et interview bragt i Politiken den 25.9.2005: ”Tørklædet giver mig en større ligestilling med manden, fordi jeg mener, at kvinder i dag bliver udnyttet og bliver vist som sexobjekter, og det er meget undertrykkende. Kvindens krop er noget så værdifuldt og kostbart, at den ikke skal deles med hvem som helst. Med tørklædet bliver kvinden vurderet efter sin intelligens og ikke på, hvordan hun ser ud”.
Det bemærkelsesværdige ved disse udsagn er, at de står i en skærende kontrast til den danske virkelighed, som Asmaa Abdol-Hamid har måttet kæmpe med. Faktum er jo, at en muslimsk kvinde med tørklæde, der deltager i den danske debat, lige netop ikke bliver bedømt på hendes intelligens eller andre individuelle personlige forhold, men stort set udelukkende på hendes tørklæde. Tørklædet er i dansk sammenhæng klart en hindring for at blive taget alvorligt som person og ikke bare blive set som en art ting.
Hentydningen til det, som ofte kaldes for ”pornoficeringen af det offentlige rum”, skal vel vække genklang hos feminister, men er ikke uproblematisk, for det forhold, at man som kvinde ikke tildækker sin krop, så kun hoved, ansigt og fødder er synlige, betyder vel ikke, at man nødvendigvis har accepteret, at kvinder udnyttes seksuelt og bruges som sexobjekter? Men lige så mærkværdige Asmaa Abdol-Hamids og åndsfællers udsagn virker i en dansk sammenhæng, lige så meningsfulde er de i en konservativ patriarkalsk muslimsk sammenhæng. Der kan nemlig næppe herske nogen tvivl om, at muslimske piger og kvinder, der lever i hjem hvor man som udgangspunkt mener, at kvindens plads er i hjemmet, og hvor man frygter, at piger og kvinder der færdes uden opsyn i det offentlige rum vil overskride de konservative muslimske regler mht. sex og kønnenes omgang med hinanden, kan bruge tørklædet som en art frihedsbrev.
Ved at gå med tørklæde kan de bevise, at de er gode rettroende muslimske kvinder, der accepterer de konservative religiøse normer mht. seksualitet og kønnenes omgang med hinanden, og derfor tør deres familie give dem adgang til offentlige rum uden opsyn, og dermed til uddannelse og job. Samtidigt hermed betyder tørklædet, at de tørklædebærende muslimske kvinder ikke bare undgår chikane fra muslimske mænd, der kunne føle sig provokeret af synet af ikke tørklædebærende muslimske kvinder, men at de ligefrem bliver mødt med respekt og agtelse, fordi de underlægger sig islams normer.
Tørklædet bliver derfor oplevet som frigørende, lige netop fordi det indgår i en kvindeundertrykkende sammenhæng. Kun fordi tørklædet indgår i et religiøst kompleks, der har til formål at styre og regulere seksualiteten ved at kontrollere og begrænse kvinders udfoldelsesmuligheder kan tørklædet virke frigørende, fordi det giver adgang til det offentlige rum, der ellers bliver nægtet kvinder.
Tørklædet er uløseligt forbundet med en konservativ religiøs tilværelsestolkning, der har fokus på at mennesket ved at underordne sig regler, der antages at komme fra Gud, får adgang til et evigt liv. Det er en del af en religiøs praksis, og et forbud mod dets brug er derfor et angreb på religionsfriheden. Men tørklædepåbudet og tørklædebrugen er også en del af en patriarkalsk religiøsitet, der ligesom f.eks. den katolske kirkes forbud mod prævention og abort undertrykker kvinder. Feministisk set er tørklædet derfor en udfordring, og det bør medføre en kritisk analyse af dets brug og kontekst, men forbud er ikke nogen vej frem. Ikke mindst fordi et forbud, udover at være et angreb på religionsfriheden, både vil kunne udløse en trodsreaktion fra de konservative muslimske kvinders side af, og fordi det jo ikke vil ændre på de grundlæggende patriarkalske forhold, som de konservative muslimske indgår i hhv. lever med. Man kan ikke tvinge kvinder til deres frihed, for frihed forudsætter frihed.
Karen M. Larsen, cand.mag. og gymnasielærer
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Forbud en god begyndelse
Et generelt forbud mod uartikulerede, demonstrativ rekvisitbrug i det offentliges rum, er da en glimrende og efterhånden også tiltrængt måde at kortslutte debatten på. Det er statens minister der alene med sit mulige flertal afgør om - og i hvilket omfang - man tillader de fra den statsunderstøttede afvigende trosretning, at promovere sig på i det offentliges rum. Ingen andre.
Debatten kan sådan set hurtigt bringes til ophør, når et flertal i det legitime danske parlament bestemmer sig for, at vi ikke gider høre på mere forblommet vrøvl, fordi vi skal videre med vigtige temaer.
Men i virkeligheden er det sådan set slet ikke så vanskeligt: Den organiserede demonstrative rekvisitbrug, skal naturligvis efter gældende regler anmeldes til det stedlige politi, efter gældende regler for afviklinger af demonstrationer. Og det venter vi egentlig bare på begynder at ske...For der er da sådan set endnu ingen der officielt har indrømmet de udstationerede koransoldater deres ensidigt erklærede undtagelsestilstand fra gældende regler på det område.
En central figur i grundlovens tilbliven, Grundtvig, var forudseende og islamkyndig nok til at kunne skrive følgende tekst i digtet
"Folkeligt skal alt nu være":
Til et folk de alle høre,
som sig regner selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild.
Resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyser selv sig ud af æt,
nægte selv sig indfødsret.
Hele grundlovens ånd og bogstav er skabt i dette lys.
Og det forekommer altså efterhånden ganske besynderligt, at statens autonomi skal 'overrules' af forkullede reminiscenser der kommer sejlende til vore kyster på spøgelsesskibe under totalitært religiøst bekvemmelighedsflag, også hvad kvinders ligeværd og ligestilling angår.
Den stat der uomtvisteligt indrømmer borgerne religionsfriheder, kan naturligvis ikke efterfølgende underkaste sig sådanne vanvittige forlangender fra tvangsindrullerede, islazistisk forankrede vælte-Petere, eller tørklædebetrukne og koranuniformerede Petriner.
Et generelt forbud mod uartikulerede, demonstrativ rekvisitbrug i det offentliges rum, er da en glimrende og efterhånden også tiltrængt måde at kortslutte debatten på. Det er statens minister der alene med sit mulige flertal afgør om - og i hvilket omfang - man tillader de fra den statsunderstøttede afvigende trosretning, at promovere sig på i det offentliges rum. Ingen andre.
Debatten kan sådan set hurtigt bringes til ophør, når et flertal i det legitime danske parlament bestemmer sig for, at vi ikke gider høre på mere forblommet vrøvl, fordi vi skal videre med vigtige temaer.
Men i virkeligheden er det sådan set slet ikke så vanskeligt: Den organiserede demonstrative rekvisitbrug, skal naturligvis efter gældende regler anmeldes til det stedlige politi, efter gældende regler for afviklinger af demonstrationer. Og det venter vi egentlig bare på begynder at ske...For der er da sådan set endnu ingen der officielt har indrømmet de udstationerede koransoldater deres ensidigt erklærede undtagelsestilstand fra gældende regler på det område.
En central figur i grundlovens tilbliven, Grundtvig, var forudseende og islamkyndig nok til at kunne skrive følgende tekst i digtet
"Folkeligt skal alt nu være":
Til et folk de alle høre,
som sig regner selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild.
Resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyser selv sig ud af æt,
nægte selv sig indfødsret.
Hele grundlovens ånd og bogstav er skabt i dette lys.
Og det forekommer altså efterhånden ganske besynderligt, at statens autonomi skal 'overrules' af forkullede reminiscenser der kommer sejlende til vore kyster på spøgelsesskibe under totalitært religiøst bekvemmelighedsflag, også hvad kvinders ligeværd og ligestilling angår.
Den stat der uomtvisteligt indrømmer borgerne religionsfriheder, kan naturligvis ikke efterfølgende underkaste sig sådanne vanvittige forlangender fra tvangsindrullerede, islazistisk forankrede vælte-Petere, eller tørklædebetrukne og koranuniformerede Petriner.
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Religionsfrihed - ytringsfrihed og alle andre friheder og rettigheder er begrænsede af lovens rammer.
Individet har dermed den frihed og de rettigheder, som direkte eller indirekte besluttes ved demokratiske afstemninger.
Fællesskabet afgør således, hvad individet skal finde sig i.
Det modsatte forekommer også særdeles ufornuftigt?
Her i Danmark er det derfor flertallet, der bestemmer, om muslimske kvinder skal lufte deres hår eller ej.
Det er ikke kvinderne, imamerne eller Allahs forordninger.
Muslimerne burde have gjort sig bekendt med disse barbariske lokale skikke, før de rejste ind i landet?
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Lad kvinderne beholde deres tørklæder, kære politikere,
men forbyd indvandring af opponenter til det danske
samfund. Det drejer sig om rettroende, bogstavtro muslimer, der er imod grundlov og demokrati. Påbudet, forbudet findes i Koranen. ( Koranen står højere end folketinget! )
Intet ved siden af - og intet over Koranen.
Muslimer der skriver under på, at de vil overholde Grundloven og ikke er imod demokratiet skal have adgang
til dette dejlige land.
Skrevet som en let provokation, men meningen er ægte nok.
men forbyd indvandring af opponenter til det danske
samfund. Det drejer sig om rettroende, bogstavtro muslimer, der er imod grundlov og demokrati. Påbudet, forbudet findes i Koranen. ( Koranen står højere end folketinget! )
Intet ved siden af - og intet over Koranen.
Muslimer der skriver under på, at de vil overholde Grundloven og ikke er imod demokratiet skal have adgang
til dette dejlige land.
Skrevet som en let provokation, men meningen er ægte nok.
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Jeg synes ikke at man skal begrænser religions frihed med de overjordiske insitutioner (folketinget...regering..osv., fordi det nytter ikke til noget.
Under II verdens krig ville Hitler få de Jehovas vidner for det samme formål...og vi ved hvem var det,der overlevede.
Religionsfølelser og ritualer er private ting og det vil blive ved, uanset nogle kan lide eller ej.
Og HUSK det kan ikke kontroleres!
Under II verdens krig ville Hitler få de Jehovas vidner for det samme formål...og vi ved hvem var det,der overlevede.
Religionsfølelser og ritualer er private ting og det vil blive ved, uanset nogle kan lide eller ej.
Og HUSK det kan ikke kontroleres!
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Tak Torben, for et særdeles glimrende og rammende indlæg!
En hertil passende uartikuleret religiøs demonstration i det offentliges rum af os kristne kunne jo meget vel være at bære fx kors i enhver afskygning. Alternativt eller suplerende T-Shirt eller Cap med et meget stort kors.
Jeg vil prøve ideen, og færdes fredeligt således påklædt blandt muslizistiske og religionsfrihedselskende muslimer.
Skulle i ikke høre fra mig om senest en uge, skal Per Jørgensen arve mine støvler og min hat.
En hertil passende uartikuleret religiøs demonstration i det offentliges rum af os kristne kunne jo meget vel være at bære fx kors i enhver afskygning. Alternativt eller suplerende T-Shirt eller Cap med et meget stort kors.
Jeg vil prøve ideen, og færdes fredeligt således påklædt blandt muslizistiske og religionsfrihedselskende muslimer.
Skulle i ikke høre fra mig om senest en uge, skal Per Jørgensen arve mine støvler og min hat.
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
"Lad kvinderne beholde deres tørklæder, kære politikere,
men forbyd indvandring af opponenter til det danske
samfund. Det drejer sig om rettroende, bogstavtro muslimer, der er imod grundlov og demokrati. Påbudet, forbudet findes i Koranen. ( Koranen står højere end folketinget! )
Intet ved siden af - og intet over Koranen".
- Et demokrati kan sagtens rumme forskelle i livssyn - et demokrati er netop ikke en statisk model, men et styresystem hvor blot befolkningen ansvarliggøres for de politikere der indsættes. Hvis vi er uenig i den politik der skabes, da må vi således vælge andre politikere.
Vi er sikkert rigtig mange der er enige med dig i, at kvinder frit må kunne klæde sig som de ønsker. Men kunne du ikke begrunde hvorfor nogen skulle forbyde kritisk stillingtagen til selve demokratiet?
Det ligger implicit i det demokratiske værdigrundlag, at ethvert individ off. frit kan udtrykke sig om pol. såvel som religiøse standpunkter. Der påhviler os at være klar over, at vi må forventes at blive mødt med krav om argumentation for synspunkter vi offentliggør. Er det denne rettighed, du gerne fratager mennesker (der paradoksalt nok) stiller sig kritisk til det styresystem samfundet fungerer ved?
For i såfald er du ude på en glidebane, hvor du dels sætter en politisk idé over det demokrati den fungerer ved, og dels udviser di despekt overfor demokratiske værdisyn du samtidig afkræver andre en respekt for.
Det er da fuldt ud muligt, at pille i argumenter for et totalitært samfund, uden samtidig at begrænse den frihed til ytring som demokratier faktisk fungerer ved, ikke sandt?
mvh
Simon
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Simon2 skrev:". Det drejer sig om rettroende, bogstavtro muslimer, der er imod grundlov og demokrati. Påbudet, forbudet findes i Koranen. ( Koranen står højere end folketinget! )
Intet ved siden af - og intet over Koranen".
Det er faktisk ikke rigtigt.
Ifølge nkoranen skal muslimer der lever i et ikke-muslimsk amfund rette sig efter de der gældende love.
Men at forbyde kvinder at gå med tørklæde krænker den personlige frihed som vi er ellers er så stolte af.
Søren Jessen
ateist
Intet ved siden af - og intet over Koranen".
Det er faktisk ikke rigtigt.
Ifølge nkoranen skal muslimer der lever i et ikke-muslimsk amfund rette sig efter de der gældende love.
Men at forbyde kvinder at gå med tørklæde krænker den personlige frihed som vi er ellers er så stolte af.
Søren Jessen
ateist
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Elektrikerleif er i stødet:
"Jeg mener at den diskussion er meget langsøgt. Er man slet ikke klar over at tørklædet tog sin begyndelse i Mesopotamien, der dengang var et kristent område i halvmånedalen."
Muligvis har du ret i tørklædets oprindelse, men de kristne dogmatikere legitimerede næppe kvindens usynliggørelse og kontrollen over hende ud fra følgende guddommelige overvejelser:
1. Hun må kun forlade huset, når der er et reelt behov.
2. Udgangen skal godkendes af hendes mand eller hendes lovlige værge.
3. Hun skal være godt tildækket, også hvad hovedet angår, for at undgå at friste nogen mand, der måtte være i nærheden; hun skal gå med bøjet hoved og hverken se til højre eller venstre. (Koranen, sura 24,31).
4. Hun må ikke bruge parfume. Profeten har sagt: "Enhver kvinde, der bruger parfume og går forbi mænd, er en horkvinde".
5. Hun må ikke gå i midten af gaden blandt mænd. Da profeten engang betragtede den forvirring der opstod, da de troende forlod en moske, sagde han: "I kvinder har ikke lov til at gå blandt mænd - hold jer til siden".
6. Hun skal gå på en dydig og beskeden måde. (Koranen, sura 24,31).
7. Når hun taler med en fremmed, skal hendes stemmeføring være normal. (Koranen, sura 33,32).
8. Hvis hun er i en butik eller på et kontor, må hun undgå at blive ladt alene med en mand bag en lukket dør. Profeten har sagt: "Der kan aldrig være en tete-a-tete mellem en mand og en kvinde, uden at djævelen blander sig og udretter stor skade".
9. Hun må aldrig give en mand hånden.
10. Selv om hun befinder sig i en venindes hus, må hun ikke afføre sig nogen beklædningsgenstand, der dækker hende, for det tilfælde at en mand skjuler sig i huset. Profeten har sagt: "Enhver kvinde, der tager sin kappe af i et hus, der ikke er hendes eget eller hendes mands, sønderriver den indpakning, der beskytter hende i Guds øjne.
11. Kvinden må ikke bevæge sig ud over en tredive kilometers grænse, med mindre hun ledsages af sin mand eller en (mandlig) slægtning.
12. En kvinde må aldrig forsøge at imitere en mand.
Den retslærde Ghawjis systematiske vejledning til de ærbare muslimske kvinder, baseret på Koranen og hadith.
Hilsen
Thomas
------------
"Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder." - Paulus i 1. Tim. 2,13.
"Jeg mener at den diskussion er meget langsøgt. Er man slet ikke klar over at tørklædet tog sin begyndelse i Mesopotamien, der dengang var et kristent område i halvmånedalen."
Muligvis har du ret i tørklædets oprindelse, men de kristne dogmatikere legitimerede næppe kvindens usynliggørelse og kontrollen over hende ud fra følgende guddommelige overvejelser:
1. Hun må kun forlade huset, når der er et reelt behov.
2. Udgangen skal godkendes af hendes mand eller hendes lovlige værge.
3. Hun skal være godt tildækket, også hvad hovedet angår, for at undgå at friste nogen mand, der måtte være i nærheden; hun skal gå med bøjet hoved og hverken se til højre eller venstre. (Koranen, sura 24,31).
4. Hun må ikke bruge parfume. Profeten har sagt: "Enhver kvinde, der bruger parfume og går forbi mænd, er en horkvinde".
5. Hun må ikke gå i midten af gaden blandt mænd. Da profeten engang betragtede den forvirring der opstod, da de troende forlod en moske, sagde han: "I kvinder har ikke lov til at gå blandt mænd - hold jer til siden".
6. Hun skal gå på en dydig og beskeden måde. (Koranen, sura 24,31).
7. Når hun taler med en fremmed, skal hendes stemmeføring være normal. (Koranen, sura 33,32).
8. Hvis hun er i en butik eller på et kontor, må hun undgå at blive ladt alene med en mand bag en lukket dør. Profeten har sagt: "Der kan aldrig være en tete-a-tete mellem en mand og en kvinde, uden at djævelen blander sig og udretter stor skade".
9. Hun må aldrig give en mand hånden.
10. Selv om hun befinder sig i en venindes hus, må hun ikke afføre sig nogen beklædningsgenstand, der dækker hende, for det tilfælde at en mand skjuler sig i huset. Profeten har sagt: "Enhver kvinde, der tager sin kappe af i et hus, der ikke er hendes eget eller hendes mands, sønderriver den indpakning, der beskytter hende i Guds øjne.
11. Kvinden må ikke bevæge sig ud over en tredive kilometers grænse, med mindre hun ledsages af sin mand eller en (mandlig) slægtning.
12. En kvinde må aldrig forsøge at imitere en mand.
Den retslærde Ghawjis systematiske vejledning til de ærbare muslimske kvinder, baseret på Koranen og hadith.
Hilsen
Thomas
------------
"Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder." - Paulus i 1. Tim. 2,13.
Læs artiklen bag debatten her: Tørklædet betyder noget
Søren Jessen skrev:
"Ifølge koranen skal muslimer der lever i et ikke-muslimsk amfund rette sig efter de der gældende love."
Svar:
Kan du ikke lige vise, hvor i Koranen det står.
Bogger
"Ifølge koranen skal muslimer der lever i et ikke-muslimsk amfund rette sig efter de der gældende love."
Svar:
Kan du ikke lige vise, hvor i Koranen det står.
Bogger
flexblock
Stillinger
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce