”Man ved selv, at man er erkendt, når man ved alting i alle tider og retninger.”
(citat)
Er det sådan lidt lige som hvis man har været på LSD i 60´erne?
Jeg kunne godt tænke mig at få defineret hvad det vil sige at vide alting i alle tider og retninger!
Er det bare det samme som at vide alt om alt???
En slags guddommeliggørelse af mennesket?
Bevares, Dalai Lama er da et menneske med nogle gode budskaber, men han har jo ikke ligefrem opfundet kvantefysikken!
Og som Nicolai Sennels ganske rigtigt selv er inde på, så ved han ikke ret meget om kristendommen, hvilket fremgår ret tydeligt af artiklen. Men lad det nu ligge.
Det interessante, er at buddhismen og kristendommen jo begge er eksponenter for en etik der ligner hinanden meget.
Det grundlæggende synspunkt er jo at man skal gøre ”det gode”, hvilket er essentielt i stort set alle religioner.
Forskellen mellem kristendommen og buddhismen ligger vel meget i måden man opnår frelse på.
I buddhismen er sindet og en slags autohypnotisk meditationsmetode den vej der skal føre til erkendelse at alt i sidste ende er en illusion og at jeget som sådan ikke eksisterer i sig selv.
Og på den måde ved at frigøre os fra det jordlige og materielle kan vi på lang lang sigt(kortere sigt indenfor nogle retninger), se bagom verdens materie og ind i den evige og absolutte tomhed som vi derefter kan vælge at blive en del af og hvile i ingenting til evig tid.
I kristendommen er der lige som i buddhismen noget at se frem til. Her er det grundlæggende aspekt indenfor feks. Den lutherske retning, at man via troen på treenigheden kan blive frelst og via denne tro gøre det gode(rettere sagt via troen på Guds nåde).
Men lige som i buddhismen ligger frelsen udenfor denne verden(det transcendente aspekt).
Sådan kunne man finde mange forskelle og ligheder buddhismen og kristendommen imellem.
Men grundlæggende er det to religioner der vil det samme, nemlig at give mennesket mulighed for
At indtræde i noget der er bedre end denne verden med al dens lidelse og ulykker. Når jeg omtaler buddhismen som religion, er det dog en smagssag om man vil kalde den det. Myterne om Buddha omtaler jo overnaturlige væsener og gudelignende skabninger. Nogen egentlig sammenhængende skabelsesretning findes der vist ikke, men enkelte retninger har skrifter om det skabtes herkomst, og lignende. Og om Nirvana skal opfattes som et sted i fysisk forstand er der også delte meninger om, men de fleste mener at det er en form for transcendent tilstand, som en slags ikke-væren der dog alligevel betegnes som noget begrebsliggjort og således indirekte eksisterende.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Buddhister skaber selv deres liv til din ven.
Buddhister skaber selv deres liv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
Læs også
Forskning viser, at buddhister er gladere end andre. Buddhist Nicolai Sennels svarer på en række spørgsmål om buddhismen
Spørgsmål:
Jeg har forskellige ting, som jeg undrer mig over.
1. Da Buddha var "den oplyste", går jeg ud fra, at han opnåede Nirvana, men hvornår skete det, og hvordan vidste han og andre, at han kom dertil? Er det efter sin død, man kommer i Nirvana, eller kan man træde ind i den som 30- årig, hvis man vel at mærke evner at komme i denne tilstand?
2. Hvordan er man et godt religiøst menneske i kristendommen, sammenlignet med hvordan man er et godt religiøst menneske i buddhismen?
3. Da denne Buddha-natur / Nirvana for mange kan være lidt svær at forstå og konkret at efterleve, er det så virkelig et mål for den moderne buddhist at forsøge at opnå denne tilstand? Jeg mener bare, hvis man føler at buddhismens metoder til hvordan man undgår al for megen lidelse, udviser medfølelse og kærlighed over for den næste, have god karma (for at blive genfødt så værdigt som muligt) - de kan bidrage til et lykkeligt liv HER på jorden, er det at nå Nirvana så ikke ved at blive noget som synes uopnåeligt, og dermed betragtes som et sekundært mål? Så vidt jeg forstår, så eksisterer begrebet karma, hverken god eller dårlig, ikke, hvis man vil opnå Buddha-natur?
Annonce
4. Inden for filosofien ser jeg noget eksistentialisme i buddhismen (hvis
man endelig skal sammenligne buddhismen med en konkret filosofi). Det med at mennesket har den frie vilje til at tage ansvar for sig selv og sit liv - hvilket kan skabe en form for angst for individet, da meningen skal skabes af os selv. Mit spørgsmål er, om buddhisten ikke i højere grad må leve med en angst, da man i kristendommen altid ville kunne lægge ansvaret over på en transcendent Gud, når tingene ikke giver mening?
På forhånd mange tak for svar.
Jeg har forskellige ting, som jeg undrer mig over.
1. Da Buddha var "den oplyste", går jeg ud fra, at han opnåede Nirvana, men hvornår skete det, og hvordan vidste han og andre, at han kom dertil? Er det efter sin død, man kommer i Nirvana, eller kan man træde ind i den som 30- årig, hvis man vel at mærke evner at komme i denne tilstand?
2. Hvordan er man et godt religiøst menneske i kristendommen, sammenlignet med hvordan man er et godt religiøst menneske i buddhismen?
3. Da denne Buddha-natur / Nirvana for mange kan være lidt svær at forstå og konkret at efterleve, er det så virkelig et mål for den moderne buddhist at forsøge at opnå denne tilstand? Jeg mener bare, hvis man føler at buddhismens metoder til hvordan man undgår al for megen lidelse, udviser medfølelse og kærlighed over for den næste, have god karma (for at blive genfødt så værdigt som muligt) - de kan bidrage til et lykkeligt liv HER på jorden, er det at nå Nirvana så ikke ved at blive noget som synes uopnåeligt, og dermed betragtes som et sekundært mål? Så vidt jeg forstår, så eksisterer begrebet karma, hverken god eller dårlig, ikke, hvis man vil opnå Buddha-natur?
man endelig skal sammenligne buddhismen med en konkret filosofi). Det med at mennesket har den frie vilje til at tage ansvar for sig selv og sit liv - hvilket kan skabe en form for angst for individet, da meningen skal skabes af os selv. Mit spørgsmål er, om buddhisten ikke i højere grad må leve med en angst, da man i kristendommen altid ville kunne lægge ansvaret over på en transcendent Gud, når tingene ikke giver mening?
På forhånd mange tak for svar.
Sabrina
Svar:
Kære Sabrina
1: Det er lidt usikkert, hvornår Buddha faktisk nåede erkendelse. Han var 35 år gammel, da det skete. Den seneste forskning peger på, at det formentligt var 2.450 år siden (og ikke 2500 år siden). Vi andre kan jo ikke vide, om han rent faktisk var fuldt erkendt. Man ved selv, at man er erkendt, når man ved alting i alle tider og retninger. Man kan godt være fuldt oplyst og stadigvæk levende - dette var den historiske Buddha et eksempel på.
2: Jeg ved ikke så meget om kristendommen, men jeg går ud fra, at kristne først og fremmest mener at de er gode, hvis de tænker, taler og handler positivt - samt at de tror på Gud og at Jesus var hans profet. Buddhister har ikke samme religiøse følelser som f.eks. kristne og muslimer. Jeg er jo f.eks. buddhist, men jeg føler mig ikke "religiøs" eller "spirituel" - for de fleste buddhister opleves buddhisme mest som sund fornuft og en række metoder man kan bruge til at træne sit sind med. Hvis man endelig skal sige noget om, hvad en god buddhist er, så vil det sikkert indebære, at man tager 100 % ansvar for sine egne handlinger, at man gør sit bedste for at gavne andre, at man prøver at lade være med at tage tingene "personligt", og at man altid forsøger at se det bedste i andre. Derudover er daglig meditation også en del af en god buddhistisk praksis.
3: Målet i buddhismen er erkendelsen. På den Lille Vej (sanskr. Hinayana eller Theravada) tror man ikke, at man kan nå den fulde erkendelse efter at den historiske Buddha døde. På den Lille Vej går man derfor primært efter at nå befrielsen, som betyder at man har befriet sig for alle egoistiske tendenser og derfor ikke længere har forstyrrende følelser. På den Store Vej og Diamantvejen sigter man ikke kun efter befrielsen men efter den fulde erkendelse (sanskr. Nirvana). Det er rigtigt, at det kræver meget meditation og arbejde med livet generelt, førend man når dette mål - men det er stadigvæk målet, selvom det kan virke langt væk og derfor helt abstrakt.
Af samme grund er målet i dagligdagen først og fremmest at bruge buddhismen så meget man kan og at se om man kan finde lidt tid til meditation i en ofte alt for travl hverdag. Resultaterne viser sig hurtigt: der er lavet masser af forskning som viser, at buddhister er langt gladere end andre - samt andre fordele.
Der findes bestemt god og dårlig karma. Det er rigtigt, at når man er befriet så er karma ikke længere vigtigt, fordi man ikke længere er domineret af den. God karma giver overskud til at gøre flere gode handlinger (og dermed skabe mere god karma) og dårlig karma fører desværre oftest til, at man laver flere problemer for sig selv og andre.
4: Det er rigtigt, at man både i eksistentialismen og buddhismen mener, at vi mennesker er frie til at skabe vores eget liv. Jeg har dog aldrig forstået, hvorfor dette skulle være kilde til angst... kan du forstå det? Det er da bare herligt, at vi er frie til at lægge gode indtryk (god karma) i vores sind og kan vælge at lade være med at handle dårligt. Du har selvfølgelig ret i, at buddhister ikke har en gud at give skylden for gode og dårlige tider, men så må man jo bare kigge på sig selv, når man vil finde ud af, hvordan man kan klare sine problemer - og det er nok heller ikke en dårlig idé.
De bedste hilsner
Nicolai Sennels, buddhist
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Læs artiklen bag debatten her: Buddhister skaber selv deres liv
Læs artiklen bag debatten her: Buddhister skaber selv deres liv
Kære Aggemaggedulle.
Jeg har forsøgt at sætte Buddhismen i relation til et moderne menneskes liv, et menneske, der er sig etisk bevidst. Du kan læse nærmere herom i http://www.trosfrihed.dk/forums/ubbthreads.php/ubb/showflat/Main/40/Number/203#Post203.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
Jeg har forsøgt at sætte Buddhismen i relation til et moderne menneskes liv, et menneske, der er sig etisk bevidst. Du kan læse nærmere herom i http://www.trosfrihed.dk/forums/ubbthreads.php/ubb/showflat/Main/40/Number/203#Post203.
Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
