Kunstig befrugtning er ikke acceptabelt

Spørgsmål:

Er det forkert at få kunstig befrugtning indenfor katolicismen?
Både hvis man får sæd fra en fremmed donor og sin egen mand.
Hvad synes man, indenfor katolicismen, om enlige kvinder der får en kunstig befrugtning?

Svar:

Kunstig befrugtning er ikke acceptabelt i den katolske kirke, især hvis det drejer sig om sæd fra en anden donor end ægtefællens. Begrundelsen er, at ”det krænker barnets ret til at fødes af en fader og en moder, som det kender, og som er knyttet til hinanden i ægteskab.” (Den katolske Kirkes Katekismus § 2376).

Kunstig befrugtning (også med ægtemandens sæd) er forkert, fordi det ”skiller den seksuelle handling fra forplantningen. Den handling, som grundlægger barnets eksistens, er ikke mere en akt, hvorved to personer giver sig til hinanden, men bliver en handling, som lægger menneskeliv og identitet i lægers og biologers hænder og indfører således et teknikkens herredømme over den menneskelig persons herredømme og skæbne. Et sådant magtforhold er i sig selv i strid med den værdighed og lighed, som bør være fælles for forældre og børn”(§2377).

Kunstig befrugtning af enlige kvinder er naturligvis også helt uacceptabelt. Et barn er en gave, ”Ægteskabets bedste gave”. Barnet kan aldrig betragtes som en genstand for ejendomsret, eller et væsen, som får sit liv med den begrundelse, at det skal tilfredsstille kvindens moderinstinkt. Det er egoistisk og uden respekt for barnets menneskelige værdighed som person og dets ”ret til at fødes af en fader og en moder, som det kender, og som er knyttet til hinanden i ægteskab”. Jf. ovenfor.

Barnet er ikke en ret, men en gave. Det kan være en stor sorg, at et ægtepar ikke kan få børn. Det er der også mange eksempler på i Bibelen, men i dag er der mange muligheder for at mildne denne smerte og samtidig gøre godt mod nødlidende og forladte børn, mest oplagt jo ved at adoptere et eller flere af disse små mennesker, som så bittert savner en Far og en Mor.

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff, cand.mag. og katolik