Der er grund til at juble over søndagen. For søndagen er Herrens dag.
Søndagen er både den første dag i ugen og den ottende dag. Den første dag, fordi de kristne om søndagen ihukommer skabelsens begyndelse. Den ottende dag, fordi de kristne fejrer søndagen som Kristi Opstandelsesdag. Søndagen er ”den ottende dag”, hvor Kristus efter sin store Sabbats-”hvile” indleder ”Dagen, som Herren har gjort [...] dagen, uden aften,” som det hedder i den byzantinske liturgi.

Kirkefaderen Hieronymus udtrykte sin begejstring over søndagen med disse ord: ”Herrens dag, Opstandelsens dag, de kristnes dag, er vor dag. Det er derfor, den kaldes Herrens dag. For det er på den dag, Herren er steget sejrrigt op til Faderen.”

Det bør ikke være nogen sur pligt at holde hviledagen hellig. For egentlig er det tredje bud en velsignelse. I det postmoderne Vesten bliver mennesket mere og mere tingsliggjort. Ingen vesterlænding kan unddrage sig erhvervslivet og arbejdsmarkedet, to begreber, der tydeliggør, hvor relativ vor frihed er. Menneskelivets værdi er blevet til en nytteværdi, der måles i forhold til produktion og profit.

Uanset hvor interessante og udfordrende vore jobs er, så binder det verdslige arbejde os til materien, til det timelige og det jordiske. Arbejdet drejer vort fokus bort fra Gud. Og hvad enten vi vil det eller ej, så spiller pengene en stadig større rolle i vor vestlige kultur – så stor en rolle, at man uden at overdrive kan tale om Mammon som Vestens regerende guddom.

Det hebraiske ord schabbath betyder ”at hvile”. Men sabbats-dagen er mere end en hviledag. Sabbatten ”er en protestdag mod arbejdets slaveri og dyrkelsen af pengene,” står der i Den Katolske Kirkes Katekismus 2172.

Meget sigende kommer det moderne danske ord arbejde af et ældre germansk ord, der betyder ”møje, lidelse, trængsel, nød.” Set i det lys åbner de moderne begreber fritid og fridag nye åndelige perspektiver for de troende. For på søndagen bliver mennesket befriet for arbejdets åg, og Herren åbner Himmerigs port, som N.F.S. Grundtvig påpeger det i salmen ”Denne er dagen, som Herren har gjort”.

Peter Béliath