Re: Philadelfia ønsker ikke Scientology
kabbalis, publiceret d.28/06 19:30 (for 4 år siden)
"Last week, I went to Philadelphia, but it was closed."
- W.C. Fields
Skal vi nu med Scientologys ankomst se en genopførelse af de notoriske "bibelkrige"
som rasede vildt og voldsomt mellem katolikker og protestanter i Philadelphia i midten af attenhundredtallet?
Når det gælder Philadelphia kan debattens magisk tænkende obskuratister, dommedagsprofeter, UFO-maner, konspirationsfanatikere og apokalyptiske tilfælde godt gå hjem og lægge sig.
Link: http://www.satansrapture.com/
Run Hubbards bjergsomme disciple må være grebet af Ånden, for de kunne næppe have valgt et bedre sted i USA som hovedkvarter for deres hjernevaskerkult og pengemaskine end netop Philadelphia. Den Nye Verdens svar på den asiatiske by af samme navn nævnt i Johannes Åbenbaring 1,11, hvor det ikke længere er kvækernes broderlige kærlighed, men kærligheden til Gud Mammon, der dyrkes i dette bibelsvindlernes amerikanske slaraffenland - godtroenhedens og tåbelighedens åndelige svar på det magiske Disneyland.
Ron Hubbards ubegrænsede fantasi og tro på egne uovertrufne magiske evner kom til fuld udfoldelse allerede under anden verdenskrig, hvor han sprang fra et job ved flådens efterretningskontor (ONI) til at overtage kommandoen over en 173-fod patruljebåd udstyret til jagt på japanske u-både.
I maj 1943 angreb kaptajn Hubbard på sin jomfrusejlads fra San Diego hvad han troede var to japanske ubåde. "Søslaget" varede to dage og involverede fire andre amerikanske flådefartøjer samt to luftskibe. Efter undersøgelse af de instrumentelle data, kontaktrapporter og interview med de involverede kaptajner konkluderede admiral Fletcher, at der ikke fandtes japanske u-både i området.
Hubbard blev frataget sin kommando efter at have ankret sit fartøj op i meksikansk farvand ud for Coronado øerne. Trods mange negative rapporter om Hubbard, og to tilfælde hvor han blev frataget en kommando, endte han sin flådekarriere med kors og bånd og stjerner på - seks dekorationer - inden han i 1950 trådte ind i det civile liv, hvor hans store fantasi snart skaffede ham ægte guld i stedet for gyldne medaljer.
Ron Hubbard formulerede tidligt i sin kultiske løbebane sit første bud:
"Make money. Make more money. Make others produce so as to make money . . . However you get them in or why, just do it." and "Make sure that lots of bodies move through the shop,"
(The Thriving Cult of Greed and Power, 1991 Page 3, Time Magazine).
Hvorfra fik hubbard mon ideen til at udnytte folks dumhed og hang til magisk tænkning og religiøs tro?
Min private mening er, at han under sit fire måneders studium på Flådens træningsskole, der var lokaliseret på George Washington University og på Princeton, hvor han studerede fysik og matematik, er faldet over dette citat fra fysikeren Albert Einstein:
Two things are infinite: the universe and human stupidity; and I'm not sure about the the universe."
Ifølge "The Visual Encyclopedia of Science Fiction" 1977, fremsatte Hubbard udtalelser om, at enhver forfatter som ønskede at tjene mange penge burde standse skriveriet og udvikle en religion eller en ny psykiatrisk metode. Ifølge Harlan Ellisons version skal Hubbard angiveligt have sagt følgende til John W. Campbell: "I'm going to invent a religion that's going to make me a fortune. I'm tired of writing for a penny a word.". Sam Moskowitz, en science fiction forfatter, har fortalt, at han selv har hørt Hubbard fremsætte lignende udtalelser, men der findes ingen klare beviser.
Det mest klare bevis for, at det religiøse element i Scientology var rent scam, er nok det brev Hubbard skrev den 10. april 1953 til Helen, som FBI senere opsnappede under et raid mod kultens hovedkvarter:
"Dear Helen,
... It is a problem of practical business. I await your reaction on the religion angle. In my opinion, we couldn't get worse public opinion than we have had or have less customers with what we've got to sell. A religious charter would be necessary in Pennsylvania or NJ to make it stick. But I sure could make it stick. We're treating the present time beingness, psychotherapy treats the past and the brain. And brother, that's religion, not mental science.
Best Regards,
Ron"
Desto mere man sætter sig ind i Ron Hubbards baggrund og psykopati, og andre selvbestaltede profeter der ligeledes var drevet af samme cocktail med stærke personlige præferencer og jordisk begær efter magt og penge, som f.eks. grundlæggerne af Mormonsekten og islams profet, jo mere overbevist bliver jeg om, at Einstein havde ret i, at menneskenes dumhed virkelig er grænseløs.
Hilsen
Kabbalis