Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Har muslimer nærdødsoplevelser? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har muslimer nærdødsoplevelser?

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nærdødsoplevelser er en individuel oplevelse, som hverken kan bekræftes eller benægtes i islam, skriver Jehad Al-Farra, formand for Dansk Islamisk Råd

Spørgsmål:

Har muslimer nærdødsoplevelser og i så fald hvad ser og hører de?

Venlig Hilsen

Else
 
Svar:

Gud siger i Koranen, sura 67 – aya 1 og 2:
”Velsignet være Han, i hvis hånd herredømmet ligger! Han er i stand til alt. Den, der skabte død og liv for at sætte jer på prøve og se, hvem af jer der handler bedst. Han er Den Mægtige og Den Tilgivende”.

Døden i Islam anses ikke for at være en slutning, hvor der ikke findes noget efterfølgende. Døden anses for at være en form for ”overflytning” fra et liv med dets egne egenskaber, til et andet liv, der ligeledes har sine egne egenskaber.

Annonce
Gud nævner i dette vers død før liv i henhold til tanken om, at døden altid kommer før livet – dette skal forstås på den måde, at før mennesker får liv og bliver født, har de på en eller anden måde været ”døde”. Herefter bliver der pustet liv i dem, de bliver født og de lever i et vist antal år, derefter ”dør” de og bliver genoplivet, hvor man på dommedagen stilles til regnskab for ens handlinger. Livet, som det nævnes i Koran-verset, anses for at være en prøvelsesperiode for alle mennesker: Har de haft den rigtige tro, de rigtige intentioner og de rigtige handlinger?

Menneskelivet er inddelt i stadier: det første stadie er man foster i moderens mave; derefter kommer det levende liv, som man kender fra denne verden; efterfulgt af stadiet kaldet barzakh, (en midlertidig periode, mellem dette jordiske liv og det næste liv); endelig er der det evige stadie med det næste liv. Ethvert stadie har successivt samme relative grad i forhold til det næste.

Rummeligheden i denne verden sammenlignet med rummeligheden af moderens mave er ligesom rummeligheden i barzakh sammenlignet med denne verden; det samme gælder for det næste liv sammenlignet med livet i barzakh.

Gud er absolut retfærdig. Denne absolutte retfærdighed har vi mennesker ikke altid mulighed for at opleve i vores korte liv. Vi ser mennesker, der udfører gode gerninger uden at blive belønnet for det, og på samme tid ser vi mennesker, der begår uretfærdighed og synder, uden at blive stillet til ansvar for dette. Dette leder nogle mennesker til at tro på, at de lever i en uretfærdig verden.

Døden er i islam en vanskelig proces. Det er dog alligevel individuelt betinget af hvert menneskes handlinger. Nogle kan evt. posthumt se deres plads i enten paradis eller helvede.

Mennesker der er ved at dø, eller som allerede er døde, kan både høre og se (hvis deres øjne er åbne). De kan også føle, men de har ikke mulighed for at reagere på dette. Dette er en af grundene til, at muslimer skal handle i dyb respekt overfor alle døde.

Nærdødsoplevelser er en individuel oplevelse, som hverken kan bekræftes eller benægtes i islam. Hvad en muslim ser og hører under en evt. nærdødsoplevelse er derfor meget individuelt. Hvis to personer har været ude og rejse til det samme sted kan de, når de kommer tilbage til deres eget land, hver berette om forskellige indtryk og oplevelser i forbindelse med deres rejse.

Jehad Al-Farra, formand for Dansk Islamisk Råd
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​