Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Miss Tørklæde – set fra udlandet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miss Tørklæde – set fra udlandet

Huda Falah er kåret som vinder af DR-konkurrencen. –

- Freddy Hagen/DR.

Kommenter Hold mig opdateret

Da DR for nylig afholdt en Miss Tørklæde konkurrence vakte det opsigt i udenlandske medier. Her er nogle af reaktionerne

International Herald Tribune sætter ligesom de fleste andre aviser historien ind i en sammenhæng med Muhammed-tegninger, kampen mod terror og så videre. Tørklædehistorien er en del af en større historie – et nyt afsnit. Som en anden god føljeton får vi lige et resumé – i sidste afsnit var det bomben, der sprang ved den Danske Ambassade i Pakistan, og i efterdønningerne fra denne bombning, hedder det så, har der været en debat om muslimske traditioner i Danmark, hvori kåringen af Miss Tørklæde indgår.
 
Herald Tribune spørger sig selv om fornuften i dette. De citerer godt nok den dansk-irakiske pige Huda Falah, der vandt konkurrencen, for at hun deltog i konkurrencen i det håb, at det kunne hjælpe med at fjerne barrierer mellem unge muslimer og unge danskere ”..der ikke nemt kommer i snak med hinanden pga. det billede (af muslimer), som medierne har skabt.”.
 
Hun håber altså, at medierne denne gang kan skabe noget godt. Men Herald Tribune ender med at citere den danske talskvinde Bettina Meisner fra Islamisk Trossamfund, der har frarådet deltagelse i konkurrencen: ”Hele idéen med hovedtørklædet er jo kyskhed, og vi vil ikke have, at unge kvinder skal eksponere sig selv som objekter.”.
 
Springer vi til den canadiske avis The StarPhoenix er det sidste ord tildelt Hibo Abdull, en af konkurrencens andre deltagere. Hun siger, at selvom konkurrencen godt nok kan betragtes som lidt af en joke, så håber hun, at den kan medvirke til at skabe større respekt om kvinder, der vælger at gå med tørklæde. Hun håber, at det kan skabe større forståelse mellem muslimer og ikke-muslimer og ikke mere splid, som nogen ellers vil. Overskriften er da også: ”Miss Tørklæde deltager upåvirket af terroranslag”, altså det ved den danske ambassade i Pakistan.
 
BBC fokuserer på den vrede, som konkurrencen har frembragt, og overskriften er her ”Vrede over tørklæde konkurrence”. Her beskriver man den nye front, som øjensynligt nu træder frem i konflikten mellem to kulturer – tørklædefronten. Her har foreløbigt været to ”krigsudbrud”, dels forbuddet mod religiøse symboler på dommere og dels altså tørklædekonkurrencen. Begge dele er med til at accentuere den samlede løbende konflikt mellem islam og en gammel kristen kultur.
 
Fra den engelsksprogede presse til den nordiske. Christer Fridén fra Sveriges Radio, SR, rapporterer fra Danmark. Han fremhæver, at det ikke er helt ukontroversielt, at sætte en sådan konkurrence i værk i et land som Danmark, hvor der findes fremmedfjendtlige strømninger på det indenrigspolitiske plan. Hovedpersonen, vinderen af konkurrencen, får en slutbemærkning, som nærmest også fremsættes i trods mod disse strømninger. Hun siger, at hun bærer hovedtørklæde, fordi man i den muslimske kultur værdsætter kvinden mere end manden.
 
Frankrig har haft sine tørklædedebatter og tvister, ikke mindst gående på det kvindeundertrykkende aspekt. I Le Figaro bliver det kvindeundertrykkende tema taget frem, men vinderen af konkurrencen bliver citeret for, at Danmark er et frit land, og muslimske kvinder kan selv vælge, om de vil bære tørklæde eller ej.
 
I østrigske OE24 sidestilles tørklædekonkurrencen med muhammedtegningerne – danskerne har gjort et kup igen, får man lettere sarkastisk at vide i overskriften. Artiklen fortsætter med: ”Danskerne elsker provokation. Efter skandalen med Muhammed-tegningerne, sætter de provokerende nordeuropæere gang i en ny tvist. Nu søger de også en Miss Tørklæde.”
 
Samme spor følger også svejtsiske 20minuten: ”Danskerne og provokationen – en tilsyneladende uadskillelig kombination”, hedder det i overskriften på en artikel om tørklædekonkurrencen.

Al Arabiya gør man et nummer ud af, at der er tale om en modekonkurrence og ikke en skønhedskonkurrence og altså noget kønsligt. Der er ikke så meget fokus på tørklædets symbolværdi, men dets æstetiske værdi. Hvis det skulle være en provokation, så virker det ikke sådan her – en dagligdags ting som tørklædet som del af en modekonkurrence – tja, hvorfor ikke. Der tales dog om forbuddet mod religiøse symboler på dommere, som muslimer i Danmark frygter kommer til at brede sig til andre erhverv. Den unge pige der vandt konkurrencen citeres også for, at hun håber, at konkurrencen vil være med til at forbedre forholdet mellem unge muslimer og unge danskere. Men den større konflikt træder ikke så stærkt igennem her, som i nogle af artiklerne nævnt ovenfor. Til gengæld kan man følge en interessant international debat om emnet i tilknytning til artiklen.

 

 
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock