Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Seksuelt misbrug skaber splid i den katolske kirke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seksuelt misbrug skaber splid i den katolske kirke

Kommenter Hold mig opdateret

Den katolske kirkes autoritet udfordres fra egne rækker af en tidligere biskop. Geoffrey Robinson kritiserer kirkens håndtering af sager om præsters sex-misbrug af børn

Den tidligere katolske biskop i Sydney, Geoffrey Robinson, måtte i sin embedsperiode håndtere en del sager om seksuelt misbrug i kirken. Det har ført til, at han nu har skrevet en bog om magtstrukturer og sex i den katolske kirke med titlen ”Confronting Power and Sex in the Catholic Church. Reclaiming the Spirit of Jesus.”

Her argumenterer Robinson for, at der er strukturer i den katolske kirke, som har gjort det svært at få bugt med misbruget og hjælpe ofrene. Han udpeger blandt andet dogmet om pavens ufejlbarlighed, den udelukkende mandlige præstestand og cølibatet som syndere i sammenhængen. Læs anmeldelse af bogen fra Los Angeles Times.

Robinsons kritik har vakt furore i konservative katolske kredse, men vundet genklang i den mere progressive del af den katolske kirke. Robinson blev således inviteret til at holde en foredragsturné i USA, hvor han citeres for med et smil i øjet at have sagt ”her står jeg – og kan ikke andet”.

Annonce
Ordene blev oprindelig sagt af en af den protestantiske kirkes grundlæggere, reformator Martin Luther, på den tyske rigsdag i Worms i 1521, hvor han kæmpede mod datidens misbrug i den kristne kirke. Robinson har ikke noget ønske om at underminere den katolske kirke, men han er blevet mødt af en massiv kritik fra Vatikanet, der vækker minder om den modstand, som Luther mødte i sin tid, skriver The Sydney Morning Herald.

Den katolske kirke har dog for længst øget sin opmærksomhed på sager om seksuelt misbrug i kirkeligt regi. Senest mødtes Pave Benedikt XVI ved et statsbesøg i Washington i april i år med amerikanske ofre for seksuelt misbrug indenfor kirken. Se Vatikanets pressemeddelelse i den anledning her.

Deltagere ved den kommende World Youth Day i Sydney håber på en lignende seance og en formel undskyldning overfor ofrene i Robinsons hjemby og resten af Australien, når paven besøger Sydney i forbindelse med arrangementet d. 15. – 20. juni, skriver australske Herald Sun.

Med hensyn til de dybereliggende årsager til misbruget som Robinson peger på i sin bog, står Vatikanet og mere konservative katolikker anderledes stejlt på deres holdning og kræver opbakning omkring kirkens autoritet. Dette afspejler sig for eksempel i ti amerikanske biskoppers anmodning til Robinson om at aflyse sin foredragsturné – som refereres i en af USA's større katolske aviser The Tidings - og i Vatikanets fastholden af at præsteembedet udelukkende er for mænd, sådan som det blev fastslået i pave Johannes Paul II’s apostolske brev "Ordinatio Sacerdotalis".
 
Sidstnævntes autoritative krav kritiseres dog af den katolske kommentator på Washington Post, der således stiller sig på side med Robinson i præcis denne sag.

Det er svært at se, hvordan den katolske kirke kan ændre på pavens udsagns autoritet og give plads til kvinder i præstestanden uden at ændre så meget på kirkens hierarkiske opbygning, at man risikerer at korthuset falder fra hinanden. Spørgsmålet er bare om det gør det alligevel, fordi kritikken alligevel allerede findes indenhus?

Kommentatoren fra Washington Post ser sagen fra begge sider i en artikel, hvor han slutter med at finde fælles grund for de to grupperinger: “En pointe fra Robinsons bog kan alle katolikker enes om: Jesus Kristus lovede ikke, at kirken aldrig ville tage fejl, men at den ville overleve sine fejltagelser”.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock