Livets krav skal ikke blive til bekymring

Allerede som barn var jeg meget optaget af fortællingen om Jesu besøg hos Martha og Maria. Hos min gamle fromme tante hængte et billede med netop dette motiv.

Maria sidder ved Jesu fødder og lytter til Jesus. I baggrunden står Martha og brokker sig over at Maria ikke hjælper hende med madlavningen i stedet for bare at drive den af.

Man forstå jo så udmærket, at Martha appellerer til Jesus:

" Herre bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig. "

Men Martha får bestemt ikke den opbakning, hun havde ventet, da Jesus svarer med de nu bevingede ord:

"Marta! Marta! Du gør dig bekymring og uro om mange ting; men et skal være nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende"

Beretningen er en virkelig hverdagshistorie.

Også i dag kan vi genkende Martha typen såvel som Maria typen. Når jeg som barn sad under min fars prædikestol og lyttede til denne historie harmedes jeg pr. instinkt på Marthas vegne. Var det ikke Martha, der løb rundt og lavede det hele så Maria og Jesus kunne få noget at spise. Og spise, det ville de gerne. De gad bare ikke lave arbejdet. Jo, vi kender godt typen.

Det var som barn ikke vanskeligt at vælge, hvem man skulle holde med i hvert fald efter en mere overfladisk betragtning. For det var jo valget mellem dovenskab og slid. Naturligvis måtte man holde med Martha, der bare sled og slæbte, mens de andre drev den af. Og så alligevel var det jo Maria, der stod i et særligt himmelsk lys.

Tænk bare at sidde ved Jesu fødder og lytte uden at føle ansvar for de sure pligter. Men i virkeligheden er Martha forfærdelig selvretfærdig. Hun har selv pålagt sig pligterne, der synes at plage hende.

Hvorfor kunne Martha dog ikke bare stoppe op et øjeblik og lytte. Det var der jo ingen, der hindrede hende i. Men Martha stopper ikke op. Hun har sådan uro på sig og er alene optaget af, at man skam ikke skal kunne sige hende noget på. Hun har selv valgt sit martyrium.

Hun er bare så forurettet.

Først senere som voksen, hvor man funderer mere over den rastløse uro, som griber så mange moderne Marthaer, sander man for alvor, hvór livsfortærende den menneskelig uro kan være, når den ikke har andet mål end selvretfærdighed, ambitioner, og indtjening som formål. Det moderne mennesker gør sig så mange bekymringer, at Jesu ord glemmes.

Beretningen drejer sig slet ikke om søstrene, men om evangeliet, som Jesus selv forkynder.

Evangeliet befaler os ikke at flygte fra livets krav. Tværtimod. Dagens krav skal opfyldes. Måltidet til Jesus og Maria skulle forberedes. Men Martha overdrev betydningen. Maden var det eneste hun havde i hovedet. Hun lod selve livet gå op i stegeos og snavsede gryder. Derfor advarer Jesus mod hendes bekymringer.

Maria har valgt den gode del. For ét er nødvendigt: Og det ene nødvendige er Evangeliet. Evangeliet skal vi høre. Det kan vi leve og dø på.

Birthe Rønn Hornbeck
Folketingsmedlem og kirkepolitisk ordfører for Venstre