Hinduismen er en livsfilosofi

Spørgsmål:

Er det ikke lidt af et paradoks, at der i hinduismen både findes en asketisk vej (herunder cølibat) og en seksuel-rituel (tantra) vej til det
guddommelige? Og hvad kan skyldes, at begge traditioner anerkendes i troen, når de så at sige modsiger hinanden?

Svar:

I modsætning til andre religioner er hinduismen ikke en enkelt mands åbenbaringer eller virke, men den er opstået af oplevelser fra personer efter dyb koncentration, meditation og yoga. Disse tanker, der er opstået hos disse personer, danner grundlag for hinduismen eller Veda (viden) religionen. Derfor er hinduismen ikke en religion i traditionel forstand - den er snarere en livsfilosofi.
 
Det siges, at der var 7 fremtrædende munke, "Sapta Maha Rushulu", som har nedfældet deres årelange meditationsresultater. Grundpillen for det hele er, at hvert individ har ansvar over for sig selv og for andre. De skal selv realisere de værdier, som de sætter pris på, derfor har vi ingen "kære mor", der fortæller, hvad der er godt og dårligt. Hvert individ skal opleve og udføre handlinger efter sin overbevisning - en slags frihed under ansvar.
 
For at opnå den tilstand af selvstændighed, foreskrives visse processer/måder, som skal udføres i dagligdagen for at opnå selvrealisering, bl.a. hver dags puja, yoga og meditation.
 
Derfor er modsætninger som asketisk vej (herunder cølibat) og et sensuel-ritual (tantra) vejen til den guddommelige tilværelse, evighed "Moska", det passer godt uden konflikt med hinanden, blot man selv bestemmer og tager ansvar.
 
 
Dhamu Chodavarapu, hindu