Jeg finder fred og fordybelse i kreativiteten

Et stykke fra min lejlighed ligger skoven. Når freden og kreativiteten er forduftet sammen med fordybelsen stikker jeg i mine praktiske, brune støvler, vikler uldhalstørklædet om halsen og krænger ruskindsjakken over skuldrene. Så bevæger jeg mig med søgeskridt ad stierne til skoven over vejen og forbi porten, der markerer indgangen til skoven.

Om efteråret danser guldet i bladene, de rasler og synger om fugle på træk og vinteren, der snart lægger sig som et tæppe over træerne. Så forstummer lydene, duften af sne og kulde ligger tyst i skoven og alt er hvidt, indtil det igen smelter, og foråret sender skovsnegle, småblomster og vintergækker op gennem mosset for at se efter solen, der endelig kommer og varsler forsommeren.

Træerne springer ud, knop for knop, eg og bøg dufter sommer og er som genfødte. Jeg sætter tunge spor i mos og jord, på stien og i sneen, mens jeg suger indtryk til mig og udvider mine sanser og åbner mit sind for skovens fred og ro. En løber kommer forbi, løfter armen til hilsen, nikker; vi er enige om, at skoven er dejlig, noget uragtigt gammelt, der vækker fordybelse og kreativitet.

Eventyrfigurerne flokkes, slås for at fortælle lige præcis deres historie, vise deres yndlingssted, blive de næste, der fortælles. Det myldrer med historier efterhånden som kreativiteten vågner sammen med skovens ro, og jeg går til, for nu vil jeg hjem.

Ad skovstier, forbi bjerget, over vejen og tilbage til lejligheden med historierne i gang på indersiden af hovedet, fuld af dem, i total fordybelse, låser jeg mig ind i lejligheden.

Tilbage ved mit hjørne af skrivebordet, den lille gule lampe bag min computer, skærmen og pen og papir ved min side, de tusind og én historier, der banker for at komme ud, og fordybelsen er fuldstændig.
Fuldstændig og sprudlende og rolig og energisk. Fred og ro og iver og skaberglæde. Meget mere end blot stillesiddende, behagelig fred foran fjernsynet, fuld af meget-mer’-end-det, igangsætter for kreativiteten, starten på en ny fortælling, en ny novelle, en ny roman, en tekst. Skabertrang.


Camilla Wandahl, forfatter