På vej rundt i det danske sommerland på cykel stødte jeg flere gange på de nye gæstearbejdere fra Europa, især Østeuropa. De var at finde som landarbejdere på de store gårde og som håndværkere på byggepladserne. For første gang siden slutningen af 60’erne har der de sidste år været så meget gang i økonomien, at vi igen har brug for at importere arbejdskraft fra udlandet. For 40 år siden kom gæstearbejderne fra bl.a. Tyrkiet og Pakistan, i disse år er det bl.a. polakker, ukrainere og tyskere. Gad vide, tænkte jeg, om disse gæstearbejdere nu også er her i landet under ordnede forhold, med overenskomstmæssig løn osv.?
Da jeg kom hjem fra cykelferien, blev jeg opmærksom på, at også Astrid Krag, der er folketingsmedlem fra SF, havde gjort sig tanker om de nye gæstearbejdere. Hendes tanker gik imidlertid i en anden retning. Hun var kommet til at tænke på, at disse østarbejdere er katolikker, og at der er katolikker, som er modstandere af fri abort, prævention og homoseksualitet. ”Der findes strømninger inden for den katolske kirke, som jeg synes, der er lige så lidt plads til i Danmark, som jeg synes, der er plads til Hitzb ut-Tahrirs ideer.” Det er ifølge Astrid Krag meget alvorligt, da vi lige så lidt som med de tyrkiske gæstearbejdere for 40 år siden kan være sikre på at disse polske og andre gæstearbejdere nogen sinde forlader Danmark igen.
I min naivitet havde jeg cyklet forbi polske bygningsarbejdere og ukrainske landsbrugsmedhjælpere uden at ænse, at der var tale om katolikker, som måske havde holdninger, der strider mod de danske værdier, og at deres fortsatte tilstedeværelse kan udgøre en trussel for det danske samfund på niveau med den trussel, som Astrid Krags partileder Villy Søvndal tidligere på året havde udpeget blandt muslimer.