Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Påsken er selve livsdramaet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påsken er selve livsdramaet

Kommenter Hold mig opdateret

PÅSKE: Her vender historien, ikke længere fra liv til død, men fra død til liv, skriver direktør for Areopagos, Knud Jørgensen

Hvor og hvordan skal du fejre påske?

Påske fejres altid i sommerhuset -- eller på hytten, som man siger i Norge, hvor jeg bor; "på hytten" er her selve indbegrebet af påske med sne og ski og sol over landet. Samtidig holder jeg meget af nyudsprunget løv i stuen behængt med kaniner og påskeæg. A propos æggene, så skal både børn, børnebørn og bedsteforældre deltage i at male og farve dem. For æggene og løvet handler jo om liv af døde.

Skærtordsdag aften går vi til fodvaskning og nadver, Langfredag morgen lytter vi i gudstjenesten til lidelseshistorien i en mørk og bar kirke -- og så går vi påskedag til den flotteste gudstjeneste, jeg kender til -- med tre-fire kor, basuner og trompeter, halleluja-råb og "Han er opstanden!" og påskedramet fremført midt i kirkens kor. Det er som en rystelse i sjælen, inden vi går syngende ud med påskeliljer i hænderne og tårer i øjnene.

Er der noget, du i år særligt vil tænke på i din påskefejring?

Hver påske handler for mig om at gå med i skaren omkring Jesus for at opleve, lytte og se dramaet på nyt. Af en eller anden grund får det mig altid til også at tænke på korsene rundt om i verden -- på mennesker, som forfølges, som slider og bærer tungt -- også de, som forfølges for deres tros skyld. I mine tanker inviterer jeg dem gerne med ind i skaren omkring den korsfæstede.

Hvad har påsken at sige mennesker i dag?

Påsken er selve livsdramaet fortættet i Jesus Kristus. "Tidens midte" kaldte en af min ungdoms lærere det -- for her vender historien -- ikke længere fra liv til død, men fra død til liv. Og dette handler også om min historie og mit liv. Påske handler i mit liv om at dø og opstå med Kristus, helt bogstaveligt.

Når han pines, pines jeg, når han dør, dør jeg, når han korsfæstes, korsfæstes jeg -- "Om nogen er i Kristus", siger Paulus et sted. Og ligesom jeg på korset dør og begraves i Kristus, sådan står jeg op i Kristus påskemorgen. Kald det gerne Kristus-mystik, men her er selve historiens centrum og livsnerve. "Lad dem bare slå os ihjel Langfredag, vi narrer dem alligevel påskemorgen", sagde Kaj Munk engang.

Knud Jørgensen er direktør for den kirkelige organisation Areopagos. I dagene op til påske fortæller flere personer om deres påskefejring - artiklerne samles løbende i dette tema.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

  • Nyhederne, som ingen andre fortæller om
  • Kvalitetsjournalistik med indsigt og dybde
  • En avis, der går bag om nyhederne

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies