Re: Djævelen findes
Godtså, publiceret d.31/07 12:16 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Djævelen findes
Hold da helt fast, Simon! - Det var en ordentlig mundfuld.
Vil du ikke hellere spørge Gud om det der? -
Jeg er da ikke sikker på, at jeg kan svare på alt det.
Men jeg prøver.:
Først, svar på vores søgen om viden.: Min tro er, at Gud er Levende og at det er Ham, der har skabt alle ting og alt. -Både hele universet og samtlige atomer.
Når vi mennesker har udviklet de ting vi har udviklet, har vi gjort det ud fra inspiration. (Bemærk at ordet inspiration kommer af Latin og betyder: Ånd ind)
Når et menneske får en tanke, hvor kommer den så fra?
Gud, som Er, giver os liv men Han giver os også valg.
Og da vi var ulydige (Og stadig er), gav Han os valget mellem godt og ondt.
Han blander Sig KUN, hvis vi beder Ham om det.
Den inspiration vi anvender til at udvikle, kan være fra Gud, men den kan også være fra verden. (Og når du læser Guds Ord, vil du se, hvilken ånd verdens ånd tilhører)
Derfor er mit svar, på første spørgsmål: Den del af udviklingen, der har tilført verden og mennesker noget, der giver visdom og indsigt, samt har gjort mange ting lettere,og som er god, er jeg, naturligvis, taknemmelig for.
Den inspiration, der har givet krige, sult, fattigdom, forurening, mihandling af dyr, fedme, ludomani, alkoholisme, angst, frygt, ensomhed og meget af det andet negative, der findes i verden, den er jeg ked af.
Dit andet sprøgsmål, som er 2-3 spørgsmål på én gang, vil jeg besvare således:
I 41 år, levede jeg et ganske almindeligt liv, som enhver anden dansker. Jeg er døbt og konfirmeret i folkekirken. Har været FDF´er, da jeg var dreng. Har haft eget firma, med stor omsætning og mange ansatte. Eget hus på landet. o.s.v.
Men, da jeg blev 41 år, gik mit liv i "skudder mudder" og jeg ønskede ikke at leve mere.
Den eneste grund til at jeg ikke begik selvmord, var hensynet til mine kære forældre og min familie.
Og så en dag......
Jeg sad på mit kontor og spurgte ud i luften: "Hvad nu, hvis Gud slet ikke findes?"
I samme NU, blev det fuldstændigt sort, for mit venstre øje.
Alt var sort!
Jeg kikkede "ind" i det sorte og befandt mig, faldende....
Jeg faldt og faldt, i et bælgragende mørke. Som om jeg var blevet smidt ud af en rumraket, men der var ingen stjerner og jeg faldt i frit fald, som man falder, inden man udløser en faldskærm.
Da jeg forsøgte at råbe, kunne jeg ikke høre min egen stemme.
Efter at have set og oplevet dette, et kort øjeblik, trak jeg hovedet "til mig" og synet forsvandt.
Jeg vidste naturligvis ikke, hvad det var jeg havde oplevet. - Men det var uhyggeligt.
Siden den dag, har Den Levennde Jesus Kristus, forvandlet mit liv!
Mit mørke, er vendt til lys.
Min sorg, er vendt til glæde.
Og det er det, du kan "mærke", når du spørger, som du spørger.
Jeg kunne godt skrive MEGET mere om, hvad Jesus har vist mig og fortalt mig, men så ville dette svar, blive en bog.....
Jeg ved bare, at Han er LEVENDE! - Og at Han gerne vil snakke med ALLE! (Valget er vort)
Citat:
Skal vi ikke være lidt ærlig her, forholde os lidt realistisk til mennesket, lidt selvkritisk til det vi tolker som eviggyldige sandheden - hvordan synes du fx. det går med at foregive et livssyn med dig selv som et personligt led i en guddommelig plan? Og hvordan synes du så "mennesket i guds eget billede" stemmer overens med udsigten til trusler om? Er det den slags billeder, du føler et velbehag ved?
JO! - Vi skal være kritiske. Og selvkritiske.
Og Sandheden får vi KUN ved at kende Jesus.
Vi får den ikke i en kirke, eller gennem en religion!
Vi får ikke sandheden af andre mennesker, eller bøger, eller andet.
Vi får KUN sandheden ved at være frimodige og sige: "OK Gud, Du siger at Du findes og Jesus er Din søn. - Det vælger jeg så (Måske en da lidt modvilligt) at tro på. - Vis mig det"
Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål om guddommelig plan og truslen om et eller andet.
Jeg ved bare, at inden jeg kendte Jesus, var jeg et andet menneske. (Det kan selv min familie og mine venner bevidne)
Nu er jeg anderledes.
Men ikke på den der religiøse måde.
Jeg tænker bare anderledes.
Jeg bryder mig ikke om at bande mere.
Jeg ser ting med nye øjne.
Det er lidt svært at forklare, men der sker bare noget med én, når man møder Jesus.
Det er derfor, jeg så gerne vil, at andre også må have lov til det.
Men jeg forlanger det ikke og jeg insisterer det ikke. Jeg håber det og bruger så dette medium, til at fortælle lidt om, hvad jeg har oplevet og hvad jeg tror.
Jeg er ikke mere guddommelig end du. Og jeg er ikke mere med i nogen plan, end du er.
Citat:
Synes du virkelig, at biblen giver dig et sandfærdigt billede af dig selv som menneske, af menneskets oprindelse? Og hvor i finder vi selvrespekten ved, at være i stand til at forene et maksimum af underdanighed, med et maksimum af solipsisme?
Ja, jeg kan se, at Bibelen er Sand. (Men det kunne jeg ikke, inden jeg mødte Jesus og blev døbt med Helligånden)
Og, Ja, jeg kan se, at der er menneskets ulydighed og trods mod Gud, der giver de problemer vi har, her på Jorden.
Nu ved jeg ikke, hvad solipsisme betyder, men dit ordvalg "underdanighed", vidner netop om din trods....
Hvis du kendte Gud og kendte Hans kærlighed, ville du elske Ham!
Gud tillader masser af "selvrespekt", som du kalder det.
Han elsker os!
Han har skabt os i Sit billede!
Problemet er, at vi, på denne jord, lytter til det forkerte.
Vi lytter til vort ego og vi lytter til de ting, som frister, men som har alt for store konsekvenser og som skader andre og naturen. (Derfor vil du kunne læse i Bibelen, at kødet (ego), står Ånden imod og omvendt. - For vi vil selv bestemme og vi vil ikke lytte og adlyde Gud)
Lad mig afslutte, med at give dig et eksempel på noget, jeg virkelig har oplevet.:
En dag, hvor jeg havde ligget og sovet middagslur, vågnede jeg ved at jeg græd.....?!
Jeg var vågen og kunne mærke, at jeg græd, indvendigt.
Jeg tænkte: "Har jeg drømt noget sørgeligt? - Nej!"
Jeg tænkte: "Er jeg ked af det? - Nej!"
Har jeg tårer i øjnene? - Nej!
Så kikkede jeg ud af mit vindue, i stuen. - Og udenfor stod Jesus! -......., ja, du læste rigtigt!
Han sagde: "Ved i ikke, at i alle sammen er Konger?"
Jeg svarede: "Næh!"
Så sagde Han: "Hvis det stod til Mig, skulle i alle bære hvide klær og kongekroner"
Og så forsvandt Han.
Jeg tænkte lidt over, hvad det var, jeg havde oplevet og hvad det, egentlig, var, Han sagde.
"Hvis det stod til Mig....."
Men det gør det ikke. - Vi ER alle konger!
Men denne verden vil det ikke sådan. Denne verden vil kun kalde os konger, hvis vi præsterer noget. Hvis vi er rige. Hvis vi bor flot. Hvis vi har en flot uddannelse. Hvis vi er smukke. Hvis vi har været i tv. Hvis vi er berømte. Hvis vi har magt etc.
Det er ikke Gud, der "trækker os ned". - Det er denne verdens ånd.
Og denne verdens ånd, er en løgne ånd.
Og faderen til løgnen er....., må jeg præsentere: Djævelen!