I coaching og NLP er gud inde i os selv i form af det ubevidste sind, som vi henter kræfter fra, siger ph.d.-studerende Iben Krogsdal.
-
5. august 2008
Coaching kan være til gavn for det enkelte menneske, men som overordnet paradigme er coaching problematisk, fordi den gør mennesker ukritiske. Interview med ph.d.-studerende Iben Krogsdal
Coaching bliver mere og mere populært, og fænomenet er nu også rykket ind i den religionsvidenskabelige forskning. Iben Krogsdal er ph.d.-studerende på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet og forsker i coaching og NLP, to beslægtede metoder til personlig udvikling. Iben Krogsdal blev interesseret i disse emner, da hun efter endt uddannelse i religionsvidenskab arbejdede nogle år i det private erhvervsliv.
- Jeg blev opmærksom på, hvor meget selvudvikling fyldte på medarbejderkurserne. Det handlede ikke bare om at blive bedre til sit arbejde, man skulle udvikle sig personligt, finde ud af hvad man ville med sit liv og finde ind til sin inderste kerne. Jeg fik lyst til at undersøge disse fænomener nærmere.
Iben Krogsdal har selv taget flere kurser i coaching og NLP og kender dermed teknikkerne indefra. Hun beskriver miljøet omkring kurserne som ekstremt positivt og konstruktivt. Mennesket ses som stærkt og ressourcefyldt, og man bliver opfordret til selv at tage ansvar for sit liv. Alle mennesker har de ressourcer der skal til for at få det liv, de gerne vil have. Iben Krogsdal fattede interesse for denne mægtiggørelse af mennesket og fik mistanke om, at der også måtte være en bagside.
Coaching har religiøse elementerIfølge Iben Krogsdal ser mange mennesker rødt, når noget udnævnes til at være en ny religion, og hun er derfor ikke meget for at gå ind i en diskussion om hvorvidt coaching er en ny religion eller ej. Hun medgiver dog, at coaching sagtens kan anskues som en religion, hvis man vælger en bred religionsdefinition.
- Hvis religion handler om at tro på Gud, så har coaching og NLP ikke noget med religion at gøre. Men hvis religion handler om nogle magter, der spiller ind i vores liv, og som vi kan kommunikere og manipulere med, så er coaching og NLP i høj grad religioner. I klassisk religion hænger Gud ude i universet, men i coaching og NLP er gud inde i os selv i form af det ubevidste sind, som vi henter kræfter fra.
I stedet for at diskutere religionsdefinitioner vil Iben Krogsdal hellere beskæftige sig med det fænomen, at coaching erstatter den traditionelle religion.
- Der er måske 2000 præster i folkekirken, og jeg skønner at mindst 15.000 danskere er udannet i NLP – som coaches, terapeuter, psykoterapeuter, supervisorer osv. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige, men de siger dog noget om, at præsterne ikke længere har monopol på det eksistentielle og det religiøse. Det er tilsyneladende ikke præsten, folk kommer til i dag, når de skal finde ud af hvem de er og hvad de skal med deres liv.
Det transcendente flytter ind i mennesket
Men hvorfor lytter folk til coachen frem for præsten? Ifølge Iben Krogsdal er der i dag en generel skepsis overfor færdige læresystemer og moraliseren. Vi er opdraget til, at tingene skal komme fra os selv.
- Præsten fortolker Guds vilje og Bibelen, mens coachen fortolker den enkeltes ubevidste sind. Det transcendente er flyttet ind i det enkelte menneske, og det passer godt til devisen ’hvad synes du selv’. Omvendt så tror jeg også, at der på et tidspunkt kommer en modreaktion mod det her, for når alt skal komme indefra, opstår der et behov for en gang i mellem bare at få at vide, hvad man skal. På moderne arbejdspladser er selvledelse i høj kurs, men det er hårdt at skulle tage ansvar for alting selv og være selvledende. Hvad angår stress tror jeg ikke, mennesker har for meget at lave, grundproblemet er, at vi selv skal finde ud af, hvad vi skal lave.
For megen positivitet gør os ukritiske
Iben Krogsdal understreger, at coaching kan være en stor hjælp for det enkelte menneske. Det kan være fint at arbejde med sig selv på den måde. De nye teknikker bliver først et problem, når man gør dem til en ideologi eller et overordnet paradigme. Så kan den udtalte positivitet, der kendetegner coaching, nemlig gøre mennesker alt for ukritiske.
- Coaching, NLP og nye ledelsesteknikker er dele af en større bevægelse, der bygger på en win-win-ideologi. Når bare det enkelte menneske arbejder med sig selv og har det godt, så bliver hele verden rigtig god. Vi skal være positive, fremtidsorienterede og løsningsorienterede. Men fordi vi hele tiden skal være så positive, har vi måske ikke syn for, at der findes nogle grundkonflikter i tilværelsen, at der findes nogle grundsmerter og grundlidelser. Og at alt ikke er den enkeltes ansvar.
- Hvis man skal være grov, kan man betegne hele denne strømning som et positivitets-tyranni med en dybt naiv og ukritisk forestilling om, at alt kan blive win-win. Det er problematisk, hvis vi udsletter det negative aspekt af sproget, for så kan vi ikke forholde os negativt til det system, vi selv er i.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk