Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Præsteløftet er en spøg i folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præsteløftet er en spøg i folkekirken

Kommenter Hold mig opdateret

Der er tilsyneladende gået sport i at fornægte den lutherske bekendelse i folkekirken. Blogindlæg af Pastor Magnus Nørgaard Sørensen

Da jeg var yngre, hørte jeg en vittighed om, at konfirmationen var DM i lystløgn. Den titel ser nu ud til at være overtaget af præsteløftet i den Danske Folkekirke.

Der er tilsyneladende gået sport i at fornægte den lutherske bekendelse i folkekirken, så det kan være svært at følge med. Både helvede, dommedag, opstandelsen og jomfrufødslen står for skud.

Man skal selvfølgelig have lov at tro, hvad man vil i Danmark. Men at man fortsætter med at beklæde præsteembeder, som forudsætter, at man har aflagt løfte overfor Gud og mennesker på den lutherske bekendelse, er åbenbart hykleri. Man må anse disse mennesker for hyklere, hvis ord ganske enkelt ikke er til at stole på.

Hvis disse mennesker havde lidt redelighed tilbage, ville de naturligvis nedlægge deres embeder og frasige sig deres præsteløfte. Og hvis Folkekirken stadig reelt var en luthersk kirke, ville de være blevet afsat og ekskluderet.

Annonce
Det seneste skud på stammen er, at en gruppe præster vil af med djævelen i forsøget på at "nyformulere" kristendommen, som det så smukt hedder. Sognepræst, Lars Højland, siger til KD: – Alle kender til, at livet kan være himmelsk eller et helvede, men som moderne menneske kan jeg ikke finde mening i Djævelen som en selvstændig magt, der løber rundt og frister os, uddyber Lars Højland.

I stedet for at "nyformulere" er der jo i virkeligheden tale om lave kristendommen om. Det er med andre ord et skalkeskjul, når der tales om at formulere kristendommen, så den bliver forståelig for moderne mennesker. I virkeligheden er der jo tale om simpel fornægtelse af den kristne tro. Det ville være rart, hvis Lars Højland ville ærlig om dette, i stedet for at tilsløre sandheden.

At mange moderne mennesker ikke vil tro på eksistensen af djævelen eller helvede, betyder ikke, at de ikke forstår den. Hvis ikke de forstod den, ville man næppe møde så megen modstand, når man talte om det.
Men moderne mennesker vil ikke tro på synden og djævelen, der står bag og frister. De vil have en Gud, der godkender deres synd og ikke bliver vred over den. Derfor vil de heller ikke have forsoningen på korset, men vil frelse sig selv. Og derfor vil de ikke have en Gud, der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. De vil være deres egne normer.

Desværre er det alt sammen netop udtryk for djævelens forførelse, som fører mennesker til helvede, så længe de ikke vil omvende sig og tro på Jesus Kristus, Gud og mand. Han har båret Guds vrede og dom over synden og derved vundet syndernes forladelse og evigt liv til mennesker. 

At præster i folkekirken, som har aflagt løfte på den lutherske bekendelse, heller ikke vil prædike dette, er der ikke noget nyt i. Gud vil dømme deres hykleri og deres forførelse, når de, som de falske profeter, de er, prædiker fred og ingen fare (1 Thess 5,3).
Disse præster har selv med Gud som vidne aflagt præsteløfte med regnskabsdagen for øje. Der er derfor tale om en ed, hvorfor deres dom vil blive så meget desto hårdere.

Men præsteløftet er tilsyneladende blot en spøg i folkekirken. Man kan undre sig over, at man finder det i orden at gøre så groft nar af luthersk kristendom i Danmark, når mange reagerer mod spot mod andre religioner. Men sådan er der jo så meget.


Magnus Nørgaard Sørensen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Præsteløftet er en spøg i folkekirken

Brian Fyhn, publiceret d.10/08 02:35 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præsteløftet er en spøg i folkekirken
Kære Magnus Nørgaard Sørensen

Du skriver noget ironisk om "de andre", men du!
- Hva syns du i grunden selv

Nu er jeg ikke medlem af folkekirken, så de krasse ord preller meget let af, men jeg kom bare til at tænke på!

Hvis alle præster i Folkekirken bogstaveligt skulle sige trosbekendelsen (og mene det) hvis præster skulle mene hvert ord i præsteløftet. Hvor mange ville der så være tilbage?

uden sammenligning iøvrigt, så døjer den katolske kirke med præstemangel, fordi der holdes fast i dogmer om cølibat, at det kun er mænd, der kan blive præster m.v.
Hvis vi overfører det principielle til folkekirken, så var der vel ikke stormløb af ansøgninger til alle præsteembeder. Det ville tynde godt ud i præstestanden i så fald.

Sammenligningen med præstemangel i den katolske kirke er måske for ringe, det er blot mit ærinde at gøre opmærksom på, at hvis dogmerne i den grad skal følges, så er kirken skrumpet gevaligt ind. En folkekirke der ikke rummer tanker om at "helvede" er en saga blot, hvis en dogmatik er så fastlåst at alle skal være ens, så rummer den kirke ingen og er ikke berettiget til at opretholde sin særstatus ifølge grundloven.

Noget andet, som jeg gerne vil bede om at få uddybet; hvad med de medlemmer af folkekirken, der ikke tror på djævelen, skal de osse ud af den lutherske folkekirken. hvad med de medlemmer der tror på reinkarnation, skal de osse ud?.

En naturlig konsekvens af dit indlæg, det må være din vekendelse af, at stat og kirke skal adskilles. og kirken får sine forhold ordnet ved lov.

Det undrer meget, at at der holdes så fast i dogmer, at præsteløftet er en spøg, det skal det da osse være! Ellers rummer præsterne vel ikke hele folket, hele skaren af medlemmer aner vel knap nok hva et præsteløfte er!

Held og lykke med dit anliggende, det er bare ikke en folkekirke, der plæderes for, det er en Luthersk frikirke og det er vel anerkendelse værd.

Brian

Som ikke tror på Djævlen som andet end en mytisk figur.
Del Link

Re: Præsteløftet er en spøg i folkekirken

Pastor Sørensen, publiceret d.10/08 14:19 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præsteløftet er en spøg i folkekirken
Hej Brian Fyhn

Dit spørgsmål til mig kan vel besvares med det faktum, at jeg er præst i en luthersk frikirke

mvh. Pastor Magnus Sørensen
Augustanakirken i Århus
Del Link

Re: Præsteløftet er en spøg i folkekirken

Brian Fyhn, publiceret d.10/08 16:00 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præsteløftet er en spøg i folkekirken
Hej Pastor Sørensen

Mit indlæg er behæftet med den fejl, at jeg antog dig for at være en folkekirkelig præst. Det er godt du gør opmærksom på det!

Men jeg vil bede dig læse det igennem igen, for du beskriver meget i din blog, om de dele du er imod. Der kan være meget hos andre retninger man er imod. Som bør påtales.

Hvad er du for! Nu kender du jo indgående til Luthers tanker og idéer. Hvad synes du så selv?

Brian
Del Link

Re: Præsteløftet er en spøg i folkekirken

Pastor Sørensen, publiceret d.11/08 17:12 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præsteløftet er en spøg i folkekirken
Hej Brian

Debatten her handler vel ikke om, hvad jeg er imod, men i stedet om at nogle folkekirkepræster er imod den lutherske bekendelse, som de ellers offentligt har tilsluttet sig.

Det burde være selvklart ud fra mit indlæg, at jeg er for den lutherske bekendelse.

Men ellers vil jeg da gerne slå fast her, at jeg er helt og fuldt for den lutherske bekendelse og at jeg med det mener hele Konkordiebogen , fordi de i alle dens artikler stemmer fuldt overens med den Hellige Skrift, som er Guds ufejlbarlige, tilstrækkelige og klare ord, der har kraft til frelse mennesker ved evangeliet om Jesus Kristus, Gud og menneske, som opfyldte Guds lov og bar Guds straf over vores synd, så vi ved troen på ham tilregnes hans retfærdighed og frelses fra synd, død og helvede.

Mvh. pastor Magnus Sørensen
Del Link

Re: Præsteløftet er en spøg i folkekirken

bama, publiceret d.30/08 20:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Præsteløftet er en spøg i folkekirken
Åh ja, du har så evigt ret i din blog vdr. præsteløftet i den danske folkekirke! Det er til at græde over, hvor lidt det respekteres - eller hvis man selv som præst insisterer på at virke på dette! Jeg ved, hvad jeg taler om, da jeg i snart 34 har været præst i Folkekirken - og ofte mødt latterliggørelse, når jeg fastholdt, hvad jeg i sin havde aflagt løfte på, og at dette naturligvis ikke kunne omstødes, fordi ditten og datten - og/eller dette spøgelse til "tidsånden krævede" dette! Dette løfte, et værn både for præsten i sin udfoldelsesiver og en sagesløs menighed, der ikke skulle se sig som sagesløst offer for stedlige præsts subjektive meninger og teologiske præferencer. Tilsyneladende uden forståelse herfor.

I dag er jeg heldigvis pensioneret og dermed vel fritaget dette løfte? Men gid det dog var muligt at finde blot nogle steder, hvor en evangelisk-luthersk konfession blev holdt højt i ære - men ofte er det som at lede efter den berømte nål i en høstak. Det kan ganske enkelt ikke være sandt, at en folkekirke, der iflg. parafraf 4 i Grundloven defineres som tilfældet, generelt skal have dette vilkårlige præg over sig!?
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock